Høring over udkast til nye bekendtgørelser om begrænset prøvelse i klagenævn og fastsættelse af gebyrer for Energiklagenævnet i forbindelse med CO2-anlæg på land

• Høringen omfatter to nye bekendtgørelser, der skal sikre smidigere myndighedsbehandling af CO2-projekter på land.
• Miljø- og Fødevareklagenævnet, Planklagenævnet og Energiklagenævnet skal fremover begrænse deres prøvelse til kun at omfatte de forhold, der konkret er klaget over.
• Begrænsningen gælder sager om etablering af anlæg til fangst, transport eller lagring af CO2 på land samt tilknyttet infrastruktur.
• Der indføres klagegebyr for Energiklagenævnet på 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer.
• Nævnene er fortsat forpligtede til at påse overholdelse af EU-retten og fundamentale forvaltningsretlige principper uanset prøvelsesbegrænsningen.
• Bekendtgørelserne udmønter dele af den politiske aftale fra 7. oktober 2025 om CO2-fangst og lagring.
• Reglerne for tilbagebetaling af gebyrer fastsættes, herunder ved medhold i klagen eller hvis sagen trækkes tilbage under forhandling.
• Bekendtgørelse nr. 664 af 19. juni 2006 om forretningsorden for Energiklagenævnet ophæves.
• De nye regler forventes at træde i kraft den 1. marts 2026.
• Høringsfristen er fastsat til den 16. januar 2026.

Gebyrpligten gælder for klager over afgørelser truffet efter lov om anvendelse af Danmarks undergrund og lov om rørført transport af CO2. Betaling skal ske elektronisk til Nævnenes Hus inden for en fastsat frist; overskrides fristen, afvises klagen.

Tilbagebetaling af Gebyr

Bekendtgørelsen fastlægger detaljerede regler for, hvornår et indbetalt gebyr kan tilbagebetales. Dette er relevant for at sikre retssikkerheden og incitamentet for kun at føre relevante klagesager.

Gebyret tilbagebetales hvis:

1. Den påklagede afgørelse ændres eller ophæves.
2. Klageren får helt eller delvis medhold.
3. Klagen afvises pga. formelle mangler (f.eks. klagefrist eller manglende klageberettigelse).

Særlige regler ved tilbagetrækning: Nævnet kan beslutte at tilbagebetale gebyret, hvis klagen trækkes tilbage som følge af forhandlinger med myndigheden eller projektjusteringer. Der sker dog ikke tilbagebetaling, hvis tilbagetrækningen sker meget sent i forløbet, f.eks. efter partshøring over et udkast til afgørelse.

Ikrafttræden og Konsekvenser

Begge bekendtgørelser forventes at træde i kraft den 1. marts 2026. Samtidig ophæves den eksisterende bekendtgørelse nr. 664 af 19. juni 2006 om forretningsorden for Energiklagenævnet.

Energiklagenævnets sammensætning

Energiklagenævnet nedsættes af erhvervsministeren og består af en formand, et antal næstformænd og et antal sagkyndige medlemmer. En væsentlig ændring er, at formanden og næstformændene skal være dommere. De sagkyndige medlemmer skal repræsentere et alsidigt kendskab til energi-, forsynings- og erhvervsmæssige forhold samt besidde juridisk, økonomisk og teknisk sagkundskab. Medlemmer beskikkes for op til fire år med mulighed for genbeskikkelse. Der indføres også mulighed for ad hoc-beskikkelse af sagkyndige medlemmer af direktøren for Nævnenes Hus, hvis en sag kræver særlig ekspertise, der ikke er dækket af de faste medlemmer.

Energiklagenævnets afgørelsesmåde og formandens kompetence

Sagsbehandlingen ved Energiklagenævnet er som udgangspunkt skriftlig. Dog kan formanden i særlige tilfælde beslutte, at en sag skal behandles mundtligt med deltagelse af sagens parter, typisk i sager af særlig principiel eller kompliceret karakter. Afgørelser træffes af formanden eller en næstformand og to, fire eller seks sagkyndige medlemmer ved stemmeflerhed. Formanden får udvidet kompetence til at træffe afgørelse på nævnets vegne i visse sagstyper, herunder:

• Afvise klager (f.eks. uden for kompetence, for sent indgivet, eller af ikke-klageberettigede).
• Afgøre om en klage skal tillægges opsættende virkning.
• Træffe afgørelse i sager om aktindsigt.
• Træffe afgørelse i sager om anmodning om genoptagelse.
• Træffe afgørelse i andre typer af sager efter aftale med nævnet, især i sager uden principiel betydning eller som alene beror på en juridisk vurdering. Formanden kan desuden delegere visse opgaver og beføjelser til sekretariatet for at sikre en effektiv ressourceudnyttelse.

Energiklagenævnets sagsbehandling og prøvelse

Nævnet kan afvise klager, der er uegnede til at danne grundlag for sagens behandling. Nævnet kan begrænse sin prøvelse af en afgørelse til de forhold, der er klaget over, eller til de væsentlige forhold, hvis der er flere klagepunkter. Dog skal nævnet fortsat inddrage forhold, der strider mod EU-ret eller grundlæggende forvaltningsretlige principper.

En central bestemmelse er, at hvis en sag vedrører en afgørelse med betydning for etablering af vedvarende energianlæg i form af vindmølle- eller solcelleprojekter, skal nævnet begrænse sin prøvelse til de forhold, der er klaget over. Desuden skal myndighedens vurdering af hensynet til behovet for etablering af vedvarende energianlæg indgå med betydelig vægt i nævnets prøvelse. Erhvervsministeren kan udvide denne bestemmelse til andre former for vedvarende energianlæg eller CO2-fangst/lagring.

Nævnet kan fastsætte frister for klager til at tilvejebringe et tilstrækkeligt grundlag for sagsbehandlingen og for afgivelse af udtalelser/oplysninger fra parter og myndigheder. Manglende overholdelse af disse frister kan føre til afvisning af klagen, medmindre særlige forhold foreligger, eller det strider mod internationale/EU-retlige forpligtelser. Nævnet kan også beslutte, at en sag er tilstrækkeligt oplyst, og dermed begrænse yderligere indlæg.

Erhvervsministeren fastsætter nævnets forretningsorden, kan fastsætte regler om gebyrer for klager (dog ikke uoverkommeligt dyrt i henhold til Århuskonventionen), og kan fastsætte mål for nævnets sagsbehandlingstid, herunder med krav om orientering af Folketinget ved manglende overholdelse.

Administrative bestemmelser, klage og søgsmål

Energiklagenævnet sekretariatsbetjenes af Nævnenes Hus. Ansatte i Nævnenes Hus anses for at være ansat i Energiklagenævnet i spørgsmål om møderet for retten. Nævnets afgørelser kan som udgangspunkt ikke indbringes for anden administrativ myndighed, medmindre andet følger af den specifikke lovgivning. Afgørelser kan indbringes for domstolene senest 6 måneder efter afgørelsen er truffet, medmindre andet er fastsat i lovgivningen.

Digital kommunikation og obligatorisk digital selvbetjening

Indgivelse af klage og efterfølgende kommunikation med Energiklagenævnet skal som hovedregel ske ved anvendelse af digital selvbetjening. Dette gælder dog ikke for klagere, der er fritaget fra obligatorisk tilslutning til Digital Post. Klager, der ikke er indgivet digitalt, skal som udgangspunkt afvises, medmindre der foreligger særlige forhold (f.eks. handicap, manglende digitale kompetencer, manglende MitID), det strider mod internationale/EU-retlige forpligtelser, eller der er klare økonomiske fordele ved at behandle sagen ikke-digitalt. Forvaltningslovens § 19 om partshøring finder ikke anvendelse for oplysninger, der er tilgængelige for en part via digital selvbetjening. Klager skal indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, som derefter videresender klagen til nævnet.

Ikrafttræden m.v.

Loven træder i kraft den 1. juli 2025. Klager, der er indgivet før denne dato, men ikke færdigbehandlet, vil blive behandlet efter de nye regler. Beskikkelser af nævnsmedlemmer foretaget før lovens ikrafttræden fortsætter efter de hidtil gældende regler indtil udløb, men nye beskikkelser kan ske for en længere periode end 4 år for at ensrette perioderne.

Ændringer i anden lovgivning

Lovforslaget indebærer en række tekniske ændringer i eksisterende sektorlove (f.eks. lov om kontinentalsoklen, lov om fremme af vedvarende energi, varmeforsyningsloven, elforsyningsloven, gasforsyningsloven m.fl.), primært for at ophæve bestemmelser, der nu samles i den nye lov om Energiklagenævnet. Dette sikrer en mere strømlinet og centraliseret regulering af nævnet.

Territorialbestemmelse

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.