Lovforslaget indfører en ny, selvstændig lov der giver alle myndigheder i den offentlige forvaltning et generelt databeskyttelsesretligt retsgrundlag til at udvikle og anvende AI-systemer ved behandling af personoplysninger. Formålet er at afhjælpe en fragmenteret og uklar retstilstand, hvor AI-hjemler hidtil måtte etableres sektor for sektor, og derved lette udrulningen af AI til beslutningsstøtte i sagsbehandlingen. Loven fungerer som supplerende nationalt retsgrundlag efter GDPR artikel 6, stk. 3.
Digitaliseringsstyrelsen har sendt et udkast til en ny hovedlov i høring, der skal skabe klare juridiske rammer for den offentlige forvaltnings brug af kunstig intelligens (AI). I dag er retsgrundlaget fragmenteret, hvilket skaber usikkerhed og hæmmer digitaliseringen. Lovforslaget har til formål at etablere en generel databeskyttelsesretlig hjemmel, der fungerer som et nationalt supplerende retsgrundlag til Databeskyttelsesforordningen (GDPR).
"Formålet med dette lovforslag er at skabe en generel databeskyttelsesretlig hjemmel, der samtidig giver et tydeligere retsgrundlag for myndigheder i den offentlige forvaltning mulighed for at udvikle og anvende AI-systemer ved behandling af personoplysninger for at understøtte myndighedernes opgavevaretagelse efter anden lovgivning."
Loven gælder bredt for hele den offentlige forvaltning, herunder:
Kernen i lovforslaget er § 3, som giver myndigheder ret til at udvikle og anvende AI-systemer på baggrund af de personoplysninger, de allerede lovligt behandler. Dette omfatter særligt beslutningsstøtte.
| Begreb | Definition i lovudkastet |
|---|---|
| AI-system | Harmoniseret med EU's AI-forordning: Maskinbaseret system med varierende grad af autonomi, tilpasningsevne m.v. |
| Beslutningsstøtte | Forslag eller anbefalinger fra et AI-system, som en fysisk person inddrager i en faglig vurdering. |
| Udvikling | Skabelse, træning, afprøvning og validering af systemet. |
Det understreges kraftigt, at loven ikke giver hjemmel til fuldautomatiske afgørelser (uden menneskelig indblanding/kontrol).
Hvis myndighederne ønsker at bruge AI til at behandle særlige kategorier af personoplysninger (følsomme oplysninger, GDPR art. 9) eller oplysninger om strafbare forhold (GDPR art. 10), stilles der krav om yderligere regulering:
"Vedkommende minister skal på eget ressort fastsætte specifikke foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes rettigheder og interesser [...] når behandlingen omfatter personoplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 9 [...] og artikel 10"
For at muliggøre teknisk udvikling og drift af komplekse AI-modeller, giver lovforslaget mulighed for at begrænse visse af borgernes rettigheder, såsom retten til indsigt eller sletning. Dette kan dog kun ske via ministerielle regler og skal overholde betingelserne i GDPR artikel 23 (nødvendighed og proportionalitet).
Lovforslaget fungerer som et supplement til eksisterende sektorlovgivning. Det betyder, at:
