Vejledningen fra Geodatastyrelsen beskriver samtlige regler og procedurer for afholdelse af skelforretninger om ejendomsgrænsers beliggenhed og erstatter den gældende vejledning fra 2003. Den præciserer landinspektørens kompetence og pligter, herunder grænsefladen mod domstolene i aftaleretlige spørgsmål, krav til partsinddragelse, bevissikring ved indkaldelse samt omkostningsfordeling.
Geodatastyrelsen sender udkast til ny Vejledning om skelforretninger i høring med frist den 3. august 2026. Vejledningen vil ved offentliggørelse erstatte den gældende Vejledning nr. 61 af 12. juni 2003 og indeholder en gennemgribende, opdateret beskrivelse af reglerne og fremgangsmåderne for afholdelse af skelforretninger.
Det retlige fundament for skelforretninger er udstykningsloven kapitel 5 (lovbekendtgørelse nr. 53 af 17. januar 2024) og bekendtgørelse om skelforretninger (BEK nr. 385 af 9. april 2019).
En skelforretning kan kun angå spørgsmålet om den rette beliggenhed af en ejendomsgrænse. Vejledningen præciserer en række vigtige grænser for, hvad der kan og ikke kan behandles ved skelforretning:
Kan behandles ved skelforretning:
Kan IKKE behandles ved skelforretning:
"Under en skelforretning kan der træffes afgørelse om, hvorvidt en ejendomsgrænse er forskudt som følge af hævderhvervelse, jf. udstykningslovens § 38."
Efter udstykningslovens § 38 kan der ikke anlægges retssag om skels beliggenhed, før en skelforretning er afholdt — dette gælder også tilfælde, hvor parterne er enige om, at hævd er vundet, men uenige om udstrækningen (jf. U 2005.3129/2 VLK).
Vejledningen indeholder en ny og detaljeret beskrivelse af, hvordan landinspektøren skal håndtere aftaler og tilladelser som faktisk grundlag (ikke retsligt spørgsmål) i hævdvurderingen:
Udsættes sagen, skal landinspektøren angive, hvilket aftaleretligt spørgsmål der begrunder udsættelsen, og fastsætte en frist for genoptagelse. Skelforretningen genoptages kun, når der foreligger endelig retsafgørelse, medmindre sagen ikke indbringes for retten.
Udstykningslovens § 38 begrænser adgangen til at rekvirere skelforretning på samme måde som adgangen til at anlægge anerkendelsessøgsmål — der skal foreligge en retlig interesse. Dette krav er opfyldt, når:
Udover ejerne kan indehavere af begrænsede rettigheder (brugere, færdselsberettigede, offentlige myndigheder) have retlig interesse og rekvirere skelforretning.
| Betingelse | Regel |
|---|---|
| Tinglyst adkomst | Som udgangspunkt krævet for begge ejendomme |
| Offentlig vej/kirkegård o.l. | Kan inddrages uden tinglyst adkomst |
| Gadejord/fællesareal | Adkomstspørgsmålet skal afgøres efter udstykningslovens § 46 først |
| Ejendomme med samme ejer | Skelforretning kan ikke afholdes |
Landinspektøren skal indkalde parterne med mindst 14 dages varsel, jf. bekendtgørelse om skelforretninger § 2, stk. 1. Vejledningen giver en detaljeret anvisning på, hvornår indkaldelsen anses for kommet frem:
| Metode | Krav for at anses som fremkommet |
|---|---|
| Pakke med Track&trace | Dokumenteret levering på modtagerens adresse (ikke tilstrækkelig, hvis returnerert) |
| Kvittering fra modtageren eller besvarelse af mailen | |
| Advokatrepræsentation | Bekræftelse fra advokat på repræsentation og modtagelse |
| Fysisk aflevering | Bevidnes af afleveringspersonen, styrkes ved videooptagelse |
| Adressebeskyttelse | Geodatastyrelsen kan bistå via fællesoffentlig Digital Post |
| Statustidende | Brugt i yderste tilfælde jf. retsplejelovens § 159 |
Indkaldelsen skal bl.a. oplyse parterne om:
Landinspektøren skal ved mødets begyndelse:
Fremsætter en part habilitetsindvending, bør skelforretningen udsættes, indtil Geodastyrelsens afgørelse foreligger — medmindre indsigelsen åbenbart er grundløs. Konstaterer Geodastyrelsen i efterfølgende kontrol, at skelforretningen er afholdt af en inhabil landinspektør, nægtes notering, jf. udstykningslovens § 37, stk. 2.
Landinspektøren har en officialprincip-agtig undersøgelsespligt og skal fremskaffe alle relevante oplysninger: matrikeloplysninger, tinglyste dokumenter, forholdene på stedet, parternes forklaringer, dokumenter og oplysninger om eksisterende hegns alder.
Vejledningen beskriver en praktisk vigtig nuance om fremsendelse af materiale:
"Modtager landinspektøren materiale fra den ene part, vil det normalt være mest hensigtsmæssigt, at materialet i sin helhed videreformidles til den anden part inden mødet på ejendommene."
Teknisk og historisk materiale, som landinspektøren selv indhenter (fx fra matriklen, tingbogen), kan dog typisk gennemgås på mødet i den kontekst, hvori det skal indgå.
Tiltræder alle parter afsætningen skriftligt, afsluttes mødet. Tiltrædelseserklæringen bør:
Parterne kan knytte vilkår til tiltrædelsen, men betingelser, der ikke let og objektivt kan dokumenteres over for Geodastyrelsen, bør undgås, da de risikerer at forhindre notering i matriklen.
Hvis parterne ikke tiltræder afsætningen, skal landinspektøren snarest udarbejde en erklæring om skelforretningen, jf. bekendtgørelse om skelforretninger § 5, stk. 1. Erklæringen skal mindst indeholde:
Erklæringen sendes til parterne med oplysning om 8-ugers søgsmålsfrist og ledsages af en omkostningsopgørelse til rekvirenten.
Afsætningen er bindende, hvis ingen parter anlægger retssag inden 8 uger fra modtagelsen af erklæringen. Landinspektøren undersøger herefter hos retten i henhold til retsplejelovens § 241, om sag er anlagt — og hos parterne, jf. retsplejelovens § 245, om sagen eventuelt føres ved en anden retskreds.
Fastlægges skellet anderledes ved dom eller forlig end ved skelforretningen, skal landinspektøren:
Sag anlagt med rettens tilladelse efter fristens udløb (udstykningslovens § 36, stk. 4) fritager den oprindelige landinspektør for disse pligter — de påhviler da sagsøgeren.
Geodastyrelsen foretager en procedurekontrol af skelforretningen og kan afslå notering ved fejl eller mangler i fremgangsmåden, men kan ikke efterprøve den materielle afgørelse om ejendomsgrænsens beliggenhed. Geodastyrelsen underretter Tinglysningsretten om grænsehævd til brug for arealangivelser på ejendomsblade i tingbogen — denne underretning udgør ikke tinglysning af hævden.
Til sagens omkostninger henregnes:
Parternes udgifter til juridisk bistand kan ikke medregnes til sagens omkostninger.
Kan parterne ikke enes om fordeling, kan rekvirenten indbringe spørgsmålet for hegnsynet senest 8 uger fra modtagelsen af omkostningsopgørelsen, jf. bekendtgørelse om skelforretninger § 10, stk. 3 og udstykningslovens § 39.
Domstolspraksis om fordelingskriterier (som vejledningen refererer til):
| Situation | Typisk fordeling |
|---|---|
| Skellet var svært konstaterbart (uklare grænser, manglende skelmærker, diffus kratzone) | Ligedeling mellem parterne |
| En part vinder fuldt ud, skellet var klart konstaterbart | Omkostningerne pålægges den tabende part |
| Retssag anlægges om skellets beliggenhed | Retten afgør omkostningsfordelingen |
Hegnsynets afgørelse fastsætter fordelingsforholdet (fx 50/50), ikke de konkrete beløb. Afgørelsen kan indbringes for domstolene senest 4 uger efter meddelelsen.
Vederlag til hegnsynet for behandling af omkostningsspørgsmål betales efter bekendtgørelse nr. 1549 af 3. december 2025 om vederlag til hegnsynet og vurderingsmænd.
Udstykningslovens § 40, stk. 1 og bekendtgørelse om skelforretninger § 11 giver mulighed for, at Geodastyrelsen beslutter, at staten betaler en parts omkostninger helt eller delvis. Betingelserne er:
"Som udgangspunkt kan Geodatastyrelsen først tage stilling til omkostningsfritagelse, når skellets beliggenhed er endeligt afgjort."
Særregel: Ønsker en part, at staten betaler mere end halvdelen af de samlede omkostninger, kræver det forudgående afgørelse om fordeling fra hegnsynet eller retten, jf. § 11, stk. 4.
Geodastyrelsens afgørelse om statens betaling kan påklages til klima-, energi- og forsyningsministeren, jf. udstykningslovens § 40, stk. 2.
Vejledningen indeholder tre konkrete skabeloner:
