Lovforslagsuddraget indfører en ny § 192 i den kommende hovedlov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der bemyndiger beskæftigelsesministeren til at fastsætte regler om anvendelse af kunstig intelligens i beskæftigelsesindsatsen. Nyskabelsen er stk. 3, som giver arbejdsløshedskasserne samme adgang som kommunerne, så opgaveløsningen kan ske på ensartede vilkår uanset aktør. Baggrunden er Datatilsynets udtalelse af 14. januar 2026 om, at a-kasserne mangler et supplerende nationalt retsgrundlag.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har den 10. august 2026 sendt et uddrag af det kommende lovforslag til ny hovedlov om en aktiv beskæftigelsesindsats i supplerende høring (j.nr. 2026-8491). Høringen angår én bestemmelse — den foreslåede § 192 om anvendelse af kunstig intelligens — og navnlig et helt nyt stk. 3, der giver arbejdsløshedskasserne den samme adgang til at anvende kunstig intelligens (AI), som kommunerne allerede har i dag.
"Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering sender hermed udkast til en ny bestemmelse i ny hovedlov om aktiv beskæftigelsesindsats i høring. Forslaget skal derfor ses i sammenhæng med lovforslaget om ny hovedlov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som blev sendt i høring i oktober 2025."
Der er altså tale om et supplement til den store høring over hovedloven, som STAR gennemførte i oktober 2025 (jf. høringen om ny hovedlov om en aktiv beskæftigelsesindsats). Ændringen er kommet til, fordi aftalepartierne bag Aftale om reform af beskæftigelsesindsatsen efterfølgende er blevet enige om at ligestille a-kasserne med kommunerne på AI-området.
| Forhold | Oplysning |
|---|---|
| Afsender | Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering |
| Dato for høringsbrev | 10. august 2026 |
| J.nr. | 2026 - 8491 |
| Høringsfrist |
| Mandag den 7. september 2026 kl. 12 |
| Kontakt | star@star.dk samt Line Rosenby (sli@star.dk), Astrid Finderup (afi@star.dk), Nathalie Nyholm Olsen (nno@star.dk) |
| Forventet fremsættelse | Oktober 2026 |
| Forventet ikrafttræden (hovedloven) | 1. januar 2027 |
Bestemmelsen har tre stykker, hvoraf de to første er en videreførelse og det tredje er nyt:
§ 192. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan anvende kunstig intelligens eller lignende digitale løsninger i styrelsens opgavevaretagelse, herunder om behandling af personoplysninger i forbindelse hermed.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, at kommunerne kan anvende kunstig intelligens eller lignende digitale løsninger til understøttelse af sagsbehandling i den kommunale beskæftigelsesindsats efter denne lov, herunder om behandling af personoplysninger i forbindelse hermed.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, at arbejdsløshedskasserne kan anvende kunstig intelligens eller lignende digitale løsninger til understøttelse af sagsbehandling i varetagelsen af opgaverne efter denne lov, herunder om behandling af personoplysninger i forbindelse hermed.
| Stykke | Aktør | Karakter | Forhold til gældende ret |
|---|---|---|---|
| § 192, stk. 1 | Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering | Videreførelse | Svarer til § 52 a, stk. 1 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. |
| § 192, stk. 2 | Kommunerne | Videreførelse | Svarer til § 52 a, stk. 2 i samme lov |
| § 192, stk. 3 | Arbejdsløshedskasserne | Ny | Ingen tilsvarende hjemmel i gældende beskæftigelseslovgivning |
Bemyndigelserne i § 52 a blev indsat ved lov nr. 1750 af 29. december 2025 (§ 2, nr. 34) med ikrafttræden 1. februar 2026 og er udmøntet ved to bekendtgørelser af 20. januar 2026:
STAR-bekendtgørelsen giver bl.a. adgang til mønstergenkendelse og profilering med henblik på at forbedre matchet mellem jobannoncer på Jobnet og den lediges kompetencer, til at udvikle syntetiske data til test og udvikling, og til at behandle — herunder samkøre og træne — personoplysninger til udvikling og drift af AI-løsninger. Kommune-bekendtgørelsen giver tilsvarende adgang til samkøring, træning, mønstergenkendelse og profilering til støtte for sagsbehandlingen, men med en udtrykkelig begrænsning:
"Kommunerne kan derimod ikke efter bestemmelserne i bekendtgørelsen træffe afgørelser, der alene er baseret på automatisk behandling, herunder profilering."
A-kasserne udfører allerede en række lovbundne opgaver i beskæftigelsesindsatsen, jf. § 3 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats:
Der findes derimod ingen gældende regler om a-kassernes brug af kunstig intelligens:
"Der er ikke i dag fastsat regler i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. eller i den øvrige beskæftigelseslovgivning, som omhandler arbejdsløshedskassernes mulighed for at anvende kunstig intelligens eller lignende digitale løsninger til understøttelse af varetagelsen af de opgaver, som vedrører beskæftigelsesindsatsen".
Bemærkningerne bygger på to udtalelser fra Datatilsynet:
| Udtalelse | Dato | J.nr. | Indhold |
|---|---|---|---|
| Behandlingsgrundlag til udvikling og drift af AI-løsning inden for sundheds- og omsorgsområdet | 17. november 2023 | 2023-212-0015 | For offentlige myndigheder kræver behandling af personoplysninger i driften af en AI-løsning et tilstrækkelig klart nationalt retsgrundlag |
| A-kassernes behov for supplerende national hjemmel til at behandle personoplysninger med kunstig intelligens i beskæftigelsesindsatsen | 14. januar 2026 | 2025-19-0007 | Både artikel 6, stk. 1, litra c og e, kan udgøre a-kassernes hjemmel — men begge forudsætter et supplerende nationalt retsgrundlag |
En særlig komplikation er a-kassernes retlige status: de er private foreninger, der udfører lovbestemte opgaver og ikke er en del af den offentlige forvaltning. Derfor anvender de ikke ensartede behandlingsgrundlag. Ifølge bemærkningerne henviser a-kasserne i deres privatlivspolitikker til databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c og litra e for almindelige personoplysninger samt artikel 9, stk. 2, litra b og litra g for følsomme personoplysninger.
Datatilsynet lod det være op til ressortmyndigheden at vurdere, om det gældende retsgrundlag er tilstrækkelig klart — og Beskæftigelsesministeriet konkluderer, at der bør etableres et supplerende nationalt retsgrundlag.
"Aftalepartierne er enige om, at arbejdsløshedskasserne i samme omfang som kommunerne skal kunne anvende kunstig intelligens eller lignende digitale løsninger til behandling af personoplysninger til understøttelse af sagsbehandling i varetagelsen af deres opgaver i beskæftigelsesindsatsen."
Hensigten er at skabe mere ensartede rammer for opgaveløsningen på tværs af aktører, "således at personer i videst muligt omfang mødes af samme kvalitet og standard i sagsbehandlingen, uanset om indsatsen varetages af en kommune eller en arbejdsløshedskasse".
Med hjemmel i bemyndigelsen forventes fastsat regler ved bekendtgørelse om, at a-kasserne kan anvende AI til at behandle — herunder samkøre og træne — personoplysninger med henblik på at understøtte sagsbehandlingen. Bemærkningerne nævner konkret:
Opgaverne vil "f.eks. omfatte afholdelse af jobsamtaler efter det foreslåede kapitel 8 og bistand med at finde job efter det foreslåede kapitel 5".
"Begrebet 'lignende digitale løsninger' sikrer, at løsninger, der har karakteristika svarende til kunstig intelligens, uden at en sådan løsning falder inden for definitionen af kunstig intelligens, er omfattet af ordningen."
Begrundelsen for den brede formulering er teknologineutralitet og fremtidssikring: en "smidig hjemmelsstruktur, der muliggør fastsættelsen af de nødvendige regler for anvendelsen af nye teknologier".
| Garanti | Indhold |
|---|---|
| Ingen rent automatiske afgørelser | Bemyndigelsen vil ikke blive brugt til at tillade afgørelser alene baseret på automatisk behandling, herunder profilering, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 22 |
| Ingen pligt til bestemte løsninger | "Bemyndigelsesbestemmelsen vil ikke blive anvendt til at pålægge kommunerne at anvende specifikke kunstig intelligensløsninger" |
| Afgrænset behandlingsgrundlag | Forslaget omfatter alene behandling efter artikel 6, stk. 1, litra c og e, samt artikel 9, stk. 2, litra b og g — andre formål kræver, at a-kasserne selvstændigt fastlægger et gyldigt grundlag efter artikel 6 og 9 |
| Uændret dataansvar | STAR er dataansvarlig efter stk. 1, den enkelte kommune efter stk. 2, og a-kasserne efter stk. 3 |
| Databeskyttelsesprincipper | Behandlingen skal ske efter artikel 5, herunder principperne i stk. 1, litra a-c om lovlighed, formålsbegrænsning og dataminimering |
| Sikkerhed og konsekvensanalyse | Passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger efter artikel 24 og artikel 32 samt konsekvensanalyse efter artikel 35 |
| Forvaltningsret | Den dataansvarlige skal overholde de forvaltningsretlige krav ved udvikling, idriftsættelse og anvendelse |
Bemærkningerne understreger, at det fortsat er den enkelte kommune og den enkelte a-kasse, der ved udvikling og ibrugtagning af værktøjet skal sikre, at alle databeskyttelsesretlige og forvaltningsretlige regler og principper overholdes.
Anvendelsen af AI "vil indebære behandling af personoplysninger, herunder både almindelige og særlige kategorier af personoplysninger". For STAR's vedkommende nævnes konkret oplysninger fra det fælles it-baserede datagrundlag på beskæftigelsesområdet (DFDG):
| Anvendelse | Oplysningstyper |
|---|---|
| Virksomhedsmatch på Jobnet | Joblog- og cv-oplysninger: nuværende og tidligere arbejdsplads, stillingsbetegnelse, kompetencer, geografi, ansættelsesvilkår, erfaring, uddannelse |
| Syntetiske data | Navn, adresse, arbejdsløshedskassemedlemskab, cpr-nummer og helbredsoplysninger i form af diagnose |
Det forventes, at reglerne i de to bekendtgørelser af 20. januar 2026 videreføres med hjemmel i den nye § 192, herunder om:
Forslaget indebærer ingen materiel ændring for STAR og kommunerne — her er der tale om en ren videreførelse af den retstilstand, der trådte i kraft 1. februar 2026. Den reelle nyskabelse er, at a-kasserne som noget nyt får et supplerende nationalt retsgrundlag for at bruge AI i deres del af beskæftigelsesindsatsen, herunder kontaktforløbet og opfølgningen. Da a-kasserne er private foreninger uden for den offentlige forvaltning, har spørgsmålet om et tilstrækkeligt klart hjemmelsgrundlag haft en anden karakter end for kommunerne — og det er netop dette hul, bestemmelsen lukker.