Lovforslaget indfører en helt ny lov om produktansvar, der gennemfører EU's produktansvarsdirektiv (2024/2853) og ophæver den gældende produktansvarslov fra 1989. Loven udvider produktbegrebet til software, AI og digitale produktionsfiler, indfører bindende formodningsregler til lettelse af skadelidtes bevisbyrde, og udvider kredsen af ansvarlige erhvervsdrivende til bl.a. bemyndigede repræsentanter og visse onlineplatforme. Ikrafttræden er 9. december 2026.
Justitsministeriet har sendt et udkast til en ny lov om produktansvar i høring. Lovforslaget har til formål at implementere Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/2853 og erstatter den gældende lov om produktansvar fra 1989 (senest lovbekendtgørelse nr. 261 af 2007). Formålet er at modernisere produktansvarsreglerne, så de afspejler den teknologiske udvikling, herunder kunstig intelligens, digitale produkter og cirkulær økonomi, samtidig med at der sikres et højt beskyttelsesniveau for forbrugerne.
Lovforslaget opdaterer definitionen af et »produkt« for at fjerne usikkerhed om digitale varer.
"Produkt: Enhver løsøregenstand, uanset om genstanden er integreret i eller forbundet med en anden løsøregenstand eller en fast ejendom, herunder elektricitet, digitale produktionsfiler, råmaterialer og software."
Dette betyder, at software, AI-systemer og digitale produktionsfiler (f.eks. til 3D-print) nu er direkte omfattet af objektivt produktansvar. Loven omfatter også »relaterede tjenester«, som er digitale tjenester integreret i et produkt, der er nødvendige for produktets funktion.
For at sikre, at skadelidte altid har en modpart i EU at rette krav mod, udvides kredsen af ansvarlige »erhvervsdrivende«:
Forslaget indfører væsentlige ændringer for at hjælpe skadelidte i sager, hvor det er svært at bevise en defekt (f.eks. ved komplekse AI-systemer).
| Område | Nuværende regel | Forslag |
|---|---|---|
| Adgang til beviser | Almindelige regler i retsplejeloven | § 10: Retten kan pålægge sagsøgte at fremlægge relevant bevismateriale (edition), hvis sagsøger har underbygget kravet. |
| Bevisbyrde | Skadelidte skal bevise defekt, skade og årsagssammenhæng | § 11: Formodningsregler indføres. Hvis sagsøgte nægter at udlevere beviser, eller hvis sagen er teknisk kompleks, kan retten antage, at produktet er defekt. |
"Det antages, at produktet lider af en defekt [...] hvis [...] sagsøgeren står over for uforholdsmæssigt store vanskeligheder, navnlig på grund af teknisk eller videnskabelig kompleksitet, med hensyn til at bevise, at produktet lider af en defekt..."
Lovforslaget præciserer og udvider, hvad der kan kræves erstatning for:
Den almindelige forældelsesfrist på 3 år fastholdes. Dog ændres den absolutte frist (udløbsfristen) i særlige tilfælde:
Justitsministeriet foreslår at opretholde de særlige danske regler om mellemhandleransvar (nu »distributøransvar«), som giver forbrugerne ekstra beskyttelse.
"En distributør hæfter umiddelbart over for skadelidte [...] i det omfang skaden skyldes fejl eller forsømmelse begået af en ansvarlig erhvervsdrivende [...] eller tidligere distributører i forsyningskæden."
Der fastholdes en række ansvarsfrihedsgrunde, herunder »udviklingsrisikoen«. En producent er ikke ansvarlig, hvis den videnskabelige viden på omsætningstidspunktet ikke gjorde det muligt at opdage defekten. Dog gælder dette ikke, hvis defekten skyldes manglende softwareopdateringer under fabrikantens kontrol.
