Lovforslaget ændrer byggeloven for at gennemføre dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1275 om bygningers energimæssige ydeevne (EPBD, omarbejdning), med ikrafttrædelse 29. maj 2026. Formålet er at give social- og boligministeren hjemmel til i bekendtgørelse at fastsætte krav om ladepunkter til el-køretøjer, bygningsautomatik, solenergianlæg, cykelparkering og CO₂e-grænser for nulemissionsbygninger. De samlede anlægsomkostninger for det offentlige og erhvervslivet skønnes til ca. 4,6 mia. kr. i perioden 2026-2033.
Social- og Boligministeriet har sendt et udkast til lov om ændring af byggeloven i høring. Formålet med lovforslaget er at implementere dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1275 af 24. april 2024 om bygningers energimæssige ydeevne (bygningsdirektivet). Forslaget udvider ministerens bemyndigelser markant for at fremme den grønne omstilling i bygningsmassen.
Lovforslaget indeholder en række nye bestemmelser og udvidelser af eksisterende hjemler:
1. Ladestandere og infrastruktur (§ 4 D) De eksisterende regler udvides, så ministeren kan fastsætte krav til ladepunkter og forberedelse hertil for alle typer af nybyggeri og bestående bygninger. Tidligere var dette begrænset til specifikke bygningstyper og parkeringsarealer.
"Det foreslås derfor, at ministerens mulighed for at fastsætte krav til etablering af ladepunkter til elektriske køretøjer og forberedelse hertil ikke afgrænses til bestemte typer af bygninger [...]"
2. Solenergianlæg (§ 4 G) Der indføres en ny hjemmel, der giver mulighed for at kræve etablering af solenergianlæg på bygninger, forudsat at det er rentabelt. Kravene indfases løbende:
| Bygningstype | Frist for etablering |
|---|---|
| Nye offentlige og ikke-beboelsesbygninger (> 250 m²) | 31. december 2026 |
| Bestående offentlige bygninger (> 2000 m²) | 31. december 2027 |
| Bestående offentlige bygninger (> 750 m²) | 31. december 2028 |
| Bestående offentlige bygninger (> 250 m²) | 31. december 2030 |
| Nye beboelsesbygninger | 31. december 2029 |
3. Cykelparkering (§ 4 H) Som noget nyt indføres hjemmel til at stille krav om cykelparkeringspladser ved både nybyggeri og bestående bygninger for at fremme grøn mobilitet. Dette inkluderer differentierede krav baseret på bygningstype og brugerkapacitet (f.eks. mindst 2 pladser pr. bolig i beboelsesbyggeri).
4. Bygningsautomatik (§ 4 E) Kravene til bygningsautomatiserings-, kontrol- og overvågningssystemer skærpes og udvides til at gælde flere bygningstyper for at optimere energiforbruget.
5. Nulemissionsbygninger (§ 6) Der indføres hjemmel til at regulere nulemissionsbygningers udledning af CO2e. Dette indebærer specifikt, at nulemissionsbygninger ikke må forårsage CO2e-udledning fra fossile brændsler på stedet (f.eks. olie eller naturgas til opvarmning).
Implementeringen forventes at medføre betydelige omkostninger i perioden 2026-2033:
| Sektor | Estimeret omkostning | Type |
|---|---|---|
| Det offentlige (stat, kommuner, regioner) | ca. 1,5 mia. kr. | Anlægsomkostninger |
| Erhvervslivet | ca. 3,0 mia. kr. | Anlægsomkostninger |
| Erhvervslivet | ca. 80 mio. kr. | Administrative omkostninger |
| Borgerne | ca. 100 mio. kr. | Administrative omkostninger |
For at sikre ensartet implementering af direktivets mange definitioner (66 stk.), foreslås det i § 30 C, at der kan udstedes en fælles definitionsbekendtgørelse i samarbejde med Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
Ikrafttrædelse: Loven foreslås at træde i kraft den 29. maj 2026.
