Search for a command to run...
Myndighed
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Dato
10. december 2025
Område
Uddannelse og undervisning
Type
Bekendtgørelser
Ikrafttrædelse
1. august 2026
Kilde
HøringsportalenTilknyttede dokumenter
| Dokument | Type |
|---|---|
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har sendt et udkast til en ny hovedbekendtgørelse (teknisk LEP-bekendtgørelse) i høring. Bekendtgørelsen udmønter dele af den politiske aftale Reform om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser i Danmark. Formålet er at investere i et kvalitetsløft og en ny tilrettelæggelse, der generelt indebærer kortere og mere praksisrettede forløb.
En af de mest markante ændringer er forkortelsen af uddannelseslængden for en række professionsbacheloruddannelser.
"Stk. 2. En professionsbacheloruddannelse består af følgende [...] 3) Professionsfaglig bacheloreksamen på 10, 15 eller 20 ECTS-point" (§ 16)
Reformen medfører, at normeringen for de berørte uddannelser typisk reduceres med 15 ECTS-point. Dette betyder, at uddannelser, der før var på 210 ECTS, nu bliver på 195 ECTS, og uddannelser på 240 ECTS ændres til 225 ECTS.
Det afsluttende element i uddannelserne ændrer karakter og navn.
Der indføres en ny bestemmelse i § 15, der giver tekniske erhvervsakademiuddannelser mulighed for at tilbyde et indledende forløb til studerende, der mangler håndværksmæssige forudsætninger.
Der foretages specifikke ændringer i bilagene for 16 professionsbacheloruddannelser. Ændringerne omfatter reduktion af ECTS-point i både uddannelseselementer og den afsluttende eksamen.
Oversigt over ECTS-reduktioner for udvalgte uddannelser:
| Uddannelse | Ændring i Uddannelseselementer | Ændring i Bacheloreksamen | Ny samlet normering |
|---|---|---|---|
| Beredskab, katastrofe- og risikomanagement | -10 ECTS | -5 ECTS | 195 ECTS |
| Business og vandteknologi | -5 ECTS | -10 ECTS | 195 ECTS |
| Cybersikkerhed | -5 ECTS | -10 ECTS | 195 ECTS |
| Eksport og teknologi | -10 ECTS | -5 ECTS | 195 ECTS |
| Filmproduktionsledelse | 0 ECTS | -15 ECTS | 195 ECTS |
| Skov- og landskabsingeniør | -10 ECTS | -5 ECTS | 225 ECTS |
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2026 og erstatter den nuværende bekendtgørelse nr. 445 af 7. maj 2025.
Der er fastsat overgangsregler for nuværende studerende:
Uddannelses- og ForskningsministerietMed Forberedt på fremtiden VI ønsker regeringen at skabe professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser til fremtiden, der skal sikre mere og bedre undervisning, etablering af fleksible uddannelsesmuligheder for flere og bedre muligheder for uddannelse gennem hele arbejdslivet.
Børne- og UndervisningsministerietUddannelses- og ForskningsministerietDette lovforslag er en opfølgning på en politisk aftale fra marts 2025 om en omfattende reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne i Danmark. Formålet er at styrke kvaliteten, øge attraktiviteten og skabe flere fleksible uddannelsesveje, især inden for velfærdsområdet og tekniske fag. Lovforslaget indeholder flere centrale ændringer, der skal implementeres gradvist fra 2026.
En af de mest markante ændringer er indførelsen af nye praksisrettede professionsmasteruddannelser. Disse uddannelser, normeret til 75 ECTS-point, er målrettet professionsbachelorer inden for velfærdsområdet, såsom lærere, pædagoger, sygeplejersker og socialrådgivere. Formålet er at give studerende dybere viden om fagområdernes praksis og praksisrettet teori og metode, der kvalificerer dem til at løse komplekse opgaver og bidrage til professionens udvikling. Uddannelserne vil være på niveau 7 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring og vil adskille sig fra universitetskandidatuddannelser ved et stærkt fokus på praksistilknytning, dog uden traditionel praktik. De vil i første omgang udbydes som ordinære heltidsuddannelser med SU-mulighed, med planer om deltidstilbud på sigt. Dette ændrer blandt andet Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, § 1, stk. 1 og 2, og indsætter en ny § 3a og § 5a.
Denne statusredegørelse giver et indblik i fremdriften og implementeringen af gymnasiereformens initiativer for skoleåret 2021/2022.
Med universitetsreformen fra juni 2023 blev det besluttet, at de akademiske bacheloruddannelser skal dimensioneres for at skabe en bedre balance i optaget til de videregående uddannelser. Nu er udmøntningen på plads for perioden 2025-2029.
Lovforslaget foreslår en ny tilrettelæggelse af professionsbacheloruddannelserne, hvor de som udgangspunkt reduceres med 15 ECTS-point, hvilket betyder en normering på almindeligvis 195 ECTS-point (fra de nuværende 210 ECTS-point for de fleste). Dette skal understøtte et øget fokus på professionsfaglighed og praksis. Undtaget fra denne reduktion er diplomingeniøruddannelser, bygningskonstruktøruddannelsen og professionsbacheloruddannelser, der allerede er på 180 ECTS-point. Læreruddannelsen er også undtaget i denne omgang. Ændringen påvirker Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, § 5, stk. 1.
For at mindske frafaldet på tekniske erhvervsakademiuddannelser foreslås det at etablere obligatoriske værkstedskurser for studerende med en gymnasial baggrund, der mangler praktisk erfaring. Dette vil give dem de nødvendige praktiske forudsætninger. Desuden åbnes der op for 800 nye engelsksprogede studiepladser fra sommeren 2027, primært inden for STEM-/IT-området og uden for København og Aarhus, for at imødekomme erhvervslivets efterspørgsel. Dette indebærer ophævelse af Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, § 7c og Bilag 1, og indsættelse af en ny § 22, stk. 1, nr. 12.
Erhvervsakademier og professionshøjskoler får mulighed for at opkræve et depositum fra visse udenlandske ansøgere (dem der ikke er omfattet af EU/EØS-regler eller konventioner) for at behandle ansøgninger. Depositummet refunderes kun, hvis ansøgeren optages. Dette skal lette institutionernes administrative byrde og reducere antallet af grundløse ansøgninger. Dette indsætter en ny § 10b i Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. Endvidere foreslås det at nedlægge Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser (REP-rådet) for at omprioritere statslige ressourcer, hvilket medfører ophævelse af kapitel 5 i Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser.
Lovforslaget harmoniserer terminologien i Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, så uddannelsernes omfang fremover angives i ECTS-point i stedet for år og måneder, hvilket skaber konsistens med gældende bekendtgørelser. Endelig indføres en midlertidig særlig procedure for godkendelse af de nye professionsmasteruddannelser i Lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, § 18b, for at fremskynde deres etablering frem til udgangen af 2028. De fleste ændringer træder i kraft den 1. januar 2026, mens ændringerne vedrørende engelsksprogede uddannelser træder i kraft den 1. juli 2027.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har fremsendt et udkast til en ny bekendtgørelse, der skal regulere de tekniske og m...
Læs mereUddannelses- og Forskningsstyrelsen har sendt et udkast til en række nye bekendtgørelser i høring. Disse bekendtgørelser...
Læs mereReform af universitetsuddannelser: Indførelse af 75 ECTS kandidatuddannelser og nye erhvervskandidatuddannelser
Energiklagenævnets afgørelse om afslag på beskikkelse som energikonsulent grundet manglende uddannelsesmæssige kvalifikationer
