Dansk Erhverv støtter bredt lovforslaget og finder det positivt, at registreringsafgiften for nulemissionskøretøjer fastholdes i 2026, at taxier med nulemissionsbiler fritages for periodiske afgifter med tilbagevirkende kraft, og at energi til CCS-formål tilføjes procesformålslisten. De opfordrer til en langsigtet og sammenhængende plan for bilafgifterne.
DI og DI Bilbranchen støtter udskydelsen af registreringsafgiften og ville helst have set afgiften på elbiler fjernet helt. De støtter entydigt udvidelsen af procesformål til CCS, men opfordrer til, at formålet udvides til al CO₂-fangst uanset efterfølgende anvendelse (CCU/CCS), og at definitionen åbnes for alle former for fangst inkl. DAC.
Dansk Fjernvarme er meget positiv over for CCS-ændringerne og repræsenterer over halvdelen af Danmarks CO₂-fangstpotentiale. De har dog fire specifikke bekymringer: definitionen af CO₂-fangst bør eksplicit dække komprimering og fortætning, ikke-udnyttet varme i røggassen bør ikke afgiftsbelægges, der er brug for hurtig behandling inden CCS-udbuddets deadline den 17. december 2025, og der er brug for samme klare rammer for CCU.
Nordværk finder CCS-klarheringen positiv, men mener lovforslaget bringer usikkerhed om CCU-projekter. Affaldsenergiselskabet opfordrer til, at CCU eksplicit medtages i definitionen af procesformål, da fangstprocessen er identisk ved CCS og CCU, og en forskel i afgiftsbehandling vil skabe ulogiske og uhensigtsmæssige situationer.
F&P støtter lovforslagets intention om at fremme grøn omstilling ved at udskyde registreringsafgiften for nulemissionskøretøjer. De rejser dog et specifikt problem uden for lovforslagets rammer: reparationsgrænsen i registreringsbekendtgørelsen medfører, at elbiler med dyre batterier skrottes unødigt frem for at repareres.
Aalborg Portland er generelt positiv over for lovforslaget og noterer sig positivt, at lovbemærkningerne allerede er justeret siden høringsversionens siden, så overskudsvarme fra røggassen behandles korrekt. De har to resterende bekymringer: tekniske målekrav for varme i røggas er vanskeligt gennemførlige, og der er behov for typeeksempler og vejledning.
Brancheforeningen Cirkulær takker Skatteministeriet for at lytte til branchen og finder lovforslaget som et vigtigt skridt mod klarhed om afgiftsreglerne for CO₂-fangst. De har dog tre vigtige bemærkninger til CCS-delen: CCU bør ligestilles, definitionen af energianvendelse i fangstprocessen bør brede teknologineutralt, og ikke-udnyttet varme i røggassen bør ikke afgiftsbelægges.
AutoBranchen Danmark støtter den foreslåede udskydelse af registreringsafgiften for nulemissionskøretøjer i 2026. De understreger dog, at dette kun er en midlertidig løsning og opfordrer til at udnytte det kommende år til at få en mere permanent og intelligent afgiftsmodel på plads.
Danske Advokater bifalder lovforslagets overordnede formål om at skabe ensartede og klare regler for CCS. Deres primære tekniske indvending er, at lovforslaget skaber sin egen definition af CO₂-fangst i stedet for at henvise til den eksisterende definition i lov om CO₂-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, hvilket kan give afgrænsnings- og fortolkningsproblemer særligt vedr. komprimering.
Mobility Denmark er tilfreds med udskydelsen af registreringsafgiften for nulemissionsbiler i 2026 og den nedsatte ekspertgruppe. De har dog en teknisk indvending til beregningen af de ændrede bundfradrag i 2027-2035, som de finder unødigt komplicerede, og foreslår to simplere alternativer med blot et års forskydning af de eksisterende fradragsrækker.
Lovforslaget udskydes indfasningen af højere registreringsafgift for nulemissionskøretøjer (elbiler og el-motorcykler) med ét år, så den effektive sats fastholdes på 60 pct. og den afgiftsfri grænse på ca. 419.300 kr. videreføres i 2026. Desuden rettes en forglemmelse ved at fritage nulemissionspersonbiler til erhvervsmæssig persontransport (taxier m.v.) for periodiske afgifter med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2016, og CO₂-fangst med henblik på geologisk lagring (CCS) tilføjes som procesformål i energiafgiftslovene.
Skatteministeriet har sendt et lovforslag i høring, der udmønter dele af aftalen om finansloven for 2026. Forslaget indeholder tre hovedelementer: en udskydelse af indfasningen af registreringsafgifter for elbiler, en lovliggørelse af praksis vedrørende afgifter for el-taxier, samt en ændring af energiafgifterne for at understøtte CO2-fangst (CCS).
Forslaget indebærer, at den planlagte stigning i registreringsafgiften for nulemissionsbiler (primært elbiler) og nulemissionsmotorcykler udskydes med ét år.
Konkret betyder det:
"Udskydelsen af indfasningen af højere registreringsafgift for elbiler skal understøtte den fortsatte udbredelse af elbiler i Danmark."
| År | Nuværende regel (Sats af beregnet afgift) | Foreslået ændring (Sats af beregnet afgift) |
|---|---|---|
| 2025 | 40 pct. | 40 pct. |
| 2026 | 48 pct. | 40 pct. (Ingen stigning) |
| 2027 | 56 pct. | 48 pct. |
| ... | ... | ... |
| 2035 | 100 pct. | 96 pct. |
| 2036 | 100 pct. | 100 pct. |
Forslaget retter op på en juridisk uklarhed, hvor nulemissionsbiler anvendt til taxikørsel (erhvervsmæssig persontransport) formelt set har været pålagt CO2-ejerafgift og grøn ejerafgift, selvom diesel- og benzin-taxier er fritaget.
For at understøtte udbredelsen af Carbon Capture and Storage (CCS) ændres energiafgiftslovene. Energi (gas, kul, olie), der bruges til fangst af CO2 med henblik på geologisk lagring, defineres fremover som procesformål.
Lovforslaget skønnes samlet set at medføre et mindreprovenu for staten på ca. 1,8 mia. kr. i 2026 og gennemsnitligt 1,0 mia. kr. årligt i perioden 2026-2035 (efter tilbageløb og adfærd).