Forslag om bødestraf til selskaber, der ikke lever op til EU-krav om CO2-lagringskapacitet

Energistyrelsen har sendt et lovforslag i høring, der vedrører en ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund (undergrundsloven). Formålet med lovforslaget er at leve op til en forpligtelse i EU's forordning om nettonulteknologiprodukter (NZIA-forordningen), som kræver, at medlemsstaterne indfører sanktioner for manglende overholdelse af krav om tilrådighedsstillelse af CO2-lagringskapacitet.

Baggrund og EU-forpligtelse

EU har gennem NZIA-forordningen fastsat et mål om, at der senest i 2030 skal være etableret en årlig CO2-injektionskapacitet på mindst 50 mio. ton på EU-plan. For at nå dette mål er visse olie- og gasselskaber blevet pålagt et individuelt ansvar for at bidrage til kapaciteten. Bidraget beregnes pro rata baseret på selskabernes udvinding af olie og gas i perioden 1. januar 2020 til 31. december 2023.

Lovforslagets indhold

Den centrale del af lovforslaget er indførelsen af en ny bestemmelse i undergrundslovens § 38, der gør det muligt at straffe manglende opfyldelse af forpligtelsen med bøde.

Forslag til § 38, stk. 2: »Med bøde straffes den, som ikke opfylder sin individuelle forpligtelse i form af bidrag til Den Europæiske Unions mål for CO2-injektionskapacitet, jf. artikel 23 i forordning om fastlæggelse af en ramme for foranstaltninger til styrkelse af Europas økosystem for fremstilling af nettonulteknologiprodukter.«

Omfattede selskaber

På nuværende tidspunkt er det vurderet, at forpligtelsen vedrører seks konkrete danske selskaber, jf. Kommissionsafgørelse C(2025) 3222. Det kan dog ikke udelukkes, at ændringer i selskabskonstruktioner eller EU-regulering kan medføre, at kredsen af omfattede selskaber ændres.

Strafudmåling og proces

Lovforslaget lægger op til, at sanktionerne skal være effektive, forholdsmæssige og have en afskrækkende virkning.

• Bødestørrelse: Bøden skal fastsættes ud fra en konkret vurdering af, hvad det ville have kostet selskabet at opfylde forpligtelsen (f.eks. omkostninger til etablering af lagerfaciliteter eller køb af kapacitet hos andre). Formålet er at fjerne ethvert økonomisk incitament til ikke at overholde reglerne.
• Proces: Det forventes, at Europa-Kommissionen først foretager en vurdering af, om forpligtelsen er opfyldt. Hvis Kommissionen finder, at målet ikke er nået, vil Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet foretage en politianmeldelse med henblik på straffesag.

Undtagelsesmuligheder

Forordningen indeholder mekanismer, der kan fritage selskaberne eller udskyde fristen, hvis markedet ikke udvikler sig som forventet:

Ministeriet angiver, at man vil iagttage mulighederne for at bringe disse undtagelser i anvendelse, hvis betingelserne er opfyldt.

Økonomiske og administrative konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, medmindre reglerne overtrædes. Selve forpligtelsen til at levere lagerkapacitet (og de dermed forbundne omkostninger) følger direkte af EU-forordningen og ikke af dette lovforslag, som kun omhandler straffen.

Der forventes ingen væsentlige konsekvenser for det offentlige, udover omkostninger til eventuelle retssager, som tidligst forventes at kunne anlægges i 2031.