Fire bekendtgørelser sendes i høring som følge af L 27 om ophør af udbetaling af forsørgelsesydelser i retspsykiatrien. Tre eksisterende bekendtgørelser om social pension og hjælp til indsatte revideres til nu også at dække retspsykiatriske patienter (anbragte/indlagte efter straffelovens §§ 68-69), mens én ny bekendtgørelse om boligstøtte ved frihedsberøvelse introduceres. Alle bekendtgørelser forventes at træde i kraft 1. januar 2026.
Udbetaling Danmark har primært tekniske og juridiske bemærkninger til paragrafhenvisninger og administrative processer. De efterlyser bedre regler for underretning ved indlæggelser for at undgå fejludbetalinger og komplicerede tilbagebetalingskrav.
BL anerkender pligten til at undersøge fremlejebolig, men er bekymret for den samlede risiko for hjemløshed. De finder ordlyden i boligstøttebekendtgørelsen uklar i forhold til, om medboende familiemedlemmer også mister deres rettigheder.
FH udtrykker bekymring for de sociale og sundhedsmæssige konsekvenser ved at fjerne forsørgelsesgrundlaget for syge borgere. De betoner behovet for målrettet rådgivning, så patienterne ikke mister deres rettigheder til boligstøtte og hjælp til faste udgifter.
Regionen er kritisk over for manglende differentiering mellem behandlings- og anbringelsesdømte, da mange behandlingsdømte kun er kortvarigt indlagt. De påpeger praktiske problemer med at vurdere 'en måned før ophør' og advarer om, at 6-måneders grænsen for boligstøtte kan føre til hjemløshed.
Kommunen finder fradragsreglerne i bekendtgørelsen uklare og frygter, at de i praksis vil gøre det umuligt for indsatte på mindstesats at bevare deres bolig. De påpeger, at hvis værdien af kost modregnes i bolighjælpen, rækker pengene ikke til huslejen.
De finder det problematisk, at bekendtgørelserne ikke anviser konkret administration for behandlingsdømte. De forudser uforholdsmæssigt store administrative byrder og praktisk umulige arbejdsgange ved hyppige skift i indlæggelsesstatus.
De påpeger, at de mange korte indlæggelser for behandlingsdømte vil skabe et enormt og ineffektivt bureaukrati med stop og start af ydelser. De anser ikrafttrædelsesdatoen 1. januar 2026 for at være urealistisk pga. tekniske og administrative udeståender.
Selvom de ikke har tekniske bemærkninger til selve bekendtgørelserne, fastholder de en stærk bekymring for lovforslagets grundlag. De frygter øget social marginalisering og recidivrisiko for patienterne.
Danske Regioner er stærkt kritiske og mener, at lovforslaget skader rehabiliteringen og øger risikoen for kriminalitet. De påpeger, at målgruppen stilles økonomisk ringere end indsatte i fængsler, og at de nye administrative opgaver vil tage tid fra behandlingspersonalet.
Organisationen er stærkt bekymret over, at man påfører en 'fængselslogik' på en sårbar patientgruppe. De kritiserer den faste 6-månedersgrænse for boligstøtte, som mangler dispensationsmuligheder og truer stabiliteten i rehabiliteringsforløb.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har sendt fire bekendtgørelser i høring som konsekvens af lovforslag L 27. Det overordnede formål er at stoppe udbetalingen af offentlige forsørgelsesydelser til personer, der er anbragt i retspsykiatrien som følge af en dom, idet disse personers forsørgelse varetages af institutionen.
Ændringerne er nødvendige for at udmønte lovforslag L 27. Tidligere har reglerne om stop for ydelser primært omfattet indsatte i fængsler og arrester, men med de nye regler udvides dette til også at omfatte:
"De tre reviderede bekendtgørelser er bl.a. justeret således, at de følger ordlyden af lovforslaget. Bekendtgørelserne vil dermed som noget nyt omfatte indlagte og anbragte personer i retspsykiatrien."
Denne bekendtgørelse (og den tilsvarende for 'gammel' førtidspension) revideres for at inkludere retspsykiatriske patienter i reglerne om inddragelse af pension.
Reglerne for kontanthjælpsmodtagere m.fl. ændres, så personer i retspsykiatrien ligestilles med indsatte i fængsler.
Der udstedes en helt ny bekendtgørelse for at sikre, at personer ikke mister deres bolig ved kortere anbringelser.
| Situation | Regel | Frist |
|---|---|---|
| Midlertidig anbringelse | Ansøger anses fortsat for at benytte boligen | Op til 6 måneder |
| Længerevarende anbringelse | Boligstøtten ophører fra det tidspunkt, det vides at vare længere | Efter 6 måneder |
"Varer opholdet mere end 6 sammenhængende måneder, vil ansøgeren [...] ikke længere anses for at benytte boligen til helårsbeboelse [...] fra det tidspunkt, hvor anbringelsen [...] varer længere tid end 6 måneder."
Ændringerne betyder en væsentlig reduktion i den disponible indkomst for de berørte borgere, da deres primære forsørgelsesgrundlag (f.eks. førtidspension) bortfalder under anbringelsen. Til gengæld modtager de fuld forsørgelse (kost og logi) på institutionen samt eventuelle lommepenge/dusører efter andre regler.
Høringssvar (14)
Overvejende kritisk
