Udkastet til overvågningsprogram beskriver Miljøstyrelsens havstrategiovervågning for perioden 2027-2032 og gennemfører kravene i EU's havstrategidirektiv (2008/56/EF). Programmet dækker 11 deskriptorer og 14 deskriptor-programmer for biodiversitet, forurening, havbund, affald og undervandsstøj i de danske havområder ud til EEZ-grænsen (200 sømil). Det har været i offentlig høring fra februar til maj 2026 og planlægges offentliggjort den 15. juli 2026.
Danmarks Jægerforbund afgiver et konstruktivt svar med konkrete forbedringsforslag frem for grundlæggende kritik. Forbundet anbefaler bl.a. øget tællefrekvens for havfugle i Nordsøen, operationalisering af habitatovervågning, tydeliggørelse af artslister samt at akutplanen for forureningshændelser også omfatter havpattedyr som sæler og marsvin.
DAPO støtter overordnet ambitionen om et solidt og fagligt velfunderet overvågningsgrundlag og ser positivt på, at programmet bygger videre på NOVANA, HELCOM og OSPAR. Organisationen understreger dog, at overvågningsdata skal anvendes proportionalt og med tydelig faglig dokumentation i fremtidig regulering af erhvervet, herunder akvakultur, og advarer mod forhastet brug af nye, endnu ikke robuste indikatorer.
Sund & Bælt har alene enkelte bemærkninger til D6 og D7 set fra en bygherreposition. Selskabet er hverken for eller imod programmet, men er opmærksom på, at kommende rammer og indrapporteringsprocedurer for hydrografiske ændringer i forbindelse med anlægsprojekter kan medføre nye krav til bygherrer, og opfordrer til rettidig inddragelse.
TotalEnergies afgiver et neutralt, erhvervsorienteret svar med fokus på sammenhængen mellem overvågningsprogrammet og VVM-praksis. Selskabet ønsker præciseret, at fravær af overvågning eller indikatorer på nationalt niveau ikke automatisk bør medføre supplerende projektspecifikke krav, medmindre det er fagligt og proportionalt begrundet, og at generelle videns- eller overvågningshuller ikke overføres til det enkelte projekt.
Landbrug & Fødevarer afgiver et fagligt-teknisk svar med fokus på målefrekvens og datagrundlag. De ønsker flere højfrekvente målestationer for næringssalte og klorofyl (bl.a. i nordlige Kattegat, Femernbælt og langs den jyske vestkyst) og bemærker, at Danmark ligger lavt på målefrekvens sammenlignet med nabolandene. De ønsker desuden fastholdt skibsbaseret overvågning ved siden af satellitbaseret klorofyl for kontinuitet.
Havsamarbejdet i Østjylland (7 østjyske kommuner) kvitterer for muligheden og afgiver et konstruktivt teknisk svar med fokus på kystnære udfordringer. De anbefaler væsentligt længere tidsserier for fysisk påvirkning af havbunden, bedre bundfauna-indikatorer, integreret analyse af kumulative effekter samt et styrket datagrundlag for kystnære fiskebestande og vandringer.
SGAV, der selv er medudførende myndighed på programmet, afgiver et omfattende teknisk og redaktionelt høringssvar med talrige faktuelle rettelser og præciseringer. Kommentarerne vedrører bl.a. inkonsekvent brug af overskrifterne 'Havstrategiovervågning' og 'Anden NOVANA-overvågning', forkerte stationstal for plankton, fejlagtige figur- og tabelhenvisninger samt sproglige fejl, og efterlyser en mere konkret stillingtagen til konsekvenserne af de foreslåede frekvenshalveringer.
Øresundsvandsamarbejdet (kommunalt vandsamarbejde) er overvejende kritisk-konstruktivt og efterlyser navnlig en konkret og tidsfastsat plan for de manglende tærskelværdier, der går igen på tværs af deskriptorerne. De anerkender positivt, at Miljøstyrelsen selv peger på databehov (fx D7 hydrografi), men kritiserer at der mangler handleplaner og tidsplaner, og at problemerne udskydes til næste programperiode.
Bæredygtigt Landbrug finder 'meget store mangler' ved overvågningsprogrammet og mener, at det ikke opfylder Danmarks direktivforpligtelser eller havstrategiloven. Organisationen efterlyser navnlig monitering af cyanobakterier i Bornholm- og Arkonabassinet, interkalibrering af klorofyl-indikatorer med Sverige og Tyskland samt et langt stærkere fokus på grænseoverskridende stoftransport, idet den argumenterer for at næringsstoftilførsler fra nabolande belaster de danske farvande mere end de danske udledninger.
Tænketanken Hav er stærkt kritisk og kalder det en 'grundlæggende og yderst kritisk svaghed', at programmet gøres tentativt efter 2029 og betinges af tilgængelig finansiering, samtidig med at det kun sigter mod minimumsefterlevelse. Tænketanken henviser til lovfastsat varig finansiering i Finanslov 2018 og kræver, at det endelige program skærpes betydeligt med et stabilt, tilstrækkeligt finansieret og fagligt dækkende overvågningsniveau for hele perioden og varigt herefter.
Miljøstyrelsen har sendt udkastet til Havstrategiens overvågningsprogram (III) 2027-2032 i høring. Programmet udgør den anden del af Danmarks tredje havstrategi og har til formål at tilvejebringe det nødvendige datagrundlag for løbende at kunne vurdere miljøtilstanden i de danske havområder. Programmet implementerer EU's havstrategidirektiv i dansk lovgivning.
"Havstrategiens overvågningsprogram har til formål at sikre, at udviklingen i de danske havområders miljøtilstand, som defineret i Danmarks Havstrategi III, løbende kan vurderes."
Programmet bygger i høj grad oven på eksisterende overvågning fra NOVANA (Det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur), som dækker forpligtelser under Vandrammedirektivet og Habitatdirektivet. Hvor disse ikke dækker havstrategiens behov (f.eks. i den eksklusive økonomiske zone eller for specifikke emner som marint affald og støj), suppleres med specifikke havstrategi-aktiviteter.
Det fremgår tydeligt af høringsmaterialet, at de økonomiske rammer har nødvendiggjort prioriteringer. Der gøres opmærksom på, at programmet efter 2029 er tentativt og afhænger af fremtidig finansiering.
"Grundet nedprioriteringer som følge af de kendte økonomiske rammer, lægges der i udkast til overvågningsprogrammet op til, at visse igangværende projekter ophører."
Programmet er struktureret omkring 11 deskriptorer (emner), der tilsammen dækker havmiljøets tilstand:
Overvågningen koncentreres om havne (både industri- og lystbådehavne) ved brug af både konventionelle metoder og eDNA.
"I den kommende programperiode er denne overvågningsaktivitet [eDNA ved faste NOVANA stationer] udtaget grundet nedprioriteringer som følge af de gældende økonomiske rammer."
Næringsstoffer og iltsvind overvåges tæt via NOVANA (kystnært) og Havstrategien (åbent hav). Der er justeringer i frekvensen på visse stationer, men generelt bibeholdes niveauet for at sikre data til vandplanerne.
Omfatter målinger i sediment, muslinger og fisk. Der overvåges for tungmetaller, miljøfremmede stoffer m.m.
Overvågningen omfatter:
Data lagres i nationale databaser som VanDa og Naturdatabasen og indrapporteres til ICES, HELCOM og OSPAR for at sikre international koordinering og sammenlignelighed.
| Aktivitet | Frist/Dato |
|---|---|
| Høringsfrist | 12. maj 2026 |
| Forventet offentliggørelse | 15. juli 2026 |
| Programperiode | 2027 - 2032 |
Høringssvar (11)
Blandet modtagelse
