Høring over nyt lovforslag om generel hjemmel til udvikling og anvendelse af AI-systemer og behandling af personoplysninger i den offentlige forvaltning

• Lovforslaget etablerer en generel databeskyttelsesretlig hjemmel (supplerende retsgrundlag) for hele den offentlige forvaltning til at bruge AI.
• Loven omfatter både udvikling og anvendelse af AI-systemer, herunder til beslutningsstøtte.
• Der gives ikke hjemmel til fuldautomatiske afgørelser uden menneskelig involvering; fokus er på faglig understøttelse.
• Ressortministre forpligtes til at fastsætte specifikke regler, hvis der behandles følsomme personoplysninger (art. 9) eller straffeoplysninger (art. 10).
• Der indføres mulighed for, at ministre kan fastsætte undtagelser fra de registreredes rettigheder (f.eks. indsigt og sletning) under visse betingelser.
• Lovens begrebsapparat, herunder definitionen af 'AI-system', harmoniseres med EU's forordning om kunstig intelligens (AI Act).
• Loven gælder for forvaltningsmyndigheder samt selvejende institutioner m.v., der er omfattet af forvaltningsloven.
• Formålet er at fjerne usikkerhed om retsgrundlaget og fremme effektivisering og kvalitet i sagsbehandlingen.

Det understreges kraftigt, at loven ikke giver hjemmel til fuldautomatiske afgørelser (uden menneskelig indblanding/kontrol).

2. Beskyttelse af Følsomme Oplysninger (§ 3, stk. 2)

Hvis myndighederne ønsker at bruge AI til at behandle særlige kategorier af personoplysninger (følsomme oplysninger, GDPR art. 9) eller oplysninger om strafbare forhold (GDPR art. 10), stilles der krav om yderligere regulering:

"Vedkommende minister skal på eget ressort fastsætte specifikke foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes rettigheder og interesser [...] når behandlingen omfatter personoplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 9 [...] og artikel 10"

3. Undtagelser fra Rettigheder (§ 4)

For at muliggøre teknisk udvikling og drift af komplekse AI-modeller, giver lovforslaget mulighed for at begrænse visse af borgernes rettigheder, såsom retten til indsigt eller sletning. Dette kan dog kun ske via ministerielle regler og skal overholde betingelserne i GDPR artikel 23 (nødvendighed og proportionalitet).

Forholdet til Anden Lovgivning

Lovforslaget fungerer som et supplement til eksisterende sektorlovgivning. Det betyder, at:

• Eksisterende tavshedspligter og forvaltningsretlige principper stadig gælder.
• Myndighederne skal stadig overholde reglerne i Databeskyttelsesloven og GDPR.
• Loven forventes at spille sammen med EU's nye Forordning om Kunstig Intelligens (AI Act), hvor visse offentlige systemer kan blive klassificeret som højrisiko-systemer.

Konsekvenser

• For det offentlige: Forventede effektiviseringsgevinster og frigørelse af tid til kerneopgaver. Der vil være implementeringsomkostninger til indkøb og træning.
• For borgerne: Mulighed for hurtigere sagsbehandling og større ensartethed. Risiko for indgreb i rettigheder (f.eks. indsigt) og risiko for bias i algoritmer, hvilket myndighederne skal mitigere.

Kontaktforløb og tilbud:

• Reglerne for jobsamtaler og tilbud gøres mere fleksible. For dagpengemodtagere og job- og uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere skal der holdes individuelle jobsamtaler med mindst 75% af personerne inden for de første seks måneder. Antallet af samtaler reduceres, og kommunen får større frihed til at tilrettelægge forløbet individuelt. Den første jobsamtale skal dog fortsat holdes med alle.
• Unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse i kontanthjælpssystemet omfattes af de samme regler som andre kontanthjælpsmodtagere, og kravet om gentagen aktivering afskaffes.
• Tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering kan igen medregnes som ret- og pligttilbud.

Afskaffelse af ordninger og ydelser:

• Ressourceforløb og revalidering: Disse ordninger og de tilhørende ydelser (ressourceforløbsydelse og revalideringsydelse) afskaffes. Personer, der allerede er bevilget et forløb inden lovens ikrafttræden (1. februar 2026), kan dog færdiggøre deres forløb efter de hidtil gældende regler. Dette indebærer, at kommunerne ikke længere kan bevilge nye ressourceforløb eller revalideringsforløb.
• Særlig støtte: Støtte til personer med høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde afskaffes med virkning fra 1. juli 2026. Eksisterende modtagere kan dog fortsat modtage støtten i en treårig udfasningsperiode frem til 30. juni 2029, medmindre de ophører med at modtage den ydelse, der berettigede dem til støtten.
• Jobrotation og puljen til uddannelsesløft: Disse ordninger afskaffes for at forenkle beskæftigelsessystemet og reducere administrationen. Eksisterende forløb udfases.
• Obligatorisk læse-, skrive- og regnetest: Kravet om obligatorisk læse-, skrive- og regnetest for kontanthjælpsmodtagere under 30 år uden uddannelse og dagpengemodtagere under 25 år uden uddannelse afskaffes. Kommunen kan dog fortsat tilbyde test efter behov.
• Ret til mentor ved overgang til uddannelse: Retten til mentorstøtte ved overgang til uddannelse for uddannelsesparate og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere under 30 år uden uddannelse afskaffes, men almindelig mentorstøtte er fortsat mulig.

Tværfaglig indsats og sundhedsfaglig rådgivning:

• Kravet om rehabiliteringsteams afskaffes, hvilket giver kommunerne større frihed til at tilrettelægge den tværfaglige indsats. Kommunen skal dog fortsat udarbejde en samlet beskrivelse af personens forudsætninger for at arbejde ved vurdering af fleksjob eller førtidspension.
• Ensartet sundhedsfaglig rådgivning fra en sundhedskoordinator fra klinisk funktion skal fortsat indhentes, inden kommunen træffer afgørelse om fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende eller førtidspension.

Sygemeldte:

• Sygemeldte i ansættelse, der forventes raskmeldt inden udgangen af 26. uge, skal som udgangspunkt ikke til samtaler og opfølgning i kommunen, medmindre den sygemeldte eller arbejdsgiveren ønsker det. Kommunen kan dog beslutte at iværksætte opfølgning efter en konkret vurdering.
• For øvrige sygemeldte reduceres kravet til antallet af samtaler til mindst én inden for de første seks måneder, og der gives bedre mulighed for digitale eller telefoniske samtaler. Visitationskategorierne for sygemeldte afskaffes.

Digitalisering og data:

• Der skabes bedre sammenhæng mellem private og offentlige selvbetjeningsløsninger, så borgere kan registrere CV-oplysninger og jobsøgningsaktiviteter i kommunernes eller a-kassernes digitale løsninger, forudsat at oplysningerne synkroniseres med det fælles IT-baserede datagrundlag (DFDG).
• Der etableres et IT-baseret datagrundlag, som virksomheder kan få adgang til og anvende til bæredygtighedsrapportering og HR-formål. Samtidig etableres et supplerende datagrundlag til kommunernes virksomhedsrettede indsats.
• Der indføres hjemmel til brug af kunstig intelligens og lignende digitale løsninger i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og kommunerne til at understøtte opgaveløsningen, herunder forbedring af digitalt match mellem borgere og virksomheder på Jobnet.

Økonomiske og administrative konsekvenser

Lovforslaget forventes at medføre offentlige mindreudgifter på i alt 2,7 mia. kr. varigt fra 2030. Dette skyldes primært mindreudgifter til indsats og drift af beskæftigelsesindsatsen. Reformen forventes dog at have en negativ beskæftigelseseffekt på omkring 550 fuldtidspersoner, hvilket medfører merudgifter til forsørgelse. For borgerne forventes administrative lettelser i form af færre obligatoriske samtaler og mere fleksible digitale registreringsmuligheder.

Ikrafttrædelse

De fleste initiativer træder i kraft den 1. februar 2026, mens andre, herunder afskaffelse af særlig støtte og rehabiliteringsteams, træder i kraft den 1. juli 2026.