Høring over udkast til nyaffattelse af bekendtgørelse om energieffektiviseringsordning for overskudsvarme

• Udkastet fjerner muligheden for at bruge eksterne uvildige eksperter til verifikation af energigennemgange.
• Fremover skal verifikation udelukkende foretages af akkrediterede certificeringsorganer.
• Baggrunden er manglende efterspørgsel på uvildige eksperter, da virksomheder foretrækker certificeringsorganer.
• Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft den 1. juli 2026.
• Eksisterende godkendelser af uvildige eksperter bortfalder fra ikrafttrædelsesdatoen.
• Ordningen er frivillig og omfatter virksomheder med overskudsvarme produceret på afgiftsbelagte brændsler.
• Ansøgninger skal indsendes digitalt via Energistyrelsens ansøgningsportal.
• Den eksisterende bekendtgørelse nr. 2656 af 28. december 2021 ophæves.

Detaljer om Verifikation og Krav

I udkastets § 7 præciseres det, at verifikation af energigennemgange og energieffektiviseringstiltag fremover kun må foretages af et certificeringsorgan, der er akkrediteret efter ISO/IEC 17021-1. Akkrediteringen skal være foretaget af DANAK eller et tilsvarende organ.

Kravene til virksomhederne omfatter fortsat:

• Udarbejdelse af energigennemgang efter ISO 50001:2018 (§ 2, stk. 2).
• Identifikation og gennemførelse af energieffektiviseringstiltag med en tilbagebetalingstid på op til 5 år (§ 5).
• Årlig rapportering og periodiske eftersyn.

Økonomiske og Administrative Konsekvenser

Energistyrelsen vurderer, at ændringerne vil have begrænsede negative økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Det skyldes det lave antal aktører, der aktuelt benytter muligheden:

"...pr. 1. november 2025 indgår 18 virksomheder og 14 eksterne uvildige eksperter i ordningen, hvortil hver af disse forventes berørt i begrænset økonomisk omfang..."

De administrative konsekvenser vurderes at ligge under bagatelgrænsen på 4 mio. kr.

Ikrafttrædelse

Den nye bekendtgørelse forventes at træde i kraft den 1. juli 2026. Samtidig ophæves den nuværende bekendtgørelse nr. 2656 af 28. december 2021.

Med ændringen indføres et krav om, at operatører af eksisterende private eller kommunale fjernvarme- og fjernkølingssystemer med en samlet varme- eller kuldeproduktion på over 5 MW, der ikke opfylder gældende effektivitetskriterier, skal udarbejde en plan for, hvordan systemerne kan blive effektive. Denne plan skal bidrage til et mere effektivt forbrug af primærenergi, reducere distributionstab og øge andelen af vedvarende energi i varme- og køleforsyningen. Effektivitetskriterierne er defineret i bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg og bekendtgørelse om godkendelse af projekter for fjernkølingsanlæg. Planen skal godkendes af kommunalbestyrelsen og opdateres hvert femte år, indtil systemet er effektivt.

Ny bekendtgørelse om kontraktmæssige rettigheder på varme- og køleområdet

Denne nye bekendtgørelse pålægger leverandører af opvarmet vand og fjernkøling en række kontraktmæssige forpligtelser over for slutkunder og slutbrugere. Den supplerer den generelle forbrugerlovgivning i Danmark, men finder ikke anvendelse, hvis anden lovgivning giver en bedre retsstilling. Bekendtgørelsen viderefører Forsyningstilsynets administrative praksis for varsling af prisændringer. Varmedistributionsvirksomheder skal fremover meddele husholdningskunder om væsentlige prisstigninger (10% eller mere, og mindst 100 kr. pr. måned) senest 3 måneder før prisstigningens ikrafttræden, jf. varmeforsyningslovens § 21, stk. 4. Dette er et strengere krav end direktivets minimum på 1 måned, for at opretholde forbrugernes nuværende beskyttelsesniveau. Øvrige prisjusteringer skal varsles senest 1 måned før ikrafttræden.

Ny bekendtgørelse om cost-benefit-analyser

Bekendtgørelsen indfører krav om, at industrianlæg (over 8 MW), servicefaciliteter (over 7 MW) og datacentre (over 1 MW) skal udarbejde en cost-benefit-analyse, når de planlægges opført eller skal gennemgå en omfattende renovering. Analysen skal vurdere udnyttelsen af overskudsvarme på og uden for lokaliteten og skal udarbejdes efter en specifik metode beskrevet i bekendtgørelsens bilag 1. For datacentre gælder det specifikt, at hvis analysen viser, at det er teknisk og økonomisk gennemførligt at udnytte overskudsvarmen, skal dette ske, med forbehold for godkendelse efter projektbekendtgørelsen og kølebekendtgørelsen. Visse anlæg kan undtages fra kravet, f.eks. anlæg tæt på geologiske lagringslokaliteter (CCUS) eller datacentre, hvor overskudsvarmen allerede udnyttes. Cost-benefit-analysen skal forelægges Energistyrelsen til godkendelse, før der kan indgives ansøgning om projektgodkendelse.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

De erhvervsøkonomiske konsekvenser vurderes generelt som begrænsede. Varmeforsyningsvirksomheder reguleres efter princippet om nødvendige omkostninger og anses ikke for at være en del af det konkurrenceudsatte erhvervsliv. Ændringen af energioplysningsbekendtgørelsen forventes ikke at medføre byrder for erhvervslivet. Den nye bekendtgørelse om kontraktmæssige rettigheder medfører primært administrative konsekvenser for energileverandørerne, som vurderes at være begrænsede. Den nye cost-benefit-analysebekendtgørelse vil medføre begrænsede negative konsekvenser i form af engangsomkostninger til udarbejdelse af analyser, men en stor del af de berørte anlæg udfører allerede lignende analyser.