Forordningsforslaget (COM(2026) 580 final) fra EU-Kommissionen ophæver den gældende Europol-forordning (EU) 2016/794 og etablerer en ny, fuldt omstruktureret og udvidet retlig ramme for EU's agentur for retshåndhævelsessamarbejde. Formålet er at styrke Europol som informations-, operations- og teknologihub over for grænseoverskridende alvorlig og organiseret kriminalitet og terrorisme. Forslaget er omfattet af det danske retsforbehold, og Danmark deltager i medfør af Protokol nr. 22 derfor ikke.
EU-Kommissionen har den 24. juni 2026 fremlagt et forslag til en ny forordning om Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol), som ophæver og erstatter den gældende Europol-forordning (EU) 2016/794. Der er tale om et forordningsforslag efter den almindelige lovgivningsprocedure (2026/0165 (COD)), fremsat med hjemmel i artikel 87, stk. 2, litra a, TEUF og artikel 88 TEUF.
Kommissionen begrunder forslaget med, at den alvorlige og organiserede kriminalitet samt terrorisme i stigende grad er grænseoverskridende, teknologisk avanceret og sammenkoblet:
"Criminal activities are now often designed, coordinated and scaled transnationally from the start, effectively making crime a cross-border issue by default."
Kommissionen anfører, at den eksisterende ramme — der oprindeligt var udformet som et fleksibelt og bredt instrument — ikke længere er tilstrækkelig, og at en recast (omarbejdning) ikke ville være nok; ændringerne er så substantielle i antal og karakter, at retsakten af klarhedshensyn bør ophæves. Forslaget indgår i en bredere pakke af strafferetlige initiativer (bl.a. revision af Eurojust-forordningen) og udmønter ProtectEU – EU's interne sikkerhedsstrategi samt formand von der Leyens politiske retningslinjer for 2024-2029 om at gøre Europol til et "truly operational police agency".
Høringen udsendes af Justitsministeriet, Kontoret for Organiseret Kriminalitet. Det fremgår udtrykkeligt af høringsbrevet, at:
"Forslaget er omfattet af det danske retsforbehold."
Dette bekræftes i forslagets betragtning 131, hvorefter Danmark i medfør af ikke deltager i vedtagelsen og ikke er bundet af eller underlagt anvendelsen af forordningen. Forslaget medfører derfor . Danmark har i dag et parallelt operationelt samarbejde med Europol via en særskilt aftale.
Forslaget bygger den nye ramme op om tre gensidigt forstærkende funktioner:
| Rolle | Formål | Centrale nye elementer |
|---|---|---|
| Informationshub | Sikre medlemsstaterne et mere komplet og integreret kriminalefterretningsbillede på EU-plan | Krydstjek-tjeneste, national "data loaders", automatiseret/interoperabelt informationsudveksling |
| Operativ hub | Understøtte medlemsstaterne tidligere og mere effektivt i grænseoverskridende efterforskninger | EU-ekspertisecentre, Operational and Analysis Service, Europol-støttekontorer, styrket EPPO-samarbejde |
| Teknologi- og innovationshub | Levere avancerede kapaciteter, ekspertise og operationelle værktøjer | Foresight-ramme, forskning/innovation, AI-sandkasser, fælles udbud |
Det understreges, at Europol ikke tillægges tvangsbeføjelser eller efterforskningsbeføjelser — disse forbliver medlemsstaternes enekompetence (art. 6, stk. 3).
Forslaget kodificerer og udbygger Europols operative arkitektur:
Et centralt element er tilpasningen af Europols databeskyttelsesregler til forordning (EU) 2018/1725 (EUDPR). Forslaget skifter væk fra det tidligere regime, hvor Europol som udgangspunkt kun måtte behandle personoplysninger inden for de kategorier af registrerede, der er angivet i bilag II:
"Article 32 therefore provides that Europol must distinguish between categories of data subjects 'where applicable and as far as possible', in line with Regulation (EU) 2018/1725."
Kommissionen fremhæver, at det tidligere kategoriseringskrav var en operationel flaskehals ved behandling af store, ustrukturerede datasæt. Til gengæld indføres nye garantier: øjeblikkelig sletning når formålet er opfyldt, underretning af den databeskyttelsesansvarlige, funktionel adskillelse af data, samt et detaljeret regelsæt om lagringsperioder (art. 101), forskning/innovation (art. 102) og forudgående høring af EDPS (art. 108). Dataejerskabsprincippet (art. 33) bevares som en hjørnesten.
Ud over ophævelsen af 2016/794 ændrer forslaget to andre retsakter:
| Retsakt | Ændring | Indhold |
|---|---|---|
| Forordning (EU) 2018/1726 (eu-LISA) | Ny artikel 41a | Strukturer samarbejdet mellem eu-LISA og Europol om udvikling, drift og indkøb af IT-systemer, herunder PKI-certifikater |
| Forordning (EU) 2024/982 (Prüm II) | Ændring af artikel 49 | Europol kan fremover foretage søgninger i nationale databaser med data fra medlemsstater (ikke kun tredjelande), betinget af den dataejende medlemsstats tilladelse |
Forslaget er desuden koordineret med bl.a. EPPO-forordningen (EU) 2017/1939, Eurojust-forordningen (EU) 2018/1727, AMLA-forordningen (EU) 2024/1620 og AI-forordningen (EU) 2024/1689.
Listen over kriminalitetsformer i bilag I udvides med kønsbaseret vold, hvilket sikrer sammenhæng med direktiv (EU) 2024/1385 om bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet. Bekæmpelse af kriminalitet med en hybrid dimension integreres horisontalt på tværs af alle ekspertisecentre.
| Post | Beløb (2028-2034) |
|---|---|
| Ekstra ressourcer til Europol og eu-LISA | ca. 1,053 mia. EUR |
| Ekstra stillinger (Europol + eu-LISA) | 910 |
| Samlet ramme inkl. eksisterende opgaver | ca. 2,999 mia. EUR / 2.336 ansatte |
| Omkostninger for medlemsstaterne | ca. 590 mio. EUR |
Kommissionen understreger, at tallene fra 2028 og frem er vejledende og afhænger af forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme 2028-2034.
Høringen er udsendt den 13. juli 2026. Justitsministeriet anmoder om eventuelle bemærkninger senest den 10. august 2026 (til joho@jm.dk med kopi til kfokr@jm.dk). Den danske sprogversion eftersendes, når den foreligger.
