Høring over forslag om forhøjelse af rykkergebyrer og indførelse af bagatelgrænse på skatteområdet

• Rykkergebyret foreslås forhøjet fra 65 kr. til 160 kr. for at matche prisudviklingen siden 1992.
• Der indføres en lovfæstet bagatelgrænse på 200 kr. for udsendelse af rykkere vedrørende skattekontogæld.
• Lovforslaget udmønter dele af 'Flerårsaftale om skattevæsenets økonomi for 2023-2027'.
• Ændringerne forventes at medføre et årligt merprovenu på ca. 80 mio. kr. fra 2026.
• Overflødige regler om rykkergebyrer i særlovgivningen (bl.a. vand- og spildevandsafgifter) ophæves for at forenkle lovgrundlaget.
• Loven foreslås at træde i kraft den 1. april 2026.
• Høringsfristen er fastsat til mandag den 5. januar 2026.

For erhvervslivet og borgerne betyder ændringen øgede omkostninger, hvis betalingsfrister overskrides, men der er ingen administrative byrder forbundet med forslaget, da det alene vedrører gebyrstørrelsen ved manglende betaling.

Ikrafttrædelse

Loven foreslås at træde i kraft den 1. april 2026. Dette afviger fra de fælles ikrafttrædelsesdatoer for at sikre det forudsatte provenu til finansiering af flerårsaftalen.

Ny opkrævningsløsning (Kapitel 4a)

Lovforslaget indfører et nyt Kapitel 4a i opkrævningsloven, som skal regulere opkrævningen af en bred vifte af Skatteforvaltningens krav på skatter og afgifter m.v. Dette kapitel vil gælde for krav, der i dag opkræves via systemet SAP38, og som ikke er omfattet af skattekontoen (Kapitel 5) eller specifikke særlove. Undtagelser omfatter blandt andet personskatter, spilafgifter, pensionsafkastbeskatning, visse ejendomsskatterelaterede lån og henstandsordninger. Dog vil krav på registreringsafgift for visse virksomheder, nummerpladeafgift og administrative tvangsbøder og bøder fra Kildeskatteloven og Spilleloven eksplicit blive omfattet af det nye kapitel 4a. Skatteministeren får bemyndigelse til at justere anvendelsesområdet for dette kapitel via bekendtgørelse.

Rykkerprocedure og gebyrer

Lovforslaget standardiserer rykkerproceduren for krav omfattet af opkrævningsloven. Et rykkerbrev udsendes, når et krav ikke er betalt rettidigt, og et gebyr på 65 kr. pålægges ved udsendelsen. Hvis kravet ikke betales inden fristen i rykkerbrevet, kan det overdrages til inddrivelse. Rykkergebyrer behandles som selvstændige hovedkrav med hensyn til forældelse, hvilket forhindrer accessorisk forældelse. Skatteforvaltningen kan i særlige tilfælde fritage for betaling af gebyrer.

Renteharmonisering

Der indføres en mere ensartet forrentning af krav, der ikke betales rettidigt. Renter beregnes som en daglig rente ud fra den månedlige rentesats fastsat efter opkrævningslovens § 7, stk. 2, med et tillæg på 0,85 procentpoint (tidligere 0,7 procentpoint). Renten påløber for hver kalenderdag efter den seneste rettidige betalingsdag. Bøder, gebyrer omfattet af kapitel 4a, forsendelsesomkostninger for nummerplader og visse dagsbeviser forrentes dog ikke. For Skatteforvaltningens regreskrav beregnes renten fra den dag, der følger af rentelovens § 3. Muligheden for at fritage for renter i særlige tilfælde bevares.

Modregning

Reglerne for modregning med krav omfattet af det nye kapitel 4a ændres, så modregningen får virkning fra det tidspunkt, hvor Skatteforvaltningen beslutter at gennemføre den, og ikke først ved underretning til skyldneren. Skyldneren skal dog så vidt muligt underrettes. Klagefrister for modregning løber senest fra 1-årsdagen for modregningens virkningstidspunkt. For skyldnere, der ikke er tilsluttet Digital Post, anvendes den fysiske adresse registreret i CPR eller CVR.

Tilbagebetalingskrav ved Skatteforvaltningens fejl

Lovforslaget lovfæster en pligt til tilbagebetaling af beløb, som Skatteforvaltningen ved egen fejl har udbetalt til en fysisk eller juridisk person, der ikke var berettiget til beløbet. Dette gælder, medmindre særlige omstændigheder udelukker en tilbagesøgning. Kravet opkræves med en betalingsfrist på 21 dage fra afsendelse af opkrævningsbrevet. Visse typer af fejludbetalinger, f.eks. dem der skyldes kontraktlige forpligtelser eller hvor den oprindelige fordring stadig består, er undtaget.

Digital kommunikation

Skatteforvaltningen får udvidet mulighed for at anvende Digital Post til at sende visse afgørelser og pålæg til virksomheder. Dette omfatter meddelelser om inddragelse af registreringer, pålæg om sikkerhedsstillelse og pålæg om forkortet afregningsperiode for moms. For personligt drevne virksomheder skal meddelelser om inddragelse eller nægtelse af registrering også sendes til de personlige ejere via Digital Post.

Hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation

Reglerne for hæftelse i selskabsskattelovens § 33 udvides til at omfatte kildeskat, som et selskab eller en forening har pligt til at indeholde af beløb, der kan beskattes i Danmark (f.eks. udbytter, renter, royalties), men som ikke er afsat tilstrækkelige midler til dækning af ved solvent likvidation. Hæftelsen kan rettes mod selskabsdeltagere, medlemmer, likvidator eller bestyrelse. Dette skal forhindre omgåelse af begrænset skattepligt.

Sikring af rentekrav ved refusion af kildeskat

Hvis der med urette er sket tilbagebetaling af indeholdt kildeskat (udbytte, royalty, renter), skal den skattepligtige tilbagebetale beløbet med tillæg af renter beregnet efter opkrævningslovens § 7, stk. 1, fra udbetalingsdatoen. Eventuel rentegodtgørelse skal også tilbagebetales. Renten kan ikke fradrages i den skattepligtige indkomst. Skatteforvaltningen kan kræve sikkerhedsstillelse, der også dækker disse rentekrav.

Afskaffelse af renters rente og forrentning af bøder på skattekontoen

Der sker en ændring i forrentningen på skattekontoen, således at renters rente afskaffes for hovedkrav og gebyrer. Dog vil renter af krav nævnt i selskabsskattelovens § 30, stk. 1-3, fortsat indgå i renteberegningen. Desuden vil bøder på skattekontoen fremover ikke blive forrentet, mens tvangsbøder fortsat vil påløbe renter. Bagatelgrænsen på 200 kr. for forrentning af små debetsaldi efter virksomhedsophør vil fremover kun gælde for hovedkrav, gebyrer og selskabsskattelovens § 30-krav.

Midlertidig bagatelgrænse for motorområdet

For at afhjælpe problemer med opkrævning af meget små beløb på motorområdet indføres en midlertidig bagatelgrænse. Skatteforvaltningen vil ikke opkræve hovedkrav under 50 kr. eller renter på samlet under 50 kr. for krav vedrørende brændstofforbrugsafgift, vejbenyttelsesafgift, vejafgift, vægtafgift og registreringsafgift, der er registreret i systemet SAP38. Denne bagatelgrænse er midlertidig og forventes ophævet, når en ny, mere robust opkrævningsløsning er fuldt implementeret (forventeligt i løbet af 2. halvdel af 2025).

Ikrafttrædelse

Loven træder som udgangspunkt i kraft den 1. januar 2025. Dog fastsætter skatteministeren tidspunktet for ikrafttrædelsen af forhøjelsen af rentetillægget (§ 1, nr. 6), afskaffelsen af renters rente på skattekontoen (§ 1, nr. 15 og 18) og afskaffelsen af forrentning af bøder på skattekontoen (§ 1, nr. 17), hvilket forventes tidligst den 1. januar 2026 på grund af systemudvikling. Skatteministeren fastsætter også tidspunktet for ophævelse af den midlertidige bagatelgrænse for motorområdet. Der er specifikke overgangsregler for beløb tilbagebetalt før 1. januar 2025 og for selskaber opløst før denne dato.