Ny bekendtgørelse fastsætter 6-måneders sagsbehandlingsloft for klager over grønne energiprojekter

• Indførelse af et sagsbehandlingsloft på maksimalt 6 måneder for specifikke grønne energiprojekter.
• Reglerne gælder for Miljø- og Fødevareklagenævnet, Planklagenævnet og Energiklagenævnet.
• Omfatter udvidede teknologier herunder PtX, CO2-lagring, geotermi, biogas og energiinfrastruktur.
• Erhvervsministeren forpligtes til at orientere Folketinget ved overskridelse af fristen.
• Bekendtgørelsen udmønter dele af 'Aftale om udbygningen af sol og vind på land 2025'.
• Der etableres et stående beredskab i Nævnenes Hus frem til 2028.
• Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2026.
• Den eksisterende bekendtgørelse nr. 346 af 3. april 2025 ophæves.

Nævnenes Hus vurderer, at forslaget ikke medfører administrative byrder for erhvervslivet, men derimod understøtter en hurtigere realisering af vedvarende energiprojekter gennem hurtigere sagsbehandling.

For at sikre en hurtigere afklaring i sager om VE-projekter (vindmøller og solceller) ændres den måde, Miljø- og Fødevareklagenævnet og Planklagenævnet behandler klager på:

• Begrænsning til klagepunkter: Nævnene skal begrænse deres prøvelse til de specifikke forhold, der er klaget over. Dette er en skærpelse fra den nuværende regel, hvor de kan begrænse prøvelsen.
• Vægtning af førsteinstansens skøn: I det oprindelige forslag var der lagt op til, at nævnene kun skulle prøve de retlige spørgsmål. Efter høringsrunden er dette blevet justeret. I stedet skal nævnene ved en fuld prøvelse lægge betydelig vægt på førsteinstansens (typisk kommunens) vurdering af hensynet til behovet for at etablere vedvarende energi. Nævnene skal dog fortsat gribe ind over for åbenbare og væsentlige brud på EU-ret eller forvaltningsretlige principper.

2. Effektivisering af sagsbehandlingen

For at undgå unødige forsinkelser får klagenævnene nye værktøjer til at styre sagsflowet:

• Frist for uddybning af klage: Nævnene kan fastsætte en frist for en klager til at fremlægge et tilstrækkeligt grundlag for klagen. Hvis fristen overskrides, kan klagen afvises.
• Frist for yderligere oplysninger: Nævnene kan sætte frister for alle parter i sagen til at indsende udtalelser og oplysninger.
• Stop for nye klagepunkter: Nævnene kan beslutte, at der ikke kan fremsættes yderligere klagepunkter eller oplysninger, når sagen vurderes at være tilstrækkeligt oplyst.

3. Fastsættelse af mål for sagsbehandlingstid

Der indføres en udtrykkelig lovhjemmel, der giver erhvervsministeren bemyndigelse til at fastsætte finansierede mål for nævnenes sagsbehandlingstid for bestemte sagstyper. Dette lovfæster den nuværende praksis med et 6-måneders loft for VE-sager og giver mulighed for at udvide ordningen til andre prioriterede områder som Power-to-X og biogas. Nævnene skal orientere Folketinget, hvis målene ikke overholdes.

4. Ændringer for Energiklagenævnet og Tvistighedsnævnet

• Energiklagenævnet: Sammensætningen af nævnet justeres, så der ved behandling af VE-sager altid vil være medlemmer med sagkundskab inden for både elforsyning og vedvarende energi. Desuden får erhvervsministeren hjemmel til at fastsætte regler for nævnets sagsbehandling, der svarer til reglerne for Miljø- og Fødevareklagenævnet og Planklagenævnet.
• Tvistighedsnævnet: For at sikre smidig afvikling af møder om praktikaftaler i erhvervsuddannelserne indføres en hjemmel til at beskikke stedfortrædere ad hoc, hvis både et fast medlem og dets faste stedfortrædere er forhindrede.

Ikrafttrædelse

Loven forventes at træde i kraft den 1. juli 2024. En ny overgangsbestemmelse sikrer, at de nye regler om nævnsprøvelse kun finder anvendelse på afgørelser, der er truffet af første instans (f.eks. en kommune) efter denne dato. Dette skal forhindre, at klager over samme projekt behandles efter forskellige regelsæt.