Search for a command to run...
Myndighed
Social- og Boligministeriet
Dato
16. februar 2026
Område
Bolig- og bygningsforhold
Type
Bekendtgørelser
Ikrafttrædelse
29. maj 2026
Kilde
HøringsportalenRelaterede love
Tilknyttede dokumenter
| Dokument | Type |
|---|---|
Social- og Boligministeriet har sendt udkast til ændring af bekendtgørelse om bygningsreglement 2018 (BR18) i høring. Ændringerne har til formål at implementere Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1275 om bygningers energimæssige ydeevne (EPBD). Direktivet er en del af EU's "Fit for 55"-lovpakke og sigter mod en dekarboniseret bygningsmasse i 2050.
Regeringen har valgt en linje om minimumsimplementering, hvilket betyder, at direktivets undtagelsesmuligheder og fleksibilitet udnyttes fuldt ud.
1. Nulemissionsbygninger (ZEB) Begrebet "Nulemissionsbygning" (Zero Emission Building) indføres som det centrale fremtidige energikrav. En ZEB defineres som en bygning med meget høj energimæssig ydeevne, der ikke producerer CO2-emissioner fra fossile brændsler på stedet.
| Bygningstype | Krav gældende fra |
|---|---|
| Nye bygninger ejet af offentlige organer | 1. januar 2028 |
| Alle nye bygninger | 1. januar 2030 |
2. Solenergianlæg Der indføres krav om etablering af solenergianlæg (typisk solceller eller solvarme) på både nye og eksisterende bygninger, forudsat at det er teknisk muligt og økonomisk rentabelt. Kravene indfases trinvist:
3. Bygningsautomatik Kravene til styring og overvågning af tekniske installationer skærpes markant for at optimere driften og reducere energispild.
"I bestående ikke-beboelsesbygninger med et dimensionerende varmebehov eller kølebehov over 70 kW skal der installeres et bygningsautomatiserings- og kontrolsystem [...] hvis det er teknisk gennemførligt og rentabelt."
Grænsen for krav om bygningsautomatik sænkes fra de nuværende 290 kW til 70 kW for ikke-beboelsesbygninger, hvilket træder i kraft pr. 1. januar 2030. Desuden indføres krav om overvågning af indeklimaet.
4. Ny beregningsmetode Der indføres en ny metode til beregning af bygningers energimæssige ydeevne (Bilag 1 til bekendtgørelsen). Metoden baseres på internationale standarder og indebærer en overgang til timebaserede beregninger frem for månedsbaserede, hvilket giver et mere præcist billede af energiforbruget.
Social- og Boligstyrelsen har vurderet de erhvervsøkonomiske konsekvenser:
Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft den 29. maj 2026. De forskellige krav har dog differentierede virkningstidspunkter frem mod 2031 for at sikre en gradvis overgang.
Klima-, Energi- og ForsyningsministerietEnergieffektive løsninger kan reducere det fossile energiforbrug, understøtte forsyningssikkerheden og sænke energiomkostningerne for forbrugere og virksomheder. I dag har regeringen præsenteret en køreplan for energieffektivitet, der bl.a. viser vejen til, hvordan Danmark vil opfylde EU’s energisparekrav, og giver et overblik over den kommende proces for implementering af bygningsdirektivet. Køreplanen skal også brede dagsordenen ud over sektorer og bidrage til, at vi bruger energien smartere og med omtanke.
Klimarådet
Social- og BoligministerietEnergistyrelsen har sendt et udkast til en ny bekendtgørelse om energieffektivisering i det offentlige i høring. Formålet med bekendtgørelsen er at implementere EU's omarbejdede energieffektivitetsdirektiv (EU) 2023/1791 i dansk ret, specifikt direktivets artikel 5-7. Bekendtgørelsen fastsætter regler for energibesparelser og bygningsrenoveringer i den offentlige sektor samt for energieffektivitet ved offentlige indkøb.
Offentlige organer pålægges et årligt mål om at opnå samlede energibesparelser i deres slutforbrug af energi på mindst 1,9 procent sammenlignet med 2021-niveauet, som er opgjort til 31,1 PJ. Energiforbrug fra væbnede styrker og offentlig transport er undtaget fra kravet, men deres opnåede besparelser kan medregnes. Derudover skal offentlige organer årligt udpege bygninger i deres bygningsmasse under energimærke B, svarende til 3 procent af arealet, til renovering op til NZEB (Næsten Energineutral Bygning) senest i 2040. Der er fleksibilitet i udpegningen, herunder mulighed for at udpege bygninger, der ikke er rentable at renovere, samt særlige regler for fredede bygninger og bygninger med høj bevaringsværdi. Bekendtgørelsen indeholder også bestemmelser for nedrivning og erstatning af bygninger samt krav til lejede bygninger, hvor offentlige organer skal forhandle om renovering til NZEB ved indgåelse, forlængelse eller genforhandling af lejeaftaler. Offentlige organer skal desuden vurdere anvendelsen af kontrakter om energimæssig ydeevne ved renovering af større bygninger.
Klimarådet efterspørger en leverandør til at gennemføre et litteraturreview om bygningers energimæssige ydeevne og implementeringen af EU’s reviderede bygningsdirektiv.
Regeringen vil stramme klimakravene til nye byggerier og lægger op til, at flere typer af bygninger skal være omfattet af kravene. Forslaget går markant længere, end der var lagt op til i den oprindelige aftale.
Ordregivende myndigheder og enheder skal ved indkøb af produkter, tjenester, bygninger og bygge- og anlægsarbejder over de gældende udbudstærskelværdier anvende princippet om 'energieffektivitet først'. Dette indebærer krav om at indkøbe produkter fra de to mest energieffektive energiklasser, produkter der opfylder referenceværdier for miljøvenligt design, og dæk i den højeste brændstofeffektivitetsklasse. Ved køb af bygninger skal disse som udgangspunkt svare til mindst NZEB, dog med visse undtagelser. Udbudsmaterialet skal offentliggøre oplysninger om den forventede energieffektivitetsvirkning af kontrakten. Der er undtagelser for militært materiel, offentlig sikkerhed og folkesundhedsmæssige krisesituationer.
Energistyrelsen er ansvarlig for tilsyn med bekendtgørelsen og kan anmode om indberetning af oplysninger til brug for opgørelse af energiforbrug og renoveringer. Energistyrelsens afgørelser kan ikke påklages til Energiklagenævnet eller Klima-, Energi- og Forsyningsministeren. Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft den 11. oktober 2025 og vil samtidig ophæve Cirkulære nr. 9909 af 9. december 2020 og Cirkulære nr. 9987 af 1. december 2021 om energieffektivisering i statens institutioner. Bekendtgørelsen er hjemlet i blandt andet Lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion og Lov om fremme af energibesparelser i bygninger.
Social- og Boligstyrelsen har fremsat et udkast til ændring af Bygningsreglement 2018 (BR18), som forventes at træde i k...
Læs mereDette lovforslag har til formål at ændre byggeloven for at fremme bæredygtigt byggeri i Danmark. Forslaget udmønter dele...
Læs mereForslag til Lov om ændring af lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion, lov om fjernkøling, lov om varmeforsyning og forskellige andre love (Implementering af dele af det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv, herunder indsamling af oplysninger om det offentliges energiforbrug og renoveringer af offentlige bygninger, energieffektivitetskrav i offentlige udbud, energieffektivitetskrav på varme- og køleområdet m.v.)
Energiklagenævnets afgørelse om forblivelsespligt - Solcelleanlægs betydning
