Bekendtgørelsen reviderer og afløser den hidtidige stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter under Uddannelses- og Forskningsministeriet. Den træder i kraft 11. april 2026 (selve stillingsstrukturen pr. 1. april 2026) og fastlægger vilkår for alle videnskabelige stillingskategorier fra ph.d.-stipendiat til professor samt kliniske og specialiserede stillinger.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har sendt et udkast til en ny bekendtgørelse om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter i høring. Formålet med den nye bekendtgørelse er primært at revidere reglerne for de kliniske stillingskategorier for at imødekomme behovet for at kunne ansætte en bredere kreds af faggrupper i kliniske akademiske stillinger.
Den mest markante ændring i forhold til gældende regler er udvidelsen af adgangen til de honorarlønnede kliniske stillinger.
Tidligere har stillinger som klinisk lektor og klinisk professor primært været forbeholdt læger og tandlæger. Med det nye udkast åbnes der for, at andre relevante faggrupper kan ansættes i disse stillinger, forudsat at de har relevant klinisk praksis.
"Med høringsudkastet til ny stillingsstruktur gives der mulighed for, at flere faggrupper kan ansættes i de honorarlønnede kliniske stillingskategorier klinisk lektor og klinisk professor."
Dokumentet specificerer nu særskilte kvalifikationskrav for forskellige faggrupper ved ansættelse som klinisk lektor:
For alle disse grupper gælder det, at ansættelsen forudsætter en samtidig klinisk ansættelse:
"Den kliniske ansættelse indebærer patientrelaterede kliniske funktioner. Den kliniske ansættelse omfatter bl.a. udredning, behandling og/eller pleje af patienter."
Danske Universiteter peger overordnet på behovet for større konsistens og klarhed i beskrivelserne af stillingskategorierne klinisk lektor og klinisk professor. De henviser til vedlagte høringssvar fra Københavns Universitet og Syddansk Universitet for detaljerede bemærkninger og støtter universiteternes justeringsforslag.
KU er overordnet positiv og kommer med konstruktive forslag til sproglige justeringer, herunder sammenlægning af afsnit om klinisk lektor og professor. KU foreslår præciseringer af, hvem der er omfattet af 'øvrige kliniske lektorer/professorer', og at det retsmedicinske og veterinære område nævnes i følgebrevet.
Jordemoderforeningen hilser overordnet høringsudkastet meget velkomment og anerkender, at det i langt højere grad afspejler muligheder for karriereudvikling. De står uforstående over for, at klinisk adjunkt begrænses til alene at omfatte speciallæger, hvilket afskærer den sammenhængende karrierevej for andre end læger.
FaKD udtrykker tilfredshed med, at stillingsstrukturen udvides til at omfatte øvrige sundhedsprofessionelle med patientrelaterede kliniske funktioner, herunder kliniske diætister. De støtter udkastets intention og ser det som et vigtigt skridt mod en mere inkluderende og moderne stillingsstruktur, men ønsker at kliniske diætister nævnes eksplicit sammen med andre faggrupper.
AU ser overordnet meget positivt på de foreslåede ændringer og vurderer, at de bidrager til en mere transparent og tidssvarende ramme. De fremhæver to væsentlige opmærksomhedspunkter: behovet for ensartede krav på tværs af faggrupper og udfordringen med vejledermuligheder for talentfulde læger under hoveduddannelse, og giver desuden forslag til sproglige tilpasninger.
SDU støtter overordnet revisionen, men har væsentlige indvendinger mod forskelsbehandling mellem læger og øvrige faggrupper i opgavebeskrivelserne. SDU understreger, at ph.d.-vejledning og bedømmelsesarbejde fortsat skal være muligt for både kliniske lektorer og professorer, og at regler om tidsbegrænset ansættelse bør omfatte alle faggrupper.
DSR er overordnet positiv over for forslaget og anerkender, at sygeplejersker nu kan ansættes som kliniske lektorer og professorer. Organisationen kritiserer dog, at klinisk adjunkt fortsat er forbeholdt læger, og foreslår en bredere formulering af 'patientrelaterede kliniske funktioner', der også omfatter udvikling og uddannelse.
Danske Fysioterapeuter ser positivt på, at fysioterapeuter og andre ikke-læger nu kan opnå titler som klinisk lektor og professor, i tråd med sundhedsreformens målsætninger. De er dog bekymrede over den fortsatte skelnen mellem læger og ikke-læger i kvalifikationskravene og foreslår, at forskellene fjernes, samt at klinisk adjunkt også åbnes for ikke-lægeligt personale.
Danske Regioner ser positivt på moderniseringen og styrkelsen af tværfaglighed, men leverer en meget omfattende række af justeringsforslag. De anbefaler ligestilling på tværs af faggrupper, en mere fleksibel definition af klinisk forankring (frem for krav om direkte patientarbejde), og at ph.d.-vejledning fastholdes som opgave for kliniske lektorer.
DJS hilser den reviderede bekendtgørelse velkommen og finder det positivt, at jordemødre og andre sundhedsprofessionelle inkluderes i kliniske lektor- og professorstillinger. De finder det dog meget beklageligt, at klinisk adjunkt fortsat er forbeholdt læger, hvilket forekommer utidssvarende i lyset af den stigende akademisering blandt øvrige sundhedsprofessionelle.
Udover de specifikke ændringer for de kliniske stillinger, viderefører bekendtgørelsen den eksisterende grundstruktur for videnskabeligt personale, der opdeles i hovedstillinger og øvrige stillinger.
Disse stillinger udgør den sammenhængende universitære karrierevej og omfatter:
Bekendtgørelsen beskriver også en række andre stillingstyper, herunder:
Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft den 11. april 2026. Samtidig ophæves den tidligere bekendtgørelse (angivet som nr. 375 af 8. april 2025 i udkastet).
| Handling | Dato |
|---|---|
| Høringsfrist | 9. februar 2026 kl. 12:00 |
| Ikrafttrædelse | 11. april 2026 |
