Høring om ændring af lov om reduktion af drivhusgasser fra transportsektoren m.v. vedrørende indførelse af administrative bødeforlæg for FuelEU Maritime-overtrædelser

• Lovforslaget giver Klima-, Energi- og Forsyningsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om administrative bødeforlæg.
• Baggrunden er EU-forordning 2023/1805 (FuelEU Maritime), der kræver hurtig afregning af sanktioner for at udstede compliance-dokumenter.
• Nuværende straffesagsbehandling tager 18-36 måneder, hvilket er uforeneligt med EU-kravet om betaling inden for 2 måneder.
• Administrative bøder skal kunne udstedes for ukomplicerede sager, hvor overtrædelsen er klart dokumenteret.
• Forslaget indsætter en ny bestemmelse (§ 8 a) i lov om reduktion af drivhusgasser fra transportsektoren m.v.
• Retssikkerhedsgarantier fra Retsplejeloven indarbejdes, så sigtede ikke har pligt til at udtale sig.
• Hvis et rederi nægter at betale den administrative bøde, overgår sagen til politiet og domstolene.
• Mulighed for krav om sikkerhedsstillelse for at undgå tilbageholdelse af skibe mens en sag behandles.
• Lovændringen forventes at træde i kraft den 1. maj 2026.
• Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for borgerne, men letter administrative byrder for erhvervslivet ved hurtigere sagsafslutning.

Lovforslagets Indhold

For at løse problemet foreslås det at indsætte en ny § 8 a i loven. Denne bestemmelse bemyndiger ministeren (delegeret til Energistyrelsen) til at udstede administrative bøder uden om domstolene i sager, der er ukomplicerede og hvor der ikke er tvivl om skyldsspørgsmålet.

»§ 8 a. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at i nærmere angivne sager om overtrædelse af FuelEU Maritime-forordningen, der ikke skønnes at ville medføre højere straf end bøde, i et bødeforlæg kan tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag [...]«

Processen for Administrative Bøder

1. Konstatering: Myndigheden konstaterer et "overensstemmelsesunderskud" (manglende opfyldelse af CO2-krav). Bødens størrelse er fastsat ved formel i EU-forordningen (ingen skøn).
2. Tilbud: Rederiet tilbydes at afslutte sagen ved at betale en administrativ bøde.
3. Frivillighed: Det er frivilligt at acceptere bøden. Hvis rederiet nægter, overgår sagen til politiet/domstolene.
4. Sikkerhedsstillelse: Der indføres mulighed for at kræve sikkerhedsstillelse svarende til bødens beløb, så skibet kan sejle videre, mens en eventuel retssag pågår.

Retssikkerhed

Selvom sagerne flyttes fra domstolene til administrationen, opretholdes grundlæggende retssikkerhedsgarantier. Lovforslaget henviser specifikt til Retsplejeloven, hvilket betyder:

• En sigtet har ikke pligt til at udtale sig.
• Der stilles samme krav til indholdet af bødeforlægget som til et anklageskrift.
• Vedtagelse af bøden har samme virkning som en dom (gentagelsesvirkning).

Konsekvenser

• For Erhvervslivet: Administrative lettelser, da sager kan afsluttes hurtigt, og skibe undgår unødig tilbageholdelse. Ingen nye økonomiske byrder udover de bøder, der allerede følger af EU-reglerne.
• For Det Offentlige: Positive økonomiske konsekvenser ved at flytte sager fra det tunge retssystem til en hurtigere administrativ proces.

Tidsplan

• Høringsfrist: 8. januar 2026
• Ikrafttrædelse: 1. maj 2026

Ændringer i lov om reduktion af drivhusgasser fra transportsektoren m.v. (tidl. biobrændstofloven)

Lovens titel ændres fra 'Lov om bæredygtige biobrændstoffer og om reduktion af drivhusgasser (biobrændstofloven)' til 'Lov om reduktion af drivhusgasser fra transportsektoren m.v.'. Formålet udvides til at fremme anvendelsen af grønne drivmidler, herunder elektricitet, VE-brændstoffer og brændstoffer med lavt drivhusgasaftryk, til transport m.m. (vejgående køretøjer, jernbaner, luftfart, søtransport og mobile ikke-vejgående maskiner). Loven skal også fastsætte et kontrol- og sanktionssystem for overholdelse af MRV-forordningen, ReFuelEU Aviation-forordningen og FuelEU Maritime-forordningen.

Definitionen af 'transport m.m.' udvides til at omfatte luftfart og søtransport, hvilket tidligere kun var omfattet i begrænset omfang. Definitionen af 'virksomhed' præciseres og udvides til at inkludere fysiske eller juridiske personer, der sælger og leverer flydende eller gasformigt brændstof til brug i luftfart og søtransport, uanset om de betaler energiafgift. Dette sikrer, at alle relevante brændstofleverandører i de udvidede sektorer omfattes.

Klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for anvendelse af og krav til brændstoffer og elektricitet med henblik på reduktion af drivhusgasser og iblanding af vedvarende energi. Termen 'CO2-fortrængningskrav' ændres til 'CO2e-fortrængningskrav' for at inkludere metan (CH4) og lattergas (N2O), og 'iblandingskrav' tilføjes for at implementere VEIII-direktivets krav til avancerede biobrændstoffer og vedvarende brændstoffer af ikke-biologisk oprindelse. Det gøres muligt at fastsætte regler om, at offentligt støttet elektricitet ikke kan medregnes i kravene.

Der indføres hjemmel til at fastsætte regler om gebyrer til dækning af myndigheders omkostninger til administration og tilsyn med ReFuelEU Aviation- og FuelEU Maritime-forordningerne. Dette inkluderer også yderligere betaling for merarbejde forårsaget af aktører, der ikke har overholdt deres forpligtelser. Desuden kan ministeren fastsætte regler om bødestraf for overtrædelse af disse forordninger og relaterede nationale regler. Bødeniveauerne vil som minimum følge de i EU-forordningerne fastsatte beløb, der skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

Ministeren kan bemyndige andre offentlige myndigheder eller sagkyndige institutioner til at udøve tilsyn og sekretariatsbistand. Adgang til skibe i danske havne for at udføre forpligtelser efter FuelEU Maritime-forordningen kan ske uden retskendelse mod behørig legitimation.

Ændringer i lov om fremme af vedvarende energi

En ny definition af 'innovativ teknologi for vedvarende energi' indføres. En ny bestemmelse i § 56 b, stk. 6, sikrer, at omfanget af og betingelserne for finansiel støtte til projekter for vedvarende energi ikke må revideres på en måde, der har negative konsekvenser for tildelte rettigheder eller undergraver den økonomiske levedygtighed, medmindre det er nødvendigt for at overholde EU's statsstøtteregler. Dette formaliserer en eksisterende forpligtelse.

Ministeren kan informere om og fastsætte regler for frivillige mærkningsordninger for industriprodukter, der angives at være produceret med vedvarende energi. Disse ordninger skal anvende specifikke beregningsmetoder, enten Kommissionens henstilling (EU) 2021/2279 eller ISO 14067:2018. De nærmere metoder vil ikke blive indført i Lovtidende, men oplysning om indholdet kan fås ved gennemsyn i Energistyrelsen.

Ændringer i lov om gasforsyning

Klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at transmissionsselskaber, transmissionssystemejere og distributionsselskaber skal videregive målinger af gas til en EU-database og verificere indberettede målinger fra økonomiske aktører. Dette skal muliggøre sporing af flydende og gasformige vedvarende brændstoffer og genanvendte kulstofbrændsler.

Ændringer i lov om elforsyning

Der indsættes en ny bestemmelse, der bemyndiger klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte regler om, at ejere og brugere af husholdnings- og industribatterier samt elkøretøjer skal have adgang til grundlæggende oplysninger i batteristyringssystemerne (f.eks. batterikapacitet, sundhedstilstand, ladetilstand) og, for elkøretøjer, køretøjernes placering. Adgangen skal være i realtid, uden omkostninger, på ikkediskriminerende vilkår og i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne. Ministeren kan også fastsætte regler for tilsyn med overholdelsen heraf.

Ikrafttrædelse

Loven træder i kraft den 1. januar 2025, dog træder visse bestemmelser, der er direkte relateret til VEIII-direktivets implementeringsfrist, i kraft den 21. maj 2025. For virksomheder inden for luftfart og søtransport får rapporteringsforpligtelserne i den nye biobrændstoflov først virkning fra den 1. januar 2026.