Høring over nye nationale kvalitetsstandarder for regionale sundheds- og omsorgspladser med ikrafttrædelse i 2027

• Regionerne overtager myndighedsansvaret for sundheds- og omsorgspladser fra kommunerne pr. 1. januar 2027.
• Der fastsættes et nationalt kapacitetskrav på mindst 2.627 pladser på landsplan for at sikre tilstrækkelig dækning.
• Regionerne forpligtes til at sikre døgndækkende lægeligt ansvar og fast tilknyttede læger på pladserne.
• Ophold på pladserne bliver omfattet af gratis medicin, og egenbetaling for kost og linned afskaffes.
• Målgruppen er primært ældre og medicinske patienter, der ikke kræver indlæggelse, men heller ikke kan være i eget hjem.
• Der afsættes 300 mio. kr. i 2027 stigende til 400 mio. kr. årligt fra 2028 til drift og implementering.
• Indsatserne skal have et rehabiliterende sigte og omfatte observation, pleje, behandling og genoptræning.
• Kvalitetsstandarderne fungerer som opfølgning på Sundhedsreformen 2024 og skal sikre ensartet kvalitet på tværs af landet.

Indhold og Organisering

Lægedækning og Kompetencer

Et centralt punkt i kvalitetsstandarderne er kravet til lægedækning. Regionerne har ansvaret for, at der er lægelig døgndækning året rundt. Der indføres begrebet "fast tilknyttede læger", som har behandlingsansvaret og står for sparring med personalet. Lægedækningen må ikke baseres på vagtlægeordninger eller løse vikarer.

Personalet på pladserne skal bestå af autoriserede sundhedspersoner som sygeplejersker, SOSU-assistenter, fysioterapeuter og ergoterapeuter.

Medicinhåndtering

Som en væsentlig ændring lægges der op til, at medicin under opholdet skal være vederlagsfri for borgeren. Regionerne får mulighed for at håndtere medicinen via sygehusapotekerne, hvilket skal sikre bedre sammenhæng og monitorering.

Tildeling og Afslutning

Visitationen til pladserne skal baseres på en konkret, individuel vurdering. Både kommunale instanser (hjemmepleje) og almen praktiserende læger kan henvise til pladserne. Et ophold skal altid være tidsbegrænset og have et rehabiliterende sigte.

Afslutning af et ophold forudsætter blandt andet:

• At målet med opholdet er opnået.
• At borgerens tilstand er stabiliseret.
• At overgangen til eget hjem er koordineret med kommunen (hjemmepleje, hjælpemidler m.v.).

• Patientrettet forebyggelse: Tilbud til borgere med kroniske sygdomme.
• Akutsygepleje: Den mest specialiserede del af den kommunale sygepleje.
• Dele af genoptræningen: Genoptræning og rehabilitering på specialiseret niveau.
• Midlertidige pladser: Ansvaret for borgere på midlertidige pladser, herunder akutpladser, overgår til regionerne.

2. Etablering af Sundheds- og Omsorgspladser

Der oprettes nye sundheds- og omsorgspladser i regionalt regi. Disse pladser er vederlagsfrie for borgerne og skal tilbyde et midlertidigt ophold til personer med behov for sundhedsfaglige indsatser, der ikke kræver sygehusindlæggelse, men er for komplekse til at blive varetaget i eget hjem. Dette skal sikre ensartet og høj kvalitet på tværs af landet.

3. National Sundhedsplan og Nærsundhedsplaner

Lovforslaget introducerer en ny planlægningsstruktur for at sikre en fælles strategisk retning:

• National Sundhedsplan: Indenrigs- og sundhedsministeren får bemyndigelse til at fastsætte en national plan, der skal guide udviklingen af sundhedsvæsenet, styrke det nære sundhedsvæsen og sikre en bedre geografisk fordeling af ressourcer.
• Nærsundhedsplaner: De nye sundhedsråd forpligtes til at udarbejde lokale nærsundhedsplaner, der konkretiserer den nationale plan og beskriver omstillingen og udbygningen af det nære sundhedsvæsen i deres område.

4. Økonomi og Finansiering

Opgaveflytningen er samlet set udgiftsneutral. Der flyttes 4,208 mia. kr. (2025-priser) fra det kommunale bloktilskud til det regionale sundhedsbudget. Fordelingen er som følger:

Der etableres desuden en statslig styringsmekanisme, der via tilskud skal understøtte regionernes medfinansiering af kommunale sundhedsindsatser.

5. Bortfald af øvrige regionale opgaver

For at fokusere regionernes kerneopgave på sundhedsområdet, afskaffes en række af deres nuværende opgaver inden for:

• Miljø og planlægning: F.eks. mægling i sager om vandforsyning og adgang til at fremsætte forslag til landsplanlægning.
• Uddannelse: Muligheden for at yde udviklingstilskud baseret på regionale udviklingsstrategier bortfalder.
• Erhvervsfremme: Regionernes opgaver vedr. regionale udviklingsstrategier og deres repræsentation i erhvervsfremmebestyrelser ophører.
• Kultur: Regionernes mulighed for at igangsætte kulturbegivenheder bortfalder.

Ikrafttrædelse

Loven træder i kraft den 1. januar 2026. De centrale dele af lovforslaget, herunder opgaveflytningen og etableringen af de nye pladser, træder dog først i kraft den 1. januar 2027. Pligten til at have en nærsundhedsplan får virkning fra 1. april 2027.