Lovforslag om ændring af udlændingeloven med fokus på styrket sikkerhed og biometri ved udstedelse af særlig rejselegitimation

• Indførelse af obligatorisk optagelse af fingeraftryk og personfotografi ved ansøgning om særlig rejselegitimation.
• Oprettelse af hjemmel til central opbevaring af biometriske data i 10 år til brug for identifikationskontrol.
• Myndighederne overtager opgaven med at tage personfotografier for at sikre overgang til en fuldt digitaliseret proces.
• Afskæring af klageadgang til Udlændingenævnet ved afslag begrundet i manglende medvirken til digitalt fotografi.
• Sproglig justering i § 40, stk. 9, hvor termen 'tages i bevaring' ændres til 'beslaglægges' for at aligne med hjemrejseloven.
• Data skal kunne deles mellem udlændingemyndighederne, Udenrigsministeriet og politiet til identitetskontrol.
• Undtagelse for fingeraftryk for børn under 12 år eller personer der af fysiske grunde ikke kan afgive dem.
• Loven forventes at træde i kraft den 1. juli 2026.

Som konsekvens af de nye digitale krav, ændres § 46 a. Det foreslås, at Udlændingestyrelsens afgørelser om afvisning af en ansøgning, der skyldes at ansøgeren ikke vil medvirke til optagelse af digitalt fotografi, ikke skal kunne påklages til Udlændingenævnet. Ministeriet vurderer, at dette er ubetænkeligt, da kriterierne er objektive og konstaterbare.

5. Sproglig Justering vedrørende Beslaglæggelse

Der foretages en mindre ændring i § 40, stk. 9, som primært er af terminologisk karakter:

Ændringen sker for at bringe terminologien i overensstemmelse med hjemrejselovens § 18 og retsplejelovens begreber.

Økonomiske og Administrative Konsekvenser

For borgerne betyder ændringen, at de skal møde fysisk op og få taget billede hos myndigheden i stedet for at medbringe eget foto. Gebyrstrukturen følger reglerne i pasloven. De økonomiske konsekvenser for det offentlige og erhvervslivet er under udarbejdelse.

Ikrafttrædelse

Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2026. Den gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan sættes i kraft ved kongelig anordning.

For familiemedlemmer er det en betingelse, at familieforholdet bestod den 24. februar 2022.

Opholdstilladelsens varighed og rettigheder (Kapitel 1)

Opholdstilladelsen gives med henblik på et midlertidigt ophold og er tidsbegrænset.

• Varighed: Tilladelsen er gyldig indtil 17. marts 2024 (§ 3).
• Forlængelse: Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte regler om forlængelse af tilladelserne indtil 17. marts 2025.
• Arbejdstilladelse: Personer med opholdstilladelse efter denne lov er fritaget for krav om arbejdstilladelse (§ 9), hvilket giver dem direkte adgang til det danske arbejdsmarked.

Ansøgningsprocedure og betingelser (Kapitel 1 & 5)

• Ansøgning fra hovedpersoner skal indgives i Danmark (§ 4). Familiemedlemmer kan ansøge fra både Danmark og udlandet.
• Ansøgere har ret til at opholde sig i Danmark, mens deres sag behandles (processuelt ophold).
• Der skal optages fingeraftryk og personfotografi (§ 23). Nægter en ansøger dette, afvises ansøgningen (§ 24).
• En ansøgning kan afvises, hvis personen allerede har statsborgerskab eller opholdstilladelse i et andet land uden for Ukraine (§ 5).

Udelukkelse fra opholdstilladelse (Kapitel 1)

En person kan ikke få opholdstilladelse, hvis vedkommende (§ 6):

• Anses for en fare for statens sikkerhed.
• Anses for en alvorlig trussel mod den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed.
• Er omfattet af udelukkelsesgrundene i Flygtningekonventionens artikel 1 F (f.eks. krigsforbrydelser).
• Er dømt for alvorlig kriminalitet i udlandet, som ville medføre udvisning i Danmark.
• Er indberettet som uønsket i Schengen Informations System (SIS II).

Forsørgelse og indkvartering (Kapitel 4)

Loven etablerer en totrinsmodel for forsørgelse og indkvartering:

1. Udlændingestyrelsens ansvar: Fra ansøgningstidspunktet og indtil ansvaret overgår til en kommune, dækker Udlændingestyrelsen udgifter til underhold, indkvartering på asylcentre og nødvendige sundhedsydelser (§ 14).
2. Kommunernes ansvar: Efter meddelelse af opholdstilladelse og visitering til en kommune overgår ansvaret til kommunalbestyrelsen (§ 30).

Under Udlændingestyrelsens forsørgelse modtager voksne kontante ydelser. Efter 3 måneders ophold bliver udbetaling af en tillægsydelse betinget af, at personen overholder en kontrakt (§ 16). Kontrakten omfatter deltagelse i driften af indkvarteringsstedet, undervisning i dansk sprog og kultur samt aktivering.

Fordeling og integration i kommunerne (Kapitel 8 & 11)

• Fordeling: Udlændingestyrelsen fordeler personer med opholdstilladelse mellem landets kommuner baseret på en fordelingsnøgle (§ 30).
• Integration: Personerne bliver omfattet af integrationsloven, hvilket giver adgang til integrationsprogram, danskuddannelse og beskæftigelsesrettede tilbud.
• Fleksibilitet for kommuner: For at undgå overbelastning af kommunerne indføres en midlertidig suspensionsmulighed ('håndbremse') i integrationsloven (§ 35, ny § 4b i integrationsloven). Dette giver kommuner mulighed for i op til 3 måneder (med mulighed for forlængelse) at suspendere tidsfrister for at igangsætte integrationstilbud. Lignende fleksibilitet indføres i dagtilbudsloven (§ 40), så kommuner i særlige tilfælde kan få længere tid til at finde en dagtilbudsplads.

Bortfald og inddragelse af tilladelse (Kapitel 2)

En opholdstilladelse skal inddrages (§ 10), hvis:

• Grundlaget for tilladelsen var urigtigt eller er bortfaldet (f.eks. ved samlivsophør for familiesammenførte).
• Tilladelsen er opnået ved svig.
• Der opstår oplysninger, som ville have ført til udelukkelse (jf. § 6).

Der er dog særlige beskyttelsesregler. F.eks. kan en familiesammenførts tilladelse ikke inddrages pga. manglende samliv, hvis den herboende ukrainske statsborger er udrejst til Ukraine med et anerkendelsesværdigt formål (f.eks. militærtjeneste eller humanitært arbejde) (§ 11).

Ikrafttrædelse (Kapitel 10)

Loven træder i kraft straks efter bekendtgørelsen i Lovtidende, hvilket afspejler situationens hastende karakter (§ 32).