Organisationen bakker fuldt op om forslaget, da det fremmer fysisk aktivitet, nærvær og sociale fællesskaber. De foreslår endda at udvide den mobilfrie politik til hele grundskolen med det samme.
Foreningen støtter lovforslaget og ser det som en styrkelse af faglighed og fællesskaber. De værdsætter især ministeriets initiativ til at udarbejde en standardpolitik, som kan aflaste skolebestyrelserne.
FOA bakker op om forslaget for at sikre ro og koncentration. De understreger dog, at mobilpolitikker for medarbejdere skal drøftes i MED-systemet og ikke kan dikteres af skolebestyrelsen.
Organisationen støtter den lokale model, men advarer om begrebsforvirring mellem 'politik' og 'principper'. De foreslår sproglige justeringer for at sikre, at skolebestyrelsens opgave er klar.
DEG-L er positive over for de lokale vurderingsmuligheder af pædagogisk relevans. De værdsætter muligheden for at deaktivere filtrering for elever på skolehjem uden for undervisningstid.
DGI støtter forslaget og ser det som en mulighed for mere fysisk leg. De understreger behovet for klare retningslinjer for undtagelser, så eksterne partnere (f.eks. idrætsforeninger) ved, hvad de skal rette sig efter.
DI støtter begrænsning af forstyrrelser, men understreger, at det er afgørende, at elever stadig bruger læringsteknologi (AI, tablets) pædagogisk. De opfordrer til mere fokus på teknologiforståelse og lærernes efteruddannelse.
Red Barnet støtter forslaget som et nødvendigt skridt for trivsel. De foreslår dog at udvide mobilpolitikken til også at gælde 4.-6. klasse i fritidstilbud og efterlyser mere direkte støtte til digital dannelse.
SMVdanmark støtter mobilfrihed for at skabe ro, men advarer mod 'skærmforskrækkelse'. De betoner, at eleverne skal lære at mestre teknologi og AI som værktøjer til fremtidens arbejdsmarked.
Lærerforeningen er positive over for det lokale råderum i mobilhåndteringen, men understreger, at lærere skal inddrages i filtreringsbeslutninger. De udtrykker bekymring for, om de økonomiske midler til tekniske løsninger er tilstrækkelige.
Lovforslaget indfører obligatorisk mobilfri politik på folkeskoler, fritidshjem og ungdomsskoler for elever til og med 3. klassetrin samt krav om indholdsfiltrering på netværket i alle grund- og ungdomsuddannelsesinstitutioner. Forslaget følger op på en bred politisk aftale af 30. september 2025 og træder i kraft ved starten af skoleåret 2026/27 (1. august 2026).
Børne- og Undervisningsministeriet har sendt et udkast til lovforslag i høring, som skal udmønte en politisk aftale indgået den 30. september 2025. Aftalens parter (Regeringen, SF, LA, K, DF og RV) ønsker at skabe bedre rammer for fordybelse, koncentration og fællesskaber ved at begrænse digitale forstyrrelser i skoletiden. Lovforslaget bygger blandt andet på anbefalinger fra Trivselskommissionen, der har påpeget sammenhængen mellem skærmbrug og distraktion.
Der indføres krav om, at bestyrelserne på skoler og i fritidstilbud skal fastsætte principper for en mobilfri hverdag. Dette gælder særligt for grundskolen og fritidstilbud for de yngste elever.
"Skolebestyrelsen skal kunne fastsætte en politik med undtagelser i forbindelse med f.eks. særlige arrangementer [...] og af hensyn til særlige lokale forhold, der er væsentlige for, at elevernes skoledag kan forløbe hensigtsmæssigt."
Undtagelser: Politikken må ikke forhindre brugen af hjælpemidler nødvendige af sundhedsmæssige årsager (f.eks. blodsukkermåling) eller pædagogiske hjælpemidler til elever med funktionsnedsættelser (f.eks. ordblinde).
Det bliver et lovkrav for en meget bred vifte af uddannelsesinstitutioner at implementere tekniske løsninger (firewalls/filtre), der blokerer for adgang til indhold, der ikke er relevant for undervisningen.
Filtrene skal som udgangspunkt blokere for:
Kravet omfatter både folkeskoler, friskoler, efterskoler, ungdomsskoler, gymnasier, erhvervsskoler og FGU.
Lovforslaget ændrer i en lang række love for at dække hele uddannelsessektoren:
Der forventes både engangsudgifter til etablering af filtre og løbende driftsudgifter. Staten og kommunerne kompenseres herfor.
| Område | Beløb (årligt, varigt) | Bemærkning |
|---|---|---|
| Staten | 7,0 mio. kr. | Dækker bl.a. efterskoler, frie fagskoler og ungdomsuddannelser (via taxameter). |
| Kommunerne | 14,5 mio. kr. | Dækker folkeskoler og fritidstilbud (driftsunderstøttelse og administration). |
"Lovforslaget vurderes at have positive konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål nr. 4 om kvalitetsuddannelse for alle."
