Search for a command to run...
Myndighed
Børne- og Undervisningsministeriet
Dato
13. november 2025
Område
Uddannelse og undervisning
Type
Lovforslag
Ikrafttrædelse
1. august 2026
Kilde
HøringsportalenRelaterede love
Tilknyttede dokumenter
| Dokument | Type |
|---|---|
Børne- og Undervisningsministeriet har sendt et udkast til lovforslag i høring, som skal udmønte en politisk aftale indgået den 30. september 2025. Aftalens parter (Regeringen, SF, LA, K, DF og RV) ønsker at skabe bedre rammer for fordybelse, koncentration og fællesskaber ved at begrænse digitale forstyrrelser i skoletiden. Lovforslaget bygger blandt andet på anbefalinger fra Trivselskommissionen, der har påpeget sammenhængen mellem skærmbrug og distraktion.
Der indføres krav om, at bestyrelserne på skoler og i fritidstilbud skal fastsætte principper for en mobilfri hverdag. Dette gælder særligt for grundskolen og fritidstilbud for de yngste elever.
"Skolebestyrelsen skal kunne fastsætte en politik med undtagelser i forbindelse med f.eks. særlige arrangementer [...] og af hensyn til særlige lokale forhold, der er væsentlige for, at elevernes skoledag kan forløbe hensigtsmæssigt."
Undtagelser: Politikken må ikke forhindre brugen af hjælpemidler nødvendige af sundhedsmæssige årsager (f.eks. blodsukkermåling) eller pædagogiske hjælpemidler til elever med funktionsnedsættelser (f.eks. ordblinde).
Det bliver et lovkrav for en meget bred vifte af uddannelsesinstitutioner at implementere tekniske løsninger (firewalls/filtre), der blokerer for adgang til indhold, der ikke er relevant for undervisningen.
Filtrene skal som udgangspunkt blokere for:
Kravet omfatter både folkeskoler, friskoler, efterskoler, ungdomsskoler, gymnasier, erhvervsskoler og FGU.
Lovforslaget ændrer i en lang række love for at dække hele uddannelsessektoren:
Der forventes både engangsudgifter til etablering af filtre og løbende driftsudgifter. Staten og kommunerne kompenseres herfor.
| Område | Beløb (årligt, varigt) | Bemærkning |
|---|---|---|
| Staten | 7,0 mio. kr. | Dækker bl.a. efterskoler, frie fagskoler og ungdomsuddannelser (via taxameter). |
| Kommunerne | 14,5 mio. kr. | Dækker folkeskoler og fritidstilbud (driftsunderstøttelse og administration). |
"Lovforslaget vurderes at have positive konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål nr. 4 om kvalitetsuddannelse for alle."
Børne- og UndervisningsministerietEt bredt flertal i Folketinget indfører lovkrav om mobilpolitikker og blokering af ikke-relevante hjemmesider i undervisningen.
Børne- og Undervisningsministeriet
DigitaliseringsministerietStyrelsen for Undervisning og Kvalitet har sendt et udkast til en ny bekendtgørelse om erhvervsuddannelser i høring. Udkastet implementerer en politisk aftale fra 6. maj 2025, som har til formål at styrke erhvervsuddannelserne markant, blandt andet ved at reducere bureaukrati og proceskrav. Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft den 1. januar 2026.
De væsentligste ændringer i udkastet omfatter:
Regeringen foreslår at afsætte knap 20 millioner kroner til at bekæmpe digitale forstyrrelser og styrke børns fællesskaber i det nye finanslovsforslag.
Børn og unge under 15 år skal ikke være på sociale medier. Sådan lyder det i et nyt udspil, som digitaliseringsministeren præsenterer i dag. Med fem målsætninger vil regeringen skabe en tryggere barndom i en digital virkelighed.
Ny fordeling af indhold: En central ændring er en ny model for, hvordan indholdet i uddannelserne fordeles mellem den juridisk bindende bekendtgørelse og de mere fleksible uddannelsesordninger, som de faglige udvalg fastsætter. Formålet er at give de faglige udvalg større frihed til at tilpasse uddannelserne til arbejdsmarkedets behov og samtidig forenkle de centrale regler. Dette berører en lang række paragraffer, herunder regler om godskrivning for voksne (euv), afsluttende prøver, svendeprøver og eux-forløb.
Større vægt på praktisk erfaring: Efter ønske fra ministeren tilføjes et nyt kriterium i § 60, der vedrører optagelsessamtaler for ansøgere, som ikke opfylder de formelle adgangskrav. Fremover skal ansøgerens praktiske erfaring fra eksempelvis fritidsjob indgå i helhedsvurderingen af, om ansøgeren kan optages. Dette skal anerkende og vægte praktiske kompetencer højere.
Afskaffelse af parathedsvurdering (UPV): Bekendtgørelsen formaliserer afskaffelsen af uddannelsesparathedsvurderingen (UPV) som adgangskrav. Dette er en konsekvens af en tidligere lovændring, hvor UPV blev erstattet af et karakterkrav om et gennemsnit på mindst 2,0 i dansk og matematik fra 9. eller 10. klasse.
Organisatoriske justeringer: Henvisningen til de regionale råds rolle i det lærepladsopsøgende arbejde fjernes fra § 112, da de ikke længere varetager denne opgave.
Ændringerne skal ses som et led i en større indsats for at modernisere og afbureaukratisere erhvervsuddannelserne. Ved at flytte detaljerede bestemmelser fra lovgivningen til uddannelsesordningerne, som brancherne selv har ansvaret for, bliver det lettere og hurtigere at tilpasse uddannelsernes indhold til den teknologiske udvikling og virksomhedernes behov. Dette skal sikre, at elever og lærlinge uddannes med de mest relevante kompetencer og bliver så dygtige som muligt.
### Formål og baggrund Styrelsen for It og Læring har udstedt en ny bekendtgørelse, der opdaterer kravene til studieadmi...
Læs mereDette lovforslag fra Børne- og Undervisningsministeriet har to hovedformål: at ændre navnet på folkeskolens 'pædagogiske...
Læs mere
Klage over Energitilsynets indtægtsrammeudmelding for Vores Elnet A/S (2005-2015)
