Forslag til lov om ny samlet ejendomskategori for landbrug og natur samt lempeligere beskatning af kolonihavegrunde

• Indførelse af én samlet ejendomskategori for landbrugs-, skov- og naturejendomme for at understøtte den grønne omstilling og omlægning af landbrugsjord til natur.
• Fjernelse af kravet om intensiv drift, så naturejendomme beskattes på samme lempelige vilkår som landbrugs- og skovejendomme.
• Indførelse af en overgangsordning, der sikrer, at nuværende ejere kan fastholde deres eksisterende ejendomskategori indtil ejerskifte.
• Fremrykket kategorisering og fastsættelse af foreløbigt beskatningsgrundlag for de omfattede ejendomme pr. 1. januar 2027.
• Mulighed for bindende svar fra Skatteforvaltningen om den kategoriseringsmæssige virkning af planlagte ændringer på ejendommen.
• Lempeligere vurdering af kolonihavegrunde, hvor grundværdien fastsættes til to femtedele af værdien for et standardiseret enfamiliehus.
• Fritagelse for stigninger i grundskyld, der opstår som følge af bortfald af stigningsbegrænsningen ved etablering af tagboliger.
• Lovforslaget forventes at medføre et varigt mindreprovenu for det offentlige på ca. 160 mio. kr. årligt efter tilbageløb.

4. Bindende svar om kategorisering

Som noget nyt foreslås det, at ejere af ejendomme i landzone kan anmode om et bindende svar fra Skatteforvaltningen.

5. Lempeligere beskatning af kolonihavegrunde

Som opfølgning på finanslovsaftalen for 2026 ændres vurderingsmetoden for kolonihavegrunde.

• Problem: I dag vurderes kolonihavegrunde efter samme principper som helårsgrunde (enfamiliehuse), hvilket kan føre til for høje vurderinger.
• Løsning: Grundværdien skal fremover ansættes til to femtedele (40%) af grundværdien for et standardiseret enfamiliehus med samme beliggenhed.
• Ikrafttræden: Dette element har virkning tilbage fra vurderingen pr. 1. marts 2021.

6. Fritagelse for grundskyldsstigninger ved tagboliger

Der indføres en fritagelse for stigninger i grundskyld, der opstår teknisk set som følge af, at stigningsbegrænsningsordningen nulstilles, når der etableres nye lejligheder i tagetagen på eksisterende etageejendomme. Fritagelsen har virkning fra kalenderåret 2024.

Økonomiske konsekvenser

Udvidet adgang til foreløbige beskatningsgrundlag

Skatteforvaltningen får en bredere adgang til at fastsætte foreløbige beskatningsgrundlag for ejendomsværdiskat og grundskyld. Det gælder i situationer, hvor en ejendom ændrer status, f.eks. ved nybyggeri, omkategorisering, eller når en samvurdering ændres. Formålet er at sikre, at ejere løbende betaler en mere korrekt skat og undgår at opbygge store restskatter, mens de venter på en ny, endelig vurdering. Ejeren kan dog altid selv ændre det foreløbige grundlag. Denne del af loven foreslås at have tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2024.

Klarere regler for samvurderinger

Lovforslaget præciserer de skattemæssige konsekvenser, når ejendomme, der hidtil har været vurderet samlet (samvurdering), opdeles eller ændres. Der fastsættes en klar prioriteret rækkefølge for, hvilken af de nye, separate ejendomme der arver de oprindelige identifikationsnumre (KE- og VEI-numre) og dermed også eventuelle skatterabatter og indefrysningslån. De øvrige ejendomme vil blive betragtet som nye og vil ikke videreføre disse fordele.

Kommunal budgetsikkerhed

For at imødekomme en aftale med Kommunernes Landsforening (KL) indføres der en ordning, der skal give kommunerne større sikkerhed om deres indtægter fra grundskylden i perioden 2024-2028. For 2024 og 2025 garanteres kommunerne som minimum det provenu, staten har skønnet, og for 2026-2028 fastlåses provenuet til statens skøn. Dette skal stabilisere den kommunale budgetlægning.

Beskyttelse ved revision af vurderinger

En ny bestemmelse i skatteforvaltningsloven skal beskytte boligejere. Hvis Skatteforvaltningen vil revidere en 2022-, 2023- eller 2024-vurdering, og denne revision – selvom den nedsætter vurderingen – vil føre til en lavere samlet skatterabat for ejeren i fremtiden, kan revisionen kun gennemføres, hvis ejeren ikke modsætter sig det. Dette sikrer, at en umiddelbart gunstig ændring ikke utilsigtet fører til højere skatter på lang sigt.

Lovforslaget forventes at træde i kraft den 1. januar 2026, med undtagelse af de udvidede muligheder for foreløbige beskatningsgrundlag, som får virkning fra 1. januar 2024.