Search for a command to run...
Myndighed
Social- og Boligministeriet
Dato
16. januar 2026
Område
Samfundsstruktur
Type
Bekendtgørelser
Ikrafttrædelse
25. februar 2026
Kilde
HøringsportalenRelaterede love
| Lov | § |
|---|---|
| - | |
| - | |
| - | |
| - |
Tilknyttede dokumenter
| Dokument | Type |
|---|---|
Social- og Boligministeriet har sendt et udkast til bekendtgørelse om behandlingen af sager om udstedelse af erklæringer vedrørende børne- og ungeydelser i høring. Bekendtgørelsen udmønter bemyndigelsen i forældreansvarslovens § 42, nr. 1, som ændret ved lov nr. 1642 af 16. december 2025. Formålet er at fastsætte proceduren for, hvordan Familieretshuset skal håndtere sager, hvor en forælder anmoder om en erklæring til brug for udbetaling af børne- og ungeydelse.
Når Familieretshuset modtager en anmodning om en erklæring om, at et barn opholder sig mindst 9 ud af 14 dage hos ansøgeren (eller ikke længere gør det hos den anden), iværksættes en specifik høringsproces:
"Besvarer den anden forældremyndighedsindehaver ikke høringen [...] sender Familieretshuset en ny høring [...] med tilkendegivelse af, at Familieretshuset agter at udstede erklæringen"
Et centralt element i bekendtgørelsen er konsekvenserne af passivitet fra den anden forælders side. Hvis en erklæring er udstedt på baggrund af manglende protest, og sagen senere genoptages, er Familieretshusets prøvelse begrænset.
| Situation |
|---|
| Familieretshusets prøvelse begrænses til: |
|---|
| Ved genoptagelse | At vurdere, om forælderen faktisk havde protesteret inden udstedelsen. |
| Ved manglende svar | At vurdere, om forælderen var blevet inddraget (hørt) korrekt i overensstemmelse med reglerne. |
Det betyder, at Familieretshuset i disse tilfælde ikke skal tage stilling til selve realiteten – altså om barnet faktisk opholdt sig 9 ud af 14 dage hos ansøgeren på tidspunktet for erklæringen – men kun om processen blev overholdt.
"Prøvelsen vil således kunne begrænses sådan, at prøvelsen ikke vil omfatte stillingtagen til, om barnet ved udstedelsen af erklæringen opholdt sig eller ikke længere opholdt sig mindst 9 ud af 14 dage hos den ene forældremyndighedsindehaver."
Samme begrænsning i prøvelsesretten gælder, hvis sagen indbringes for familieretten (§ 3). Retten skal ligeledes kun efterprøve, om de processuelle regler for inddragelse og protest var overholdt.
Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft i februar 2026 (dato angivet som X. februar i udkastet) og ophæver samtidig bekendtgørelse nr. 1684 af 16. december 2025.

Fra 1. januar 2026 kan Familieretshuset udstede en erklæring til udbetaling af børne- og ungeydelse i sager med fælles forældremyndighed, hvor barnet opholder sig mest hos den ene forælder.


Dette lovforslag fra Skatteministeriet introducerer en række ændringer på tværs af flere love med tre hovedformål: at justere udbetalingsreglerne for børne- og ungeydelsen, at indføre skattefrihed for indtægter fra salg af sociale aviser, og at foretage tekniske justeringer af opkrævningsreglerne for pensionsbeskatning.
For at sikre, at børne- og ungeydelsen i højere grad tilfalder den forælder, der har barnet boende det meste af tiden (mindst 9 ud af 14 dage), foreslås reglerne for dokumentation lempet. Siden indførelsen af ligedeling af ydelsen i 2022 har det vist sig vanskeligt for nogle forældre at fremskaffe den nødvendige dokumentation, såsom en samværsafgørelse. Lovforslaget vil gøre det muligt at anvende følgende som dokumentation:
Familieretshuset oplever i øjeblikket længere ventetider på sager om samvær, bopæl og forældremyndighed på grund af tekniske udfordringer med et nyt IT-system.
Familieretshuset og VIVE kortlægger forældres oplevelser efter skilsmissereformen for at evaluere det nuværende system.
Derudover foreslås det, at hvis en forælder, der modtager ydelsen, bliver indlagt på en retspsykiatrisk afdeling i over tre måneder, kan ydelsen udbetales til dennes ægtefælle, hvis barnet bor der. Dette sidestiller reglen med den, der gælder for indsatte i Kriminalforsorgens institutioner.
For at støtte socialt udsatte og hjemløse, der sælger aviser som 'Hus Forbi', foreslås en delvis skattefritagelse. Baggrunden er, at nye hvidvaskregler kræver identifikation ved elektroniske betalinger, hvilket kan afholde sælgerne fra at fortsætte deres salg af frygt for skat eller fradrag i sociale ydelser. Forslaget indebærer:
Lovforslaget indeholder en række tekniske justeringer af opkrævningsreglerne i pensionsbeskatningsloven og pensionsafkastbeskatningsloven. Formålet er at skabe et mere præcist og retvisende regelsæt, der er i overensstemmelse med de administrative IT-systemer, som Skatteforvaltningen anvender til opkrævning af pensionsskatter og -afgifter.
Lovforslaget foreslås at træde i kraft den 1. januar 2026.
Justitsministeriet har fremsat udkast til tre nye bekendtgørelser, der har til formål at modernisere, forenkle og samle ...
Læs mereSocial- og Boligministeriet har sendt et udkast til ændring af bekendtgørelsen om voksenansvar for anbragte børn og unge...
Læs mere