Search for a command to run...
Myndighed
Energistyrelsen
Dato
10. december 2025
Område
Energi- og vandforsyning
Type
Bekendtgørelser
Ikrafttrædelse
29. maj 2026
Kilde
HøringsportalenRelaterede love
Tilknyttede dokumenter
| Dokument | Type |
|---|---|
Energistyrelsen har sendt et udkast i høring vedrørende ophævelse af bekendtgørelsen, der regulerer godkendelsesordningen for virksomheder inden for energirenovering, kendt som BedreBolig. Forslaget indebærer en fuldstændig afskaffelse af den nuværende ordning, da den skal erstattes af nye tiltag initieret af EU.
Ophævelsen er en direkte konsekvens af implementeringen af Europa-Parlamentets og Rådets reviderede bygningsdirektiv (EPBD).
"Bekendtgørelsesudkastet ændres i forbindelse med implementeringen af det nye bygningsdirektiv (Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv (EU) 2024/1275 af. 24. april 2024 om bygningers energimæssige ydeevne (omarbejdning))."
Det nye direktiv introducerer begrebet renoveringspas, som skal fungere som det fremtidige værktøj for boligejere i stedet for den danske BedreBolig-ordning.
BedreBolig-ordningen blev oprindeligt implementeret i 2013 som en del af Vækstplan DK. Energistyrelsen begrunder ophævelsen med følgende faktorer:
Det nye renoveringspas vil blive indført som et valgfrit energirenoveringsværktøj. De specifikke regler for dette fremgår ikke af denne høring, men behandles i en separat høring vedrørende bekendtgørelse om energimærkning af bygninger.
Der er følgende vigtige datoer at forholde sig til i processen:
| Hændelse | Dato |
|---|
| Høringsbrevets dato | 10. december 2025 |
| Høringsfrist | 15. januar 2026 |
| Ikrafttrædelse | 29. maj 2026 |
Bemærkning: Høringsbrevet nævner fejlagtigt ikrafttrædelse i 2025 i brødteksten, men dateringen af brevet (december 2025) og selve bekendtgørelsesudkastet (§ 2) bekræfter, at ikrafttrædelsesåret er 2026.
Konkret betyder vedtagelsen af dette udkast, at Bekendtgørelse nr. 1391 af 22. november 2016 ophæves i sin helhed jf. § 1.

Forsyningstilsynet har præsenteret et udkast til det kommende forbrugerprisloft på fjernvarme for 2026, som nu er sendt i offentlig høring.

Energistyrelsen har sendt et udkast til en ny bekendtgørelse om energieffektivisering i det offentlige i høring. Formålet med bekendtgørelsen er at implementere EU's omarbejdede energieffektivitetsdirektiv (EU) 2023/1791 i dansk ret, specifikt direktivets artikel 5-7. Bekendtgørelsen fastsætter regler for energibesparelser og bygningsrenoveringer i den offentlige sektor samt for energieffektivitet ved offentlige indkøb.
Offentlige organer pålægges et årligt mål om at opnå samlede energibesparelser i deres slutforbrug af energi på mindst 1,9 procent sammenlignet med 2021-niveauet, som er opgjort til 31,1 PJ. Energiforbrug fra væbnede styrker og offentlig transport er undtaget fra kravet, men deres opnåede besparelser kan medregnes. Derudover skal offentlige organer årligt udpege bygninger i deres bygningsmasse under energimærke B, svarende til 3 procent af arealet, til renovering op til NZEB (Næsten Energineutral Bygning) senest i 2040. Der er fleksibilitet i udpegningen, herunder mulighed for at udpege bygninger, der ikke er rentable at renovere, samt særlige regler for fredede bygninger og bygninger med høj bevaringsværdi. Bekendtgørelsen indeholder også bestemmelser for nedrivning og erstatning af bygninger samt krav til lejede bygninger, hvor offentlige organer skal forhandle om renovering til NZEB ved indgåelse, forlængelse eller genforhandling af lejeaftaler. Offentlige organer skal desuden vurdere anvendelsen af kontrakter om energimæssig ydeevne ved renovering af større bygninger.
Fra næste år kan over dobbelt så mange boligejere søge om tilskud til at få isoleret loftet eller fornyet de gamle vinduer via Energirenoveringspuljen. Det sker, når boliger med energimærke D indlemmes i puljen.
En ny statusrapport fra Energistyrelsen viser, at 61 procent af de mærkede bygninger nu har energimærke A-C, mens efterisolering af tag topper listen over forbedringer.
Ordregivende myndigheder og enheder skal ved indkøb af produkter, tjenester, bygninger og bygge- og anlægsarbejder over de gældende udbudstærskelværdier anvende princippet om 'energieffektivitet først'. Dette indebærer krav om at indkøbe produkter fra de to mest energieffektive energiklasser, produkter der opfylder referenceværdier for miljøvenligt design, og dæk i den højeste brændstofeffektivitetsklasse. Ved køb af bygninger skal disse som udgangspunkt svare til mindst NZEB, dog med visse undtagelser. Udbudsmaterialet skal offentliggøre oplysninger om den forventede energieffektivitetsvirkning af kontrakten. Der er undtagelser for militært materiel, offentlig sikkerhed og folkesundhedsmæssige krisesituationer.
Energistyrelsen er ansvarlig for tilsyn med bekendtgørelsen og kan anmode om indberetning af oplysninger til brug for opgørelse af energiforbrug og renoveringer. Energistyrelsens afgørelser kan ikke påklages til Energiklagenævnet eller Klima-, Energi- og Forsyningsministeren. Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft den 11. oktober 2025 og vil samtidig ophæve Cirkulære nr. 9909 af 9. december 2020 og Cirkulære nr. 9987 af 1. december 2021 om energieffektivisering i statens institutioner. Bekendtgørelsen er hjemlet i blandt andet Lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion og Lov om fremme af energibesparelser i bygninger.
Energistyrelsen har sendt et udkast til ændring af bekendtgørelsen for Varmepumpepuljen i høring. Ændringerne har til fo...
Læs mereEnergistyrelsen har fremsendt et udkast til ændring af bekendtgørelsen om tilskud til individuelle varmepumper, også ken...
Læs mereUdvidelse af energispareloven til at omfatte drivhusgasreduktion og nye støttemuligheder

Afslag på beskikkelse som energikonsulent grundet manglende uddannelseskvalifikationer