Lovforslaget gennemfører konsekvensændringer i 21 love som følge af en ny lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) og ophævelsen af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. De fleste ændringer er tekniske opdateringer af paragraf- og kapitelhenvisninger, men forslaget indeholder også indholdsmæssige nyheder: nye bestemmelser om andre aktører, dataudveksling og kunstig intelligens i sygedagpengeloven og kompensationsloven, ophævelse af uddannelsespålægget i integrationsloven samt afskaffelse af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb. Loven træder i kraft 1. januar 2027.
Beskæftigelsesministeriet har sendt et udkast til lovforslag i høring, der indeholder en lang række konsekvensændringer i den øvrige lovgivning på beskæftigelsesområdet. Lovforslaget er en direkte udløber af den politiske aftale "Reform af beskæftigelsesindsatsen – Mere værdighed, større frihed og færre regler", som blev indgået den 9. april 2025.
Hovedformålet med lovforslaget er at sikre overensstemmelse mellem den øvrige lovgivning og to centrale ændringer i strukturen på området:
Da lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen ophæves, flyttes en række centrale bestemmelser ind i de specifikke sektorlove, hvor de hører hjemme. Dette gælder især:
Lovforslaget justerer begreber og henvisninger på tværs af mere end 20 love for at matche den nye hovedlov:
| Område |
|---|
| Ændring |
|---|
| Planlægning | Begrebet "Min Plan" ændres konsekvent til "planen" eller "plan". |
| Målgrupper | "Åbenlyst uddannelsesparate" udgår som selvstændig kategori i lov om aktiv socialpolitik. |
| Integration | Uddannelsespålægget i integrationsloven ophæves for at skabe ensartede regler. |
| Henvisninger | Paragrafhenvisninger opdateres til at pege på de korrekte steder i den nye LAB-lov. |
Lovforslaget lægger vægt på at videreføre eksisterende hjemler til databehandling og udveksling af oplysninger. Det understreges i bemærkningerne:
"Beskæftigelsesministeriet forventer ikke at nærværende lovforslag medfører nye typer af behandlinger af personoplysninger eller behandling af nye oplysningstyper end efter de hidtil gældende regler."
Der indføres specifikke hjemler i sygedagpengeloven, integrationsloven og kompensationsloven til at anvende kunstig intelligens til understøttelse af sagsbehandling, eksempelvis til autogenerering af resuméer, dog uden at ændre på dataansvaret.
Da lovforslaget primært består af konsekvensrettelser og flytning af eksisterende bestemmelser, vurderes det ikke at have selvstændige økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige eller erhvervslivet. De økonomiske effekter knytter sig til selve hovedloven om en aktiv beskæftigelsesindsats.