Lovforslaget ændrer udlændingeloven med tre ændringer, der samlet styrker kontrollen ved udstedelse af særlig rejselegitimation til udlændinge. Centralt er en ny § 40 j, der giver hjemmel til at optage og opbevare fingeraftryk og personfotografi i 10 år til identifikations- og kontrolformål. Loven træder i kraft 1. juli 2026.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har fremsat et lovforslag med det formål at styrke kontrollen og sikkerheden i forbindelse med udstedelse af særlig rejselegitimation til udlændinge. Forslaget, der er sendt i høring med frist den 20. februar 2026, indfører nye krav om biometri og central opbevaring af data for at sikre en mere effektiv identitetskontrol.
Kernen i lovforslaget er indførelsen af en ny paragraf, § 40 j, i udlændingeloven. Denne bestemmelse giver hjemmel til:
For at kunne bekæmpe identitetsmisbrug og sikre entydig identifikation, foreslås det, at de biometriske data opbevares i en længere periode:
"Fingeraftryk og personfotografi, der er optaget efter stk. 1, opbevares i 10 år efter optagelsen [...] slettes, hvis udlændingen meddeles dansk indfødsret."
Disse data kan behandles og deles mellem:
Lovforslaget understøtter en planlagt overgang til en fuldt digitaliseret ansøgningsprocedure hos Udlændingestyrelsen i 2026. Det betyder i praksis:
Som konsekvens af de nye digitale krav, ændres § 46 a. Det foreslås, at Udlændingestyrelsens afgørelser om afvisning af en ansøgning, der skyldes at ansøgeren ikke vil medvirke til optagelse af digitalt fotografi, ikke skal kunne påklages til Udlændingenævnet. Ministeriet vurderer, at dette er ubetænkeligt, da kriterierne er objektive og konstaterbare.
Der foretages en mindre ændring i § 40, stk. 9, som primært er af terminologisk karakter:
| Nuværende formulering | Ny formulering |
|---|---|
| "tages i bevaring" | "beslaglægges" |
Ændringen sker for at bringe terminologien i overensstemmelse med hjemrejselovens § 18 og retsplejelovens begreber.
For borgerne betyder ændringen, at de skal møde fysisk op og få taget billede hos myndigheden i stedet for at medbringe eget foto. Gebyrstrukturen følger reglerne i pasloven. De økonomiske konsekvenser for det offentlige og erhvervslivet er under udarbejdelse.
Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2026. Den gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan sættes i kraft ved kongelig anordning.