Høring over fire udkast til bekendtgørelser på radiofrekvensområdet med åbning af 3800-4200 MHz til private 5G-netværk og implementering af EU-harmoniseringsbeslutninger

Cibicom støtter indførelsen af ECC-beslutning (24)01 i frekvensplanen og ser adgangen til 3,8-4,2 GHz til private 5G-net som essentiel for industrien. Virksomheden stiller dog spørgsmål til grundlaget for den foreslåede frekvensknaphed i de store byer og til, hvordan tildeling vil foregå ved knaphed. Cibicom ønsker fleksible og ikke-begrænsende rammer og anbefaler, at DIGST aktivt bidrager til CEPT-anbefalingerne om sameksistens.

• Spørgsmål om grundlaget for vurderingen af frekvensknaphed i de fem store kommuner (Frederiksberg, København, Odense, Aalborg, Aarhus)
• Uklarhed om tildelingsmodellen ved knaphed – vil det være først-til-mølle, eller inddrages samfundsmæssige hensyn?
• Ønsker mindst restriktive harmoniserede tekniske betingelser, når CEPT-anbefalingerne om sameksistens er klar
• Opfordring til at undgå sektorreservationer eller geografiske begrænsninger, der risikerer at efterlade frekvenser uanvendte

Københavns Kommune finder den nuværende ordlyd om fladetilladelser til fast installation med lav sendeeffekt for restriktiv, da den vil hindre kommunal brug på egne arealer (fx rådhuspladsen, parker, havnearealer). Kommunen foreslår en konkret alternativ ordlyd, der undtager arealer, som tilladelsesindehaveren har eksklusiv råderet over. Derudover ønskes et akut kontaktpunkt hos DIGST ved forstyrrelser af faste installationer.

• Ordlyden om fladetilladelser til fast installation udelukker kommunale offentligt tilgængelige arealer (parker, rådhuspladser, havnebåde) – ikke tilsigtet af DIGST
• Konkret forslag til revideret ordlyd, der undtager arealer under tilladelsesindehaverens eksklusive råderet
• Behov for akut kontaktpunkt hos DIGST ved pludselige forstyrrelser af faste installationer
• Ønske om adgang til historiske data om spektrumforstyrrelser i et givet geografisk område

Metroselskabet præsenterer et teknisk detaljeret høringssvar, der begrunder behovet for en dual-layer 5G-arkitektur til sikkerhedskritisk metro-drift (SIL4). Selskabet ønsker mellemstor sendeeffekt i underjordiske tunneler, mulighed for op til 80 MHz båndbredde i tunneler, og at Metroens kontrol- og vedligeholdelsescentre (CMC) tilføjes listen over matrikler uden særlige begrænsninger i København og Frederiksberg. Specifikke matrikelnumre opgives.

• Nuværende begrænsning til lav sendeeffekt er utilstrækkelig for underjordiske tunneler – ønsker mellemstor sendeeffekt tilladt i tunneler
• Ønsker mulighed for fladetilladelser på op til 80 MHz i underjordiske tunneler (primær + sekundær lag)
• Ønsker mulighed for fladetilladelser på op til 60 MHz med lav sendeeffekt i Københavns kommune (udover de nuværende 40 MHz maks.)
• Krav om at Metroens CMC-arealer (matrikel 976a, 976b, 1695l, 1696, 941) medtages i de matrikler, der er undtaget fra særlige begrænsninger
• Dual-layer arkitektur er en teknisk nødvendighed for SIL4-sikkerhedskrav

Sund & Bælt finder – ligesom Metroselskabet og Københavns Kommune – ordlyden om fladetilladelser til fast installation med lav sendeeffekt for restriktiv, da den de facto udelukker kritisk infrastruktur som bro- og tunnelanlæg (fx Storebælts- og Femernforbindelsen), der er offentlige transitruter. Selskabet foreslår konkrete præciseringer, herunder mulighed for én samlet punkttilladelse for sammenhængende infrastrukturanlæg og oprettelse af et akut kontaktpunkt ved DIGST.

• Nuværende ordlyd udelukker dækning af store infrastrukturanlæg (broer, tunneler) der er offentlige transitruter, selv om ejeren har eksklusiv råderet
• Konkret forslag til revideret ordlyd der undtager infrastruktur under tilladelsesindehaverens eksklusive råderet uanset funktion som transitrute
• Behov for mulighed for én samlet punkttilladelse for et sammenhængende infrastrukturanlæg (bro, tunnel, betalingsanlæg) frem for mange separate tilladelser
• Behov for akut kontaktpunkt hos DIGST ved forstyrrelser af missionskritiske faste installationer
• Adgang til historiske data om forstyrrelser til fejlfindingsformål

TV 2 er positive over for den fleksible anvendelse af 3800-4200 MHz og den planlagte fortsatte brug af båndet 3820-4200 MHz til videolink og PMSE-udstyr. TV 2 peger dog på behov for klarere definitioner og praktiske rammer, særligt vedrørende nomadisk og ukoordineret brug samt tilladelsesprocessen for events. TV 2 ønsker desuden klarhed om grænsen for delt netværksbrug ved events i relation til telelovgivningens udbydersbegreb.

• Behov for klar definition af 'nomadisk anvendelse' og dens forskel fra tilladelser på op til 30 dage
• Behov for præcisering af begrebet 'ukoordineret' brug, herunder eventuel online database over spektrumforbrug i geografiske områder (som ved PMSE/trådløse mikrofoner)
• Klarhed over ansøgningskrav, hvilken information DIGST skal have, og estimeret behandlingstid
• Anbefaling om at 'kortere varighed' som udgangspunkt defineres som op til 14 dage (dækkende større events)
• Behov for retningslinjer for håndtering af interferens ved ukoordineret brug
• Klarhed over hvornår delt netværksbrug ved events (fælles net til sikkerhed, betaling, broadcasting) betragtes som udbud af elektroniske kommunikationsnet

DI anerkender behovet for EU-harmonisering og er positiv over for private 5G-net, men rejser principielle indvendinger mod den foreslåede eksklusive statslige reservation af 4140-4200 MHz til forsvar og beredskab, som DI betegner som et paradigmeskift. DI savner dokumentation for, at delt anvendelse ikke er tilstrækkelig, og kræver bindende garantier om kommerciel drift og afståelse ved manglende udnyttelse. DI er desuden opmærksom på behovet for transparent administration af 40 MHz-begrænsningen i byerne.

• Principiel modstand mod eksklusiv statslig frekvensreservation (4140-4200 MHz) uden dokumentation for, at delt anvendelse er utilstrækkelig
• Kumulativ udvidelse af statens eksklusive spektrum-adgang (set i sammenhæng med reservationen i 380-394 MHz-båndet fra 2019)
• Krav om bindende garantier for kommerciel drift og afståelse af frekvenser ved manglende udnyttelse
• Transparent og hurtig administration af 40 MHz-begrænsningen i de udvalgte bykommuner
• Opfordring til dialog med branchen om guardbandets tilstrækkelighed (100 MHz ubrugt område)

Teleindustrien og Dansk Erhverv støtter overordnet EU-harmoniseringen men fremhæver en række principielle bekymringer. De ønsker klarere vejledning om grænsen mellem 'eget brug' og udbud af elektroniske kommunikationsnet, insisterer på at 3800-4200 MHz bør være den primære ramme for nye private net (ikke eksisterende mobilbåndsfrekvenser), og advarer mod eksklusiv statslig reservation af 4140-4200 MHz. Derudover anbefales behovsdrevet og trinvis tildeling for at undgå spektrumlåsning.

• Behov for udführlig vejledning om hvornår private net er 'eget brug' og hvornår aktøren anses som udbyder af elektroniske kommunikationsnet
• 3800-4200 MHz bør fremover tydeliggøres som den primære ramme for nye private net – ikke eksisterende 5G-mobilbåndsfrekvenser
• Behovsdrevet og trinvis tildeling for at undgå unødig spektrumlåsning (foreslår start med den øvre del, fx 4000-4200 MHz)
• Bekymring over statslig reservation af 4140-4200 MHz til forsvar og beredskab – ønsker tæt koordination med telebranchen
• Frivillig overgang for eksisterende private net til det nye bånds rammer bør understøttes aktivt
• Transparens og forudsigelighed i administrationsmodellen for 40 MHz-begrænsningen i de udvalgte bykommuner
• Fleksibilitet i 6425-7250 MHz skal bevares frem til international afklaring – midlertidige anvendelser må ikke foregribe fremtidig mobilbrug