Høring over udkast til Ladepunktbekendtgørelsen som implementerer nye EU-krav til opladning af elbiler i bygninger

• Bekendtgørelsen erstatter den nuværende 'Ladestanderbekendtgørelse' (BEK nr. 181 af 2020) og træder i kraft den 29. maj 2026.
• Implementerer dele af EU's Bygningsdirektiv (EPBD) med fokus på dekarbonisering og energieffektivitet.
• Begrebet ændres fra 'ladestander' (fysisk enhed) til 'ladepunkt' (udtag/plads), hvilket giver større fleksibilitet.
• Nye krav til kontorbygninger: Ved nybyggeri/større renovering skal der være min. 1 ladepunkt pr. 2. parkeringsplads.
• Bestående erhvervsbygninger (>20 pladser) skal senest 1. januar 2027 have 1 ladepunkt pr. 10. plads eller infrastruktur til 50%.
• Offentlige bygninger får frist til 1. januar 2033 for at forberede kabelføring til mindst 50% af parkeringspladserne.
• Indfører differentierede krav baseret på om det er beboelse, kontor eller andet erhverv.
• Undtagelsesmulighed hvis omkostningerne til ladeinfrastruktur overstiger 10% af de samlede renoveringsomkostninger.
• De samlede erhvervsøkonomiske konsekvenser vurderes til ca. 1,8 mia. kr. i perioden 2026-2033.

Ved større renoveringer gælder generelt samme krav som ved nybyggeri, dog med visse modifikationer for beboelsesbygninger, hvor kravet om etablering af selve ladepunktet kun gælder for nye beboelsesbygninger, mens renoveringer primært udløser krav om infrastruktur.

Krav til Bestående Bygninger

For eksisterende bygninger indføres der frister for efterlevelse af krav, uafhængigt af om der renoveres:

• Ikke-beboelsesbygninger (> 20 pladser): Senest 1. januar 2027 skal der være etableret mindst ét ladepunkt for hver tiende parkeringsplads eller etableret kabelføringsinfrastruktur (rør) til mindst halvdelen af pladserne.
• Offentlige bygninger: For bygninger ejet eller anvendt af offentlige organer er der en frist til 1. januar 2033 for at have forberedt mindst halvdelen af parkeringspladserne med kabelføring.

Undtagelser og Økonomi

Der indføres en undtagelsesbestemmelse (§ 5, stk. 5) i forbindelse med renoveringer:

"Bestemmelserne [...] finder ikke anvendelse hvor omkostninger til etablering af opladnings- og kabelføringsinstallationer overstiger mindst 10 pct. af de samlede renoveringsomkostninger."

Social- og Boligstyrelsen vurderer, at kravene vil medføre erhvervsøkonomiske konsekvenser for ca. 1,8 mia. kr. i perioden 2026-2033, og herefter ca. 150 mio. kr. i årlige omkostninger. Dette dækker både installation af ladepunkter og forberedelse af p-pladser.

Ikrafttrædelse

Bekendtgørelsen træder i kraft den 29. maj 2026. Samtidig ophæves den nuværende bekendtgørelse nr. 181 af 5. marts 2020. Reglerne gælder ikke for byggearbejder, hvor ansøgning om byggetilladelse er indsendt før ikrafttrædelsesdatoen.

Reglerne differentieres baseret på beboerens parkeringsforhold:

Betingelser og undtagelser

Selvom lovforslaget giver en ny ret, er den underlagt en række betingelser:

• Omkostninger: Beboeren, der ønsker ladepunktet, skal afholde alle omkostninger. Dette inkluderer selve installationen, eventuelle nødvendige opgraderinger af ejendommens el-kapacitet, og fuld reetablering af området ved fraflytning.
• Sikkerhedsstillelse: Udlejer eller foreningen kan kræve, at beboeren stiller en rimelig økonomisk sikkerhed (f.eks. depositum eller bankgaranti) til dækning af reetableringsomkostningerne. For ejer- og andelsboliger kan sikkerheden tinglyses som pant i boligen.
• Professionel udførelse: Opsætning og reetablering skal udføres af en professionel operatør.

Udlejere og foreninger kan i visse tilfælde nægte opsætning af et ladepunkt. Dette gælder, hvis:

1. Ejendommen er fredet i henhold til bygningsfredningsloven.
2. Der er væsentlige arkitektoniske eller byggetekniske forhold, der taler imod, f.eks. hvis det vil skade en bevaringsværdig facade eller ejendommens konstruktion.
3. For fælles parkeringsarealer, hvis der allerede er etableret mindst ét ladepunkt pr. 10 parkeringspladser.

Tvister og fravigelighed

For lejelovens vedkommende ændres kompetencen, så tvister om retten til ladepunkter, herunder om sikkerhedsstillelsens størrelse, skal afgøres ved boligretten og ikke i huslejenævnet. De nye rettigheder kan ikke fraviges til skade for beboeren.