Høring om supplerende ændringsforslag til lov om Klagenævnet for Udbud vedrørende fastsættelse af målsætninger for sagsbehandlingstiden

• Høringen omhandler en tilføjelse til et eksisterende lovforslag om ændring af udbudsloven og klagenævnsloven.
• Der indføres en ny hjemmel til, at erhvervsministeren kan fastsætte bindende mål for sagsbehandlingstiden i Klagenævnet for Udbud.
• Formålet er at sikre hurtig behandling af klager vedrørende vedvarende energi-projekter (VE) som vindmøller og solceller.
• Målsætningen er en maksimal sagsbehandlingstid på 6 måneder for omfattede grønne projekter i perioden 2026-2028.
• Der indføres krav om, at Folketinget skal orienteres, hvis de fastsatte mål for sagsbehandlingstiden ikke overholdes.
• Forslaget harmoniserer reglerne med dem, der allerede gælder for Miljø- og Fødevareklagenævnet samt Planklagenævnet.
• Ændringen baseres på politiske klimaaftaler fra 2020, 2022 og 2025 om udbygning af grøn energi.
• Høringsfristen for bemærkninger til tilføjelsen er den 5. januar 2026.

De omfattede projekttyper inkluderer:

• Vindmølle- og solcelleanlæg
• Lagring af CO2 og energi
• Power-to-X (PtX) og geotermi
• Biogas
• Infrastruktur til transport af grøn strøm og brint

Harmonisering med andre nævn

Forslaget bringer reglerne for Klagenævnet for Udbud på linje med bestemmelser, der allerede gælder for andre relevante klagenævn under Nævnenes Hus. Der er allerede etableret lignende beredskaber og tidsfrister for:

• Miljø- og Fødevareklagenævnet
• Planklagenævnet
• Energiklagenævnet

Økonomi og ressourcer

Det fremgår af bemærkningerne, at Nævnenes Hus er blevet tilført yderligere midler via de politiske aftaler til at opretholde et stående beredskab. Dette skal sikre, at Klagenævnet for Udbud har de fornødne ressourcer til at prioritere disse sager uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Tidsplan

• Høringsfrist: 5. januar 2026
• Ikrafttrædelse af beredskab: Perioden fra 2026 til udgangen af 2028 (for de specifikt nævnte VE-projekter).

For at sikre en hurtigere afklaring i sager om VE-projekter (vindmøller og solceller) ændres den måde, Miljø- og Fødevareklagenævnet og Planklagenævnet behandler klager på:

• Begrænsning til klagepunkter: Nævnene skal begrænse deres prøvelse til de specifikke forhold, der er klaget over. Dette er en skærpelse fra den nuværende regel, hvor de kan begrænse prøvelsen.
• Vægtning af førsteinstansens skøn: I det oprindelige forslag var der lagt op til, at nævnene kun skulle prøve de retlige spørgsmål. Efter høringsrunden er dette blevet justeret. I stedet skal nævnene ved en fuld prøvelse lægge betydelig vægt på førsteinstansens (typisk kommunens) vurdering af hensynet til behovet for at etablere vedvarende energi. Nævnene skal dog fortsat gribe ind over for åbenbare og væsentlige brud på EU-ret eller forvaltningsretlige principper.

2. Effektivisering af sagsbehandlingen

For at undgå unødige forsinkelser får klagenævnene nye værktøjer til at styre sagsflowet:

• Frist for uddybning af klage: Nævnene kan fastsætte en frist for en klager til at fremlægge et tilstrækkeligt grundlag for klagen. Hvis fristen overskrides, kan klagen afvises.
• Frist for yderligere oplysninger: Nævnene kan sætte frister for alle parter i sagen til at indsende udtalelser og oplysninger.
• Stop for nye klagepunkter: Nævnene kan beslutte, at der ikke kan fremsættes yderligere klagepunkter eller oplysninger, når sagen vurderes at være tilstrækkeligt oplyst.

3. Fastsættelse af mål for sagsbehandlingstid

Der indføres en udtrykkelig lovhjemmel, der giver erhvervsministeren bemyndigelse til at fastsætte finansierede mål for nævnenes sagsbehandlingstid for bestemte sagstyper. Dette lovfæster den nuværende praksis med et 6-måneders loft for VE-sager og giver mulighed for at udvide ordningen til andre prioriterede områder som Power-to-X og biogas. Nævnene skal orientere Folketinget, hvis målene ikke overholdes.

4. Ændringer for Energiklagenævnet og Tvistighedsnævnet

• Energiklagenævnet: Sammensætningen af nævnet justeres, så der ved behandling af VE-sager altid vil være medlemmer med sagkundskab inden for både elforsyning og vedvarende energi. Desuden får erhvervsministeren hjemmel til at fastsætte regler for nævnets sagsbehandling, der svarer til reglerne for Miljø- og Fødevareklagenævnet og Planklagenævnet.
• Tvistighedsnævnet: For at sikre smidig afvikling af møder om praktikaftaler i erhvervsuddannelserne indføres en hjemmel til at beskikke stedfortrædere ad hoc, hvis både et fast medlem og dets faste stedfortrædere er forhindrede.

Ikrafttrædelse

Loven forventes at træde i kraft den 1. juli 2024. En ny overgangsbestemmelse sikrer, at de nye regler om nævnsprøvelse kun finder anvendelse på afgørelser, der er truffet af første instans (f.eks. en kommune) efter denne dato. Dette skal forhindre, at klager over samme projekt behandles efter forskellige regelsæt.