Dokumenter (5)

Kilde

Bekendtgørelsen udstedes i medfør af § 4, stk. 2, § 5, stk. 1-2, og § 15, stk. 3, i anordning nr. 2090 af 23. november 2021 om ikrafttræden for Grønland af lov om MitID og NemLog-in, som ændret ved anordning nr. 1578 af 9. december 2025.

Anordningen er udstedt med hjemmel i Grønlandsklausulen i lov om MitID og NemLog-in § 26, hvorefter loven ikke gælder for Grønland, men kan sættes i kraft ved kongelig anordning "med de ændringer, som … de grønlandske forhold tilsiger". De tilsvarende hjemmelsbestemmelser i den danske hovedlov er:

Det bemærkes, at § 20 i lov om MitID og NemLog-in fastslår, at forvaltningsloven finder anvendelse på afgørelser om udstedelse, spærring og genåbning af MitID, når de træffes af udpegede juridiske enheder. Dette er en af de bestemmelser, der reguleres i anden lovgivning, og som derfor ikke gentages i bekendtgørelsesudkastet.

Bekendtgørelsens opbygning

Aktørerne: registreringsenheder og supportorganisationer

Efter § 1, stk. 2 udpeger Digitaliseringsstyrelsen i Danmark de registreringsenheder og supportorganisationer, der varetager forvaltningsopgaverne efter §§ 2-8. Styrelsen kan tillige selv varetage opgaver som supportorganisation.

Ud over de udpegede enheder følger det af hjemmelsanordningens § 5, stk. 1-2, at kommunalbestyrelserne kan varetage opgaven som registreringsenhed eller supportorganisation. Kredsen af aktører offentliggøres ikke i bekendtgørelsen, men på www.mitid.dk:

"De af Digitaliseringsstyrelsen i Danmarks udpegede registreringsenheder og supportorganisationer, samt de kommunalbestyrelser, der varetager opgaven som registreringsenheder eller supportorganisationer … vil fremgå af www.mitid.dk."

Dette er et gennemgående greb i udkastet: de operationelle detaljer henvises til hjemmesiden, mens bekendtgørelsen alene fastlægger rammen. Samme teknik anvendes i § 2, stk. 3 og 4, om hvilke identitetsdokumenter der kan anvendes.

Udstedelse af MitID (§ 2)

Aldersgrænse og to udstedelsesveje

En privatperson, der er fyldt 13 år, kan anmode om udstedelse af MitID ad to veje:

1. Fysisk fremmøde hos en registreringsenhed, der tilbyder dette
2. Digital selvbetjening (MitID-appen)

Uanset vej skal privatpersonen gennemføre en procedure, der overholder National Standard for Identiteters Sikringsniveauer (NSIS) i den til enhver tid gældende version.

Anvendelsen af ansigtsgenkendelse i den digitale selvbetjeningsproces indebærer behandling af biometriske data, hvilket er baggrunden for, at både Datatilsynet og Institut for Menneskerettigheder figurerer på høringslisten.

Oplysningspligt før udstedelse

Efter § 2, stk. 5, skal det inden udstedelse sikres, at privatpersonen

• er bekendt med de vilkår og betingelser, der gælder for brugen af MitID,
• har accepteret disse betingelser, og
• er bekendt med de anbefalede sikkerhedsforanstaltninger.

Afslag på udstedelse

Registreringsenheden skal give afslag i to tilfælde (§ 2, stk. 6):

1. Hvis privatpersonens identitet ikke kan bekræftes
2. Hvis registreringsenheden vurderer, at privatpersonen åbenlyst ikke kan overholde kravene til besiddelse af MitID, jf. § 4

Ordet "åbenlyst" er en central nyskabelse. Til sammenligning indeholder den danske parallelbekendtgørelse i § 4, stk. 4 en afslagsgrund, hvor det er tilstrækkeligt, at registreringsenheden vurderer, at privatpersonen "ikke er i stand til at forstå og overholde betingelserne". Tilføjelsen af tærsklen "åbenlyst" peger i retning af, at afslag forudsætter en mere kvalificeret vurdering — hvilket harmonerer med høringsbrevets angivne hensyn til "den enkelte privatpersons muligheder for at indgå i det digitale samfund".

Digital identitet, identifikationsmidler og priser (§ 3)

En privatperson, der kan få udstedt MitID, tildeles en unik digital identitet samt et identifikationsmiddel i MitID-løsningen. MitID tildeles på sikringsniveau lav, betydelig eller høj efter NSIS-standarden.

Som identifikationsmiddel kan anvendes MitID-appen eller et fysisk identifikationsmiddel. Ved fysiske identifikationsmidler forstås udtømmende: MitID-kodeviser, MitID-kodeoplæser og MitID-chip. Der skal altid tilknyttes en personlig adgangskode.

Prisfastsættelse

§ 3, stk. 3, indeholder en todelt model:

"En privatperson kan til eget brug og efter rimeligt behov vederlagsfrit få fysiske identifikationsmidler af typen MitID-kodeviser og MitID-kodeoplæser."

Dette adskiller sig strukturelt fra den danske parallelbekendtgørelse, hvor § 4, stk. 2 opererer med et fast loft på tre vederlagsfrie fysiske identifikationsmidler, og hvor priserne henvises til en hjemmeside. I det grønlandske udkast er de konkrete beløb skrevet ind i selve bekendtgørelsen, mens den vederlagsfrie adgang beror på et skøn ("rimeligt behov").

Udlevering og aktivering

Et fysisk identifikationsmiddel kan enten

• udleveres sammen med en aktiveringskode hos en registreringsenhed, der tilbyder denne service, eller
• bestilles til fremsendelse, hvorefter det aktiveres i den digitale selvbetjeningsløsning efter samme procedure som identitetsbekræftelse ved fysisk fremmøde, jf. § 2, stk. 3.

Der indføres en kvantitativ begrænsning: "En privatperson kan ikke have mere end ét aktivt fysisk identifikationsmiddel af samme type."

Krav til besiddelse af MitID (§ 4)

Kravene er reduceret til to generelt formulerede pligter:

1. Privatpersonen skal være i stand til at træffe passende foranstaltninger til sikring mod svindel, misbrug og kompromittering af eget MitID.
2. Privatpersonen skal løbende være i stand til at sikre, at MitID alene anvendes af vedkommende selv.

Sammenlignet med den danske parallelbekendtgørelses § 8 — som indeholder fire stykker med detaljerede pligter om beskyttelse af adgangskoder, forbud mod videregivelse af pinkoder og pligt til selv at spærre identifikationsmidler — er der tale om en betydelig fortætning. Detaljerne henvises i stedet til de vilkår og betingelser, som privatpersonen accepterer efter § 2, stk. 5.

§ 4 har afsmittende virkning to steder: den er både afslagsgrund ved udstedelse (§ 2, stk. 6) og obligatorisk spærringsgrund (§ 7, stk. 2).

Suspension og spærring — det tredelte system

Udkastet sondrer systematisk mellem tre indgreb på tre forskellige niveauer:

Suspension af den digitale identitet (§ 5)

Suspension kan ske i to tilfælde:

1. Hvis der er risiko for svindel eller misbrug af en privatpersons MitID
2. Hvis privatpersonen selv anmoder om suspension

Bemærk formuleringen "risiko for" — den danske parallelbekendtgørelse anvender i § 9 kriteriet "mistanke om" og pålægger en pligt ("skal omgående suspendere"). I udkastet er der tale om en kan-bestemmelse.

Suspension og spærring af identifikationsmidlet (§ 6)

Suspension udløses automatisk, hvis adgangskoden til et fysisk identifikationsmiddel eller pinkoden til MitID-appen flere gange indtastes forkert. Genåbning sker ligeledes automatisk efter suspensionsperiodens udløb, hvis længde afhænger af antallet af forkerte indtastninger — alternativt efter identitetsbekræftelse hos en registreringsenhed eller supportorganisation, som tilbyder dette.

Bemærk en tilsyneladende uoverensstemmelse i udkastet: § 6, stk. 3, har overskriften og indledningen om spærring af et identifikationsmiddel, men de to opregnede tilfælde er ordret identiske med suspensionsgrundene i § 5, stk. 2 — herunder nr. 2, der henviser til, at privatpersonen "selv anmoder om suspension af sit MitID". Bestemmelsen indeholder desuden slåfejlen "spære". Forholdet kan give anledning til bemærkninger under høringen.

Spærring af MitID (§ 7)

Registreringsenheden skal spærre MitID i fire tilfælde:

1. Hvis registreringsenheden vurderer, at en privatperson eller et vitterlighedsvidne har afgivet urigtige oplysninger ved udstedelsen
2. Hvis registreringsenheden vurderer, at privatpersonen har anvendt en andens legitimationsdokumenter eller falske/forfalskede legitimationsdokumenter ved udstedelsen
3. Efter anmodning fra privatpersonen selv
4. Hvis registreringsenheden vurderer, at privatpersonen ikke kan overholde kravene til besiddelse af MitID, jf. § 4

Hertil kommer automatisk spærring, når en privatperson registreres som forsvunden eller død i CPR-registret (§ 7, stk. 3).

Det bemærkes, at udkastet — i modsætning til den danske parallelbekendtgørelse — ikke indeholder en udtrykkelig bestemmelse om spærring efter anmodning fra en værge ved værgemål, ligesom der ikke er en udtrykkelig pligt til at orientere privatpersonen om årsagen til en suspension eller spærring, som ikke er sket efter anmodning. Disse forhold kan efter høringsbrevets logik anses for reguleret i anden lovgivning, herunder forvaltningslovens regler.

Digitaliseringsstyrelsens særlige adgang (§ 8)

Digitaliseringsstyrelsen i Danmark kan i særlige situationer suspendere eller spærre enkelte eller flere MitID — herunder identifikationsmidler og digitale identiteter — i to tilfælde:

• For at opretholde MitID-løsningens sikkerhed eller integritet, herunder i tilfælde af trusler eller angreb mod løsningen
• For at sikre, at en privatpersons MitID ikke anvendes til svindel eller misbrug

Bestemmelsen giver hjemmel til kollektive indgreb ("enkelte eller flere MitID") og er dermed et beredskabsinstrument ved fx cyberangreb mod den samlede løsning.

Klageadgang (§ 9)

Afgørelser efter bekendtgørelsen truffet af registreringsenheder og supportorganisationer uden for Digitaliseringsstyrelsen kan påklages til Digitaliseringsstyrelsen. Styrelsen kan pålægge disse at udlevere enhver oplysning, der er af betydning for behandlingen af en klagesag.

Formuleringen afgrænser klageadgangen udtrykkeligt til afgørelser truffet af eksterne aktører — afgørelser truffet af Digitaliseringsstyrelsen selv (fx efter § 8) er dermed ikke omfattet af den administrative rekurs efter § 9. Bestemmelsen svarer i øvrigt indholdsmæssigt til § 10 i den danske bekendtgørelse om MitID til privatpersoner, dog med den nævnte afgrænsning.

Ikrafttrædelse og ophævelse (§ 10)

Fraværet af overgangsbestemmelser betyder, at der ikke er taget udtrykkelig stilling til behandlingen af sager, der er under behandling ved ikrafttrædelsen, eller til fysiske identifikationsmidler, der allerede er udleveret ud over den nye grænse på ét aktivt eksemplar af hver type (§ 3, stk. 4).

Sproglige bemærkninger til udkastet

Den danske version af udkastet indeholder en række åbenlyse korrekturfejl, som må antages at blive rettet inden udstedelse:

Endvidere er de fire spærringsgrunde i § 7, stk. 2, og de to tilfælde i § 8 opstillet uden nummerering, mens de tilsvarende opregninger i §§ 5 og 6 er nummererede — en redaktionel inkonsistens.

Høringsproces og berørte parter

Høringssvar offentliggøres på Høringsportalen sammen med en fortegnelse over hørte parter.

Høringskredsen afspejler MitID's brede samfundsmæssige udbredelse i Grønland og omfatter:

• Alle fem grønlandske kommuner (Avannaata Kommunia, Kommune Kujalleq, Kommune Qeqertalik, Kommuneqarfik Sermersooq og Qeqqata Kommunia) — relevant, fordi kommunalbestyrelserne kan varetage opgaven som registreringsenhed eller supportorganisation
• Selvstyrets departementer og styrelser, herunder Formandens Departement og Landslægeembedet
• Rettighedsorganer: Grønlands Råd for Menneskerettigheder, MIO – Børnerettighedsinstitutionen, Handicaptalsmanden (Tilioq), Ligestillingsrådet i Grønland, Datatilsynet og Institut for Menneskerettigheder
• Arbejdsmarkedets parter: Grønlands Erhverv, SIK, AK, IMAK, ASG, Grønlands Sygeplejerskeorganisation og Grønlandske Advokater
• Særlige organisationer med central MitID-berøring: Tele-Post, GrønlandsBANKEN, Banknordic, Royal Arctic Line, Air Greenland og Kalaallit Airports

Den brede inddragelse af handicap-, børne- og menneskerettighedsorganer harmonerer med, at udkastet berører adgangen til digital identitet — herunder afslagsgrunden i § 2, stk. 6, om personer, der "åbenlyst" ikke kan overholde kravene til besiddelse af MitID, og aldersgrænsen på 13 år.