Dokumenter (3)

Kilde

Den foreslåede bestemmelse — § 192

Bestemmelsen har tre stykker, hvoraf de to første er en videreførelse og det tredje er nyt:

§ 192. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan anvende kunstig intelligens eller lignende digitale løsninger i styrelsens opgavevaretagelse, herunder om behandling af personoplysninger i forbindelse hermed.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, at kommunerne kan anvende kunstig intelligens eller lignende digitale løsninger til understøttelse af sagsbehandling i den kommunale beskæftigelsesindsats efter denne lov, herunder om behandling af personoplysninger i forbindelse hermed.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, at arbejdsløshedskasserne kan anvende kunstig intelligens eller lignende digitale løsninger til understøttelse af sagsbehandling i varetagelsen af opgaverne efter denne lov, herunder om behandling af personoplysninger i forbindelse hermed.

Gældende ret

STAR og kommunerne

Bemyndigelserne i § 52 a blev indsat ved lov nr. 1750 af 29. december 2025 (§ 2, nr. 34) med ikrafttræden 1. februar 2026 og er udmøntet ved to bekendtgørelser af 20. januar 2026:

• Bekendtgørelse om Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings behandling af personoplysninger med kunstig intelligens eller lignende digitale løsninger i styrelsens opgavevaretagelse (nr. 100)
• Bekendtgørelse om kommunernes behandling af personoplysninger med kunstig intelligens eller lignende digitale løsninger i beskæftigelsesindsatsen (nr. 101)

STAR-bekendtgørelsen giver bl.a. adgang til mønstergenkendelse og profilering med henblik på at forbedre matchet mellem jobannoncer på Jobnet og den lediges kompetencer, til at udvikle syntetiske data til test og udvikling, og til at behandle — herunder samkøre og træne — personoplysninger til udvikling og drift af AI-løsninger. Kommune-bekendtgørelsen giver tilsvarende adgang til samkøring, træning, mønstergenkendelse og profilering til støtte for sagsbehandlingen, men med en udtrykkelig begrænsning:

"Kommunerne kan derimod ikke efter bestemmelserne i bekendtgørelsen træffe afgørelser, der alene er baseret på automatisk behandling, herunder profilering."

Arbejdsløshedskasserne

A-kasserne udfører allerede en række lovbundne opgaver i beskæftigelsesindsatsen, jf. § 3 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats:

• Tilrettelæggelse og gennemførelse af kontaktforløbet de første 3 måneder for dagpengemodtagere, jf. § 27, stk. 2
• Mindst to individuelle jobsamtaler inden for de første 3 måneder, jf. § 31, stk. 1, med mulighed for at undtage op til 25 pct. af personerne fra det fulde antal samtaler (§ 31, stk. 5) — dog skal første jobsamtale altid holdes
• Bistand til egne ledige medlemmer med at finde job og pålæg om at søge konkrete job, jf. § 11, stk. 4
• Opgaver vedrørende cv-oplysninger, »Min Plan« og jobrettet uddannelse

Der findes derimod ingen gældende regler om a-kassernes brug af kunstig intelligens:

"Der er ikke i dag fastsat regler i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. eller i den øvrige beskæftigelseslovgivning, som omhandler arbejdsløshedskassernes mulighed for at anvende kunstig intelligens eller lignende digitale løsninger til understøttelse af varetagelsen af de opgaver, som vedrører beskæftigelsesindsatsen".

Databeskyttelsesretlig baggrund

Bemærkningerne bygger på to udtalelser fra Datatilsynet:

En særlig komplikation er a-kassernes retlige status: de er private foreninger, der udfører lovbestemte opgaver og ikke er en del af den offentlige forvaltning. Derfor anvender de ikke ensartede behandlingsgrundlag. Ifølge bemærkningerne henviser a-kasserne i deres privatlivspolitikker til databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c og litra e for almindelige personoplysninger samt artikel 9, stk. 2, litra b og litra g for følsomme personoplysninger.

Datatilsynet lod det være op til ressortmyndigheden at vurdere, om det gældende retsgrundlag er tilstrækkelig klart — og Beskæftigelsesministeriet konkluderer, at der bør etableres et supplerende nationalt retsgrundlag.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Ligestilling af aktørerne

"Aftalepartierne er enige om, at arbejdsløshedskasserne i samme omfang som kommunerne skal kunne anvende kunstig intelligens eller lignende digitale løsninger til behandling af personoplysninger til understøttelse af sagsbehandling i varetagelsen af deres opgaver i beskæftigelsesindsatsen."

Hensigten er at skabe mere ensartede rammer for opgaveløsningen på tværs af aktører, "således at personer i videst muligt omfang mødes af samme kvalitet og standard i sagsbehandlingen, uanset om indsatsen varetages af en kommune eller en arbejdsløshedskasse".

Hvad AI konkret forventes brugt til i a-kasserne

Med hjemmel i bemyndigelsen forventes fastsat regler ved bekendtgørelse om, at a-kasserne kan anvende AI til at behandle — herunder samkøre og træne — personoplysninger med henblik på at understøtte sagsbehandlingen. Bemærkningerne nævner konkret:

• Autogenererede resuméer af medlemmers sag
• Strukturering af informationer, herunder om medlemmets forløb
• Autogenererede referater fra samtaler med medlemmet
• Et autogenereret medlemsoverblik, som sagsbehandleren kan bruge i forberedelsen af samtaler
• Forslag til relevante jobunderstøttende indsatser, tilbud og andre jobrettede forløb, der kan præsenteres for medlemmet
• Udvikling, idriftsættelse og drift m.v. af it-systemer til sagsunderstøttelse, der anvender AI

Opgaverne vil "f.eks. omfatte afholdelse af jobsamtaler efter det foreslåede kapitel 8 og bistand med at finde job efter det foreslåede kapitel 5".

Begrebet "lignende digitale løsninger"

"Begrebet 'lignende digitale løsninger' sikrer, at løsninger, der har karakteristika svarende til kunstig intelligens, uden at en sådan løsning falder inden for definitionen af kunstig intelligens, er omfattet af ordningen."

Begrundelsen for den brede formulering er teknologineutralitet og fremtidssikring: en "smidig hjemmelsstruktur, der muliggør fastsættelsen af de nødvendige regler for anvendelsen af nye teknologier".

Grænser og retssikkerhedsgarantier

Bemærkningerne understreger, at det fortsat er den enkelte kommune og den enkelte a-kasse, der ved udvikling og ibrugtagning af værktøjet skal sikre, at alle databeskyttelsesretlige og forvaltningsretlige regler og principper overholdes.

Hvilke personoplysninger behandles

Anvendelsen af AI "vil indebære behandling af personoplysninger, herunder både almindelige og særlige kategorier af personoplysninger". For STAR's vedkommende nævnes konkret oplysninger fra det fælles it-baserede datagrundlag på beskæftigelsesområdet (DFDG):

Videreførelse af de gældende bekendtgørelser

Det forventes, at reglerne i de to bekendtgørelser af 20. januar 2026 videreføres med hjemmel i den nye § 192, herunder om:

1. STAR's mønstergenkendelse og profilering til forbedring af jobmatch på Jobnet
2. STAR's udvikling af syntetiske data til rådighed for myndigheder, organisationer, forskere og private aktører
3. STAR's samkøring og træning af personoplysninger til udvikling, idriftsættelse og anvendelse af AI-løsninger
4. Kommunernes samkøring og træning af personoplysninger til støtte for sagsbehandlingen
5. Kommunernes behandling til udvikling, idriftsættelse og drift af it-systemer til sagsunderstøttelse
6. Kommunernes mønstergenkendelse og profilering til støtte for sagsbehandlingen

Vurdering af rækkevidde

Forslaget indebærer ingen materiel ændring for STAR og kommunerne — her er der tale om en ren videreførelse af den retstilstand, der trådte i kraft 1. februar 2026. Den reelle nyskabelse er, at a-kasserne som noget nyt får et supplerende nationalt retsgrundlag for at bruge AI i deres del af beskæftigelsesindsatsen, herunder kontaktforløbet og opfølgningen. Da a-kasserne er private foreninger uden for den offentlige forvaltning, har spørgsmålet om et tilstrækkeligt klart hjemmelsgrundlag haft en anden karakter end for kommunerne — og det er netop dette hul, bestemmelsen lukker.