Bekendtgørelsesudkastet indfører en ny prisregulering for Dankort og erstatter BEK nr. 2163 af 18. december 2020. Ændringerne er drevet af Folketingets aftale af 26. juni 2025 om styrkelse af Dankort samt ændringen af § 64 i lov om betalinger (ikraft 1. juli 2025), der åbner for flere indløsere. De centrale nyheder er mulighed for omkostningsfremskrivning, fritagelse af mindre indløsere og forhøjelse af transaktionsværdigrænsen fra 175 kr. til 210 kr.
Overordnet positiv over for fremtidssikringen af Dankortet og muligheden for fremskrivning. Ønsker dog at markedsføring inkluderes som driftsomkostning og er imod udvidelsen af definitionen for fysisk handel til selvscanningskasser.
Bakker generelt op om fremtidssikringen af Dankortet. Foreslår dog en udvidelse af definitionen for fysisk handel, så den også eksplicit omfatter automatsalg på tankstationer og ladestandere.
Positive over for moderniseringen men lægger vægt på streng håndhævelse af reglerne mod indirekte finansiering af rabatter. Det er afgørende at mindre virksomheder ikke ender med at betale for store kæders rabataftaler.
Støtter styrkelsen af Dankortet som billig betalingsform, men frygter at velgørende organisationer rammes af prisstigninger. Foreslår prismodeller der tager særligt hensyn til almennyttige aktører uden kommercielt formål.
Understreger at pengeinstitutter skal have deres udviklingsomkostninger dækket fuldt ud for at deltage i moderniseringen. Efterlyser teknisk klarhed fra Nets og bekræftelse af muligheden for at vælge alternative processorer.
Efterlyser en klar organisatorisk adskillelse mellem drift, udvikling og indløsning hos Nets for at undgå rolleblade. Bekymret for at Nets' dobbeltrolle som systemoperatør og kommerciel aktør skævvrider konkurrencevilkårene.
Støtter den politiske aftale, men undrer sig over at bekendtgørelsen primært fokuserer på drift frem for udvikling. Mener at modellen mangler den nødvendige hjemmel til at finansiere de innovationer, der skal fremtidssikre kortet.
Kritisk over for anvendelsen af forældede data fra 2022 som grundlag for prisfastsættelse i 2026. Frygter at Nets' monopolposition udnyttes til at vælte omkostninger over på betalingsmodtagere uden tilstrækkelig dokumentation eller incitament til effektivisering.
Kritisk over for manglende opdatering af omkostningsgrundlaget og brug af tal fra 2022. Efterlyser maksimal transparens i finansieringsmodellen og sikring af forbrugernes frie valg af betalingsløsning.
Finder udkastet uklart og præget af at være baseret på ældre regler fra en anden tid. Udtrykker stor bekymring for manglende skelnen mellem Nets som kortselskab og som indløser, hvilket gør bekendtgørelsen svær at anvende i praksis.
Erhvervsministeriet har sendt et udkast til en ny bekendtgørelse om prismodeller for visse typer af betalingsinstrumenter (populært kaldet "abonnementsbekendtgørelsen") i høring. Forslaget udmønter dele af en bred politisk aftale indgået den 26. juni 2025, der har til formål at styrke og fremtidssikre Dankortet.
Bekendtgørelsen fastsætter regler for, hvordan indløsere (f.eks. Nets) kan opkræve betaling fra forretninger (betalingsmodtagere) for brugen af det nationale betalingskort, Dankort. Ændringerne sker blandt andet for at skabe rum for nødvendige investeringer i systemet og tilpasse reglerne til markedsudviklingen.
"Et bredt flertal i Folketinget indgik den 26. juni 2025 en aftale om styrkelse af Dankort, der bl.a. indebærer, at der skal skabes rum for investeringer i Dankort allerede i 2026 og 2027"
Som noget nyt får Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (KFST) hjemmel til at fremskrive omkostninger for at tage højde for kommende investeringer. Dette er en afvigelse fra tidligere praksis, hvor man primært så på historiske omkostninger.
"Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan vurdere, at omkostninger ved driften af et betalingssystem skal fremskrives, hvis udbyder kan godtgøre, at visse af driftsomkostningerne i de kommende to kalenderår vil være væsentligt højere end konstateret for de år, som danner grundlag for omkostningsundersøgelsen"
Det forventes, at disse investeringer vil medføre en stigning i omkostningerne på ca. 370-380 mio. kr. for årene 2026 og 2027. Investeringerne dækker blandt andet over:
For at fremme konkurrencen og give nye aktører mulighed for at etablere sig, indføres en bagatelgrænse. Indløsere, der har under 375 mio. transaktioner årligt på det nationale kort, undtages fra prisreguleringen i bekendtgørelsen.
Skillelinjen for, hvornår en butik betaler den ene eller anden abonnementssats, justeres. Grænsen for den gennemsnitlige transaktionsværdi hæves fra 175 kr. til 210 kr. Dette gøres for at korrigere for den generelle prisudvikling i samfundet.
Betalingsmodtagere (butikkerne) har fortsat ret til at vælge mellem to overordnede prismodeller for at dække omkostningerne ved Dankort-systemet:
Forretningerne kan skifte mellem disse modeller kvartalsvist med en måneds varsel.
| Interval | Antal transaktioner (årligt) | Pris pr. år (Gns. køb ≤ 210 kr.) | Pris pr. år (Gns. køb > 210 kr.) | Procentvis sats |
|---|---|---|---|---|
| 1 | 0 - 499 | 1.447 kr. | 1.994 kr. | 0,50 % |
| 5 | 25.000 - 49.999 | 18.377 kr. | 24.809 kr. | 0,22 % |
| 10 | 800.000 - | 290.736 kr. | 392.494 kr. | 0,17 % |
Det fastslås i udkastet, at KFST ikke gennemfører en ny omkostningsundersøgelse i 2025. I stedet fastsættes loftet for 2026 med udgangspunkt i undersøgelsen fra 2023 (baseret på 2022-tal), korrigeret for eventuelle godkendte fremskrivninger af investeringer.
Normalt gennemføres omkostningsundersøgelser hvert andet år (i ulige år) for at sikre, at priserne ikke overstiger de faktiske omkostninger ved drift af systemet. Der er indbygget en mekanisme til håndtering af over- eller underdækning (akkumuleret afvigelse), så priserne i efterfølgende år justeres, hvis der er opkrævet for meget eller for lidt.
Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft i 2026 (specifik dato afventer endelig udstedelse). Ved ikrafttrædelsen ophæves den nuværende bekendtgørelse nr. 2163 af 18. december 2020.
Høringssvar (12)
Blandet modtagelse
