Bekendtgørelsesudkastet fastlægger regler for tildeling af midlertidigt økonomisk tilskud til husleje i 2026 til de mest udsatte borgere. En tilskudspulje på 15 mio. kr. fordeles til kommuner med mindst 40 hjemløse (opgjort ved VIVEs seneste optælling), og kommunerne kan uden ansøgning yde månedlige huslejetilskud til borgere i risiko for udsættelse. Formålet er at forebygge hjemløshed og fastholde positive forløb for særligt udsatte borgere.
Social- og Boligministeriet har sendt et udkast til bekendtgørelse i høring, som skal udmønte en pulje på 15 mio. kr. afsat til midlertidigt huslejetilskud i 2026. Bekendtgørelsen udstedes i medfør af lov om social service (Serviceloven) og afventer vedtagelsen af lovforslag L 84. Formålet er at understøtte de mest udsatte borgere i at fastholde eller opnå en bolig gennem økonomisk hjælp.
Indsatsen retter sig mod borgere med komplekse problemstillinger, der af økonomiske årsager er i risiko for at blive sat ud af deres bolig, eller som ikke kan opnå en bolig uden tilskud. En væsentlig administrativ lettelse i forslaget er, at tildelingen kan ske proaktivt fra kommunens side:
"Kommunalbestyrelsen [...] kan uden ansøgning træffe afgørelse om at tildele en borger et midlertidigt økonomisk tilskud til husleje i 2026"
Ved prioriteringen af borgere skal kommunen lægge vægt på:
Puljen på 15 mio. kr. fordeles ikke til alle landets kommuner, men målrettes dem med de største udfordringer på hjemløseområdet. Fordelingsnøglen baseres på data fra VIVE.
| Kriterium | Beskrivelse |
|---|---|
| Total Pulje | 15.000.000 kr. |
Støtter intentionen bag hjælpen, men finder puljen alt for lille og løsningen alt for midlertidig. Organisationen påpeger, at de mange reformer af ydelser vil skabe et behov, som denne pulje slet ikke kan dække.
Anerkender behovet for hjælp, men er kritiske over for, at ordningen er midlertidig og begrænset til få kommuner. De efterlyser en varig løsning for de mest udsatte borgere.
Meget kritisk over for puljens størrelse sammenholdt med de faktiske behov i storbyerne. Kommunen påpeger, at 15 mio. kr. til 38 kommuner er minimalt, når København alene tidligere brugte 32 mio. kr. årligt på lignende støtte.
Vurderer at ordningen er utilstrækkelig i forhold til problemets omfang og skaber usikkerhed for borgerne. De frygter, at midlertidige midler bruges på at dække over strukturelle mangler på boligmarkedet.
Bekymret for at de mest udsatte veteraner ikke hjælpes varigt og at geografiske begrænsninger udelukker mange trængende. De efterlyser en permanent og stabil løsning på de udsattes boligproblemer.
Betragter forslaget som en utilstrækkelig lappeløsning og et 'figenblad' for de negative konsekvenser af kontanthjælpsreformen. De mener, at beløbet er alt for lille til at hjælpe dem, der reelt er i nød.
Meget kritisk over for de retssikkerhedsmæssige aspekter af forslaget, herunder manglende klageadgang og ansøgningsret. De mener, at ordningen risikerer at blive vilkårlig og ulig i sin fordeling.
Fastholder tidligere kritiske bemærkninger til forslaget og dets manglende evne til at løse de grundlæggende problemer for hjemløse.
| Proportionalt baseret på antal hjemløse (VIVEs optælling). |
| Minimumskrav | Kun kommuner med 40 eller flere hjemløse kan modtage midler. |
| Frivillighed | Det er frivilligt for kommunen at modtage midlerne. |
Hvis en kommune takker nej til midlerne, vil de overskydende midler blive genfordelt proportionalt til de øvrige deltagende kommuner.
Kommunerne forpligtes til at føre regnskab med midlerne. Der er fastsat specifikke frister for indsendelse af regnskaber til Social- og Boligstyrelsen:
Regnskaberne skal indeholde oplysninger om antallet af borgere, der har modtaget tilskud, samt det samlede udbetalte beløb opgjort pr. måned. Det understreges, at midlerne alene kan anvendes til huslejetilskud; administrative udgifter dækkes ikke af puljen.
Bekendtgørelsen indeholder klare regler for ophør af støtte og tilbagebetaling:
