Bekendtgørelsen fastsætter et loft på 6 måneder for sagsbehandlingstiden i klagesager om vedvarende energiprojekter i Miljø- og Fødevareklagenævnet, Planklagenævnet og Energiklagenævnet. Den afløser BEK nr. 346 af 3. april 2025 og udvider loftet fra kun at gælde vind- og solcelleprojekter til tillige at omfatte CO₂-lagring, PtX, geotermi, biogas, energilagring og grøn infrastruktur — i forlængelse af "Aftale om udbygningen af sol og vind på land 2025".
DI tilslutter sig fuldt ud forslaget om mål for sagsbehandlingstider i de tre klagenævn.
Er meget positive over for forlængelsen og udvidelsen af tidsloftet til flere teknologier. De foreslår yderligere tiltag for at undgå fuld genbehandling af sager ved mindre fejl, herunder mulighed for delvis hjemsendelse.
Rosser initiativet og kalder det et nødvendigt element i udbygningen af vedvarende energi. De støtter især udvidelsen til andre grønne teknologier som PtX og CCS og opfordrer til, at ordningen gøres permanent.
Støtter forslaget og ser det som afgørende for den grønne omstilling og havnenes konkurrenceevne. De foreslår dog, at loftet eksplicit skal omfatte den kritiske infrastruktur, der muliggør projekterne, såsom uddybning af sejlrender.
Er overordnet positive over for kortere sagsbehandlingstider, da erhvervet er hårdt ramt af ventetider. De deler dog bekymringen for, at andre landbrugsrelaterede områder vil blive nedprioriteret.
Støtter initiativet, men efterlyser afklaring af, om loftet dækker hele værdikæden. De ønsker sikkerhed for, at både transportinfrastruktur for CO2 og netforstærkninger til biogas er omfattet af de korte frister.
Støtter forslaget, men påpeger en sproglig unøjagtighed i udkastet. De foreslår, at ordlyden præciseres, da CO2-lagring ikke teknisk set kan anses for at være 'vedvarende energi'.
Foreningen er neutral, men gør opmærksom på risikoen for nedprioritering af andre sagstyper. De anbefaler en afdækning af konsekvenserne for de sagstyper, der ikke er omfattet af loftet.
Regionerne advarer om, at ensidig prioritering af VE-projekter kan forsinke sagsbehandling af råstoffer og jordforurening. Dette kan paradoksalt nok bremse VE-projekter, da de ofte er afhængige af netop råstofforsyning.
Er enige i målet om hurtig sagsbehandling, men udtrykker stor bekymring for de generelle sagsbehandlingstider på naturområdet. De frygter, at yderligere prioritering af energisager vil forværre ventetiden for natur- og friluftssager.
Nævnenes Hus har sendt et udkast til en ny bekendtgørelse i høring, der fastsætter bindende mål for sagsbehandlingstiderne i Miljø- og Fødevareklagenævnet, Planklagenævnet og Energiklagenævnet. Formålet er at sikre en hurtig og effektiv klagebehandling for projekter, der er kritiske for den grønne omstilling. Forslaget udmønter en politisk aftale om at forlænge og udvide det eksisterende sagsbehandlingsloft.
Initiativet udspringer af "Aftale om udbygningen af sol og vind på land 2025" fra oktober 2025. Her blev det aftalt at forlænge det eksisterende loft over sagsbehandlingstiden for klager vedrørende sol- og vindprojekter frem til 2028. Samtidig blev det besluttet at udvide omfanget til at inkludere flere typer af teknologier inden for vedvarende energi.
"Forlængelsen af det stående beredskab i Nævnenes Hus frem til og med 2028 muliggør, at klagesager [...] kan behandles af nævnene inden for maksimalt 6 måneders sagsbehandlingstid."
Bekendtgørelsen fastslår, at de omfattede klagenævn skal færdigbehandle klager inden for 6 måneder fra modtagelsen af sagen fra den myndighed, der har truffet afgørelsen. Dette gælder enslydende for alle tre nævn (§ 1, § 3, og § 5).
Sagsbehandlingsloftet gælder for klager over afgørelser, der har betydning for etablering af vedvarende energi inden for følgende syv specifikke områder:
Hvis et af nævnene ikke formår at overholde fristen på 6 måneder, er der indført en orienteringspligt. I praksis vil Nævnenes Hus informere Erhvervsministeren om overskridelsen, hvorefter ministeren orienterer Folketinget (§ 2, § 4, og § 6).
| Hændelse | Dato/Information |
|---|---|
| Høringsfrist | 2. december 2025 |
| Ikrafttrædelse | 1. januar 2026 |
| Ophævelse | Bekendtgørelse nr. 346 af 3. april 2025 ophæves |
| Økonomi | Ingen ændringer i gebyrer for erhvervslivet |
Nævnenes Hus vurderer, at forslaget ikke medfører administrative byrder for erhvervslivet, men derimod understøtter en hurtigere realisering af vedvarende energiprojekter gennem hurtigere sagsbehandling.
Høringssvar (12)
Overvejende støttende
