Digitaliseringsstyrelsen har sendt fem udkast til bekendtgørelser på frekvensområdet i høring med forventet ikrafttræden den 1. januar 2026. Høringen omfatter opdateringer af reglerne for frekvensplanen, tilladelsesfri anvendelse, tilladelser, radiogrænseflader og gebyrer. Ændringerne implementerer primært internationale beslutninger om teknisk harmonisering og justerer nationale forhold.
Et centralt element i høringen er åbningen af frekvensbåndet 3800-4200 MHz til jordbaserede trådløse bredbåndssystemer med lav og mellem effekt (WBB LMP). Dette skal understøtte etableringen af lokale netforbindelser (private 5G-net).
Reguleringen foreslås opdelt således:
| Frekvensbånd | Anvendelse | Tilladelsestype |
|---|---|---|
| 3820-3920 MHz | Lav sendeeffekt, nomadisk brug |
DSA roser Danmark for at muliggøre licensfri brug af det nedre 6 GHz-bånd og opfordrer til at udvide dette til hele båndet (5925–7125 MHz). De betoner, at fuld adgang er kritisk for Wi-Fi 7 og 8, hvilket vil drive økonomisk vækst og digital inklusion.
Virksomhederne støtter implementeringen af det nedre 6 GHz-bånd til Wi-Fi (WAS/RLAN), da det er afgørende for Danmarks digitale mål. De opfordrer dog kraftigt styrelsen til også at åbne det øvre 6 GHz-bånd (6425-7125 MHz) til licensfri brug for at sikre kapacitet til Wi-Fi 7 og fremtidige teknologier.
EDR er overvejende positive over for de nye frekvenstildelinger til amatørradio. De har dog en specifik teknisk anmodning vedrørende 437 MHz-båndet for at sikre korrekt brug af digitale systemer.
Metroselskabet støtter forslaget, men foreslår en prioritering af samfundskritiske funktioner som transportsystemer ved frekvenstildeling. De ønsker specifikt adgang til høj kapacitet i 3980-4200 MHz til fremtidige signalsystemer i Metroen.
Teleindustrien opfordrer til en balanceret tilgang med fokus på fair konkurrence og beskyttelse af eksisterende tjenester. De foreslår en gradvis frigivelse af 3,8-4,2 GHz-båndet og kortere varighed af tilladelser for at sikre fleksibilitet.
TV 2 er positive over for nomadisk brug til PMSE (eventproduktion), men kritiske over for manglen på fladedækning for mellemeffekt-anlæg. De har brug for dækning af større områder ved sportsevents og festivaler, som ikke kan klares med punkttilladelser.
Nokia udtrykker bekymring over fragmenteringen af 3,8-4,2 GHz-båndet og afvigelser fra CEPT-anbefalinger. De mener, at de foreslåede vilkår for lav-effekt installationer er for kortsigtede og risikerer at skabe interferens.
Ericsson er kritiske over for, at det danske udkast til 3,8-4,2 GHz-båndet afviger markant fra europæiske standarder (ECC/DEC/(24)01). De mener, at de foreslåede begrænsninger og guard bands vil hæmme spektrumudnyttelsen og innovationen.
Kommunen finder det stærkt uhensigtsmæssigt, at der kun lægges op til punkttilladelser og ikke fladedækning i 3,8-4,2 GHz-båndet. Dette hindrer etableringen af sammenhængende netværk til byens drift, miljøovervågning og borgerrettede services.
Sund & Bælt er meget kritiske over for manglen på fladedækningstilladelser i 3,8-4,2 GHz-båndet, hvilket gør det umuligt at dække lineær infrastruktur som Storebæltsforbindelsen. De oplever, at høringsudkastet er mere begrænset end de modeller, styrelsen præsenterede tidligere.
| Ukoordinerede fladetilladelser |
| 3920-3980 MHz | Mellem sendeeffekt (Beredskab/Forsvar) | Tilladelse til nomadisk og fast brug |
| 3980-4200 MHz | Mellem sendeeffekt, faste installationer | Punkttilladelser (op til 20 år) |
Digitaliseringsstyrelsen har i den forbindelse udarbejdet et notat, der klarlægger, hvornår ejere af private netværk betragtes som udbydere i telelovgivningens forstand. Hovedreglen er, at hvis nettet stilles til rådighed for andre med et kommercielt formål, omfattes man af udbyderbegrebet, hvilket medfører krav om registrering, logning og sikring af adgang til 112.
For at beskytte det globale navigationssatellitsystem Galileo, indføres der restriktioner i frekvensbåndet 1258-1300 MHz. Radioamatørernes mulighed for at anvende dette bånd begrænses betydeligt med virkning fra 1. januar 2029. Dette sker på baggrund af ECC-beslutning (25)01.
Der introduceres en ny certifikatkategori for flyveledere benævnt Generelt radiocertifikat – Air Traffic Service (GEN-ATS). Dette skal bedre afspejle flyveledernes uddannelse end det hidtidige GEN-certifikat.
Desuden justeres gebyret for visse ydelser på luftfartsområdet for at dække et oparbejdet underskud:
"For at afvikle et opbygget underskud på området foreslår Trafikstyrelsen, at gebyret for udstedelse og genudstedelse af kaldesignal eller identifikationsnummer til brugere af radiofrekvenser i luftfartsradiotjenester [...] i 2026 øges fra 750 kr. til 850 kr."
Erhvervsstyrelsen vurderer, at ændringerne ikke vil medføre væsentlige administrative byrder for erhvervslivet.
Høringssvar (10)
Blandet modtagelse
