Bekendtgørelsen fastsætter Familieretshusets sagsbehandlingsprocedure for udstedelse af erklæringer om børns opholdsmønster (mindst 9 ud af 14 dage) til brug for udbetaling af børne- og ungeydelse, herunder krav om høring af den anden forældremyndighedsindehaver med mindst 10 dages svarfrist. Den erstatter bekendtgørelse nr. 1684 af 16. december 2025 og udstedes som opfølgning på lov nr. 1642 af 16. december 2025, der ændrede forældreansvarsloven, familieretshusloven og reglerne for udbetaling af børne- og ungeydelse.
Social- og Boligministeriet har sendt et udkast til bekendtgørelse om behandlingen af sager om udstedelse af erklæringer vedrørende børne- og ungeydelser i høring. Bekendtgørelsen udmønter bemyndigelsen i forældreansvarslovens § 42, nr. 1, som ændret ved lov nr. 1642 af 16. december 2025. Formålet er at fastsætte proceduren for, hvordan Familieretshuset skal håndtere sager, hvor en forælder anmoder om en erklæring til brug for udbetaling af børne- og ungeydelse.
Når Familieretshuset modtager en anmodning om en erklæring om, at et barn opholder sig mindst 9 ud af 14 dage hos ansøgeren (eller ikke længere gør det hos den anden), iværksættes en specifik høringsproces:
"Besvarer den anden forældremyndighedsindehaver ikke høringen [...] sender Familieretshuset en ny høring [...] med tilkendegivelse af, at Familieretshuset agter at udstede erklæringen"
Et centralt element i bekendtgørelsen er konsekvenserne af passivitet fra den anden forælders side. Hvis en erklæring er udstedt på baggrund af manglende protest, og sagen senere genoptages, er Familieretshusets prøvelse begrænset.
| Situation | Familieretshusets prøvelse begrænses til: |
|---|---|
| Ved genoptagelse | At vurdere, om forælderen faktisk havde protesteret inden udstedelsen. |
| Ved manglende svar | At vurdere, om forælderen var blevet inddraget (hørt) korrekt i overensstemmelse med reglerne. |
Det betyder, at Familieretshuset i disse tilfælde ikke skal tage stilling til selve realiteten – altså om barnet faktisk opholdt sig 9 ud af 14 dage hos ansøgeren på tidspunktet for erklæringen – men kun om processen blev overholdt.
"Prøvelsen vil således kunne begrænses sådan, at prøvelsen ikke vil omfatte stillingtagen til, om barnet ved udstedelsen af erklæringen opholdt sig eller ikke længere opholdt sig mindst 9 ud af 14 dage hos den ene forældremyndighedsindehaver."
Samme begrænsning i prøvelsesretten gælder, hvis sagen indbringes for familieretten (§ 3). Retten skal ligeledes kun efterprøve, om de processuelle regler for inddragelse og protest var overholdt.
Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft i februar 2026 (dato angivet som X. februar i udkastet) og ophæver samtidig bekendtgørelse nr. 1684 af 16. december 2025.
