Forslag til ny lov om produktansvar med henblik på implementering af EU-direktiv samt modernisering af regler for software og nye teknologier

• Lovforslaget implementerer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/2853 om produktansvar og ophæver den eksisterende produktansvarslov.
• Produktbegrebet udvides til eksplicit at omfatte software, digitale produktionsfiler og råmaterialer, herunder kunstig intelligens (AI).
• Kredsen af ansvarlige erhvervsdrivende udvides til at omfatte bemyndigede repræsentanter, udbydere af distributionstjenester og onlineplatforme under visse betingelser.
• Der indføres nye regler om fremlæggelse af bevismateriale (edition), hvor retten kan pålægge sagsøgte at udlevere relevant materiale, når sagsøger har sandsynliggjort sit krav.
• Skadelidtes bevisbyrde lettes gennem nye formodningsregler vedrørende defekter og årsagssammenhæng, særligt i teknisk komplekse sager.
• Den absolutte forældelsesfrist (udløbsfrist) forlænges fra 10 år til 25 år i tilfælde, hvor personskade først viser sig efter en længere periode (latenstid).
• Skadesbegrebet præciseres til at omfatte psykisk skade samt ødelæggelse eller beskadigelse af data, der ikke anvendes erhvervsmæssigt.
• De særlige danske regler om distributørers (tidligere mellemhandleres) objektive ansvar og hæftelsesansvar opretholdes.
• Loven finder ikke anvendelse på gratis open source-software leveret uden for kommerciel aktivitet.
• Loven forventes at træde i kraft den 9. december 2026.

"Det antages, at produktet lider af en defekt [...] hvis [...] sagsøgeren står over for uforholdsmæssigt store vanskeligheder, navnlig på grund af teknisk eller videnskabelig kompleksitet, med hensyn til at bevise, at produktet lider af en defekt..."

4. Skadesbegrebet og erstatning

Lovforslaget præciserer og udvider, hvad der kan kræves erstatning for:

• Personskade: Inkluderer eksplicit »psykisk skade«.
• Datatab: Ødelæggelse eller beskadigelse af data, der ikke anvendes erhvervsmæssigt, er nu omfattet.
• Tingskade: Omfatter nu ejendele, der ikke udelukkende anvendes erhvervsmæssigt (blandet brug er dækket).
• Selvrisiko fjernes: Den tidligere selvrisiko på 4.000 kr. ved tingskade videreføres ikke.

5. Forældelsesfrister

Den almindelige forældelsesfrist på 3 år fastholdes. Dog ændres den absolutte frist (udløbsfristen) i særlige tilfælde:

• Generelt: 10 år fra produktet blev bragt i omsætning.
• Latente personskader: Udvides til 25 år, hvis symptomerne er langsomme om at vise sig (f.eks. ved kemikalier eller medicin).

6. Distributøransvar (Særlige danske regler)

Justitsministeriet foreslår at opretholde de særlige danske regler om mellemhandleransvar (nu »distributøransvar«), som giver forbrugerne ekstra beskyttelse.

"En distributør hæfter umiddelbart over for skadelidte [...] i det omfang skaden skyldes fejl eller forsømmelse begået af en ansvarlig erhvervsdrivende [...] eller tidligere distributører i forsyningskæden."

7. Ansvarsfrihed og udviklingsrisici

Der fastholdes en række ansvarsfrihedsgrunde, herunder »udviklingsrisikoen«. En producent er ikke ansvarlig, hvis den videnskabelige viden på omsætningstidspunktet ikke gjorde det muligt at opdage defekten. Dog gælder dette ikke, hvis defekten skyldes manglende softwareopdateringer under fabrikantens kontrol.

Økonomiske og administrative konsekvenser

• Erhvervslivet: Øgede omkostninger til forsikring og overholdelse af dokumentationskrav forventes, især for softwareproducenter og onlineplatforme. Omfanget er endnu ikke fuldt kvantificeret.
• Det offentlige: Begrænsede merudgifter til domstolene (anslået 0,1 mio. kr. årligt) samt udgifter til tilpasning af Domsdatabasen, da domme skal offentliggøres.

• Forbrugerorienterede computerhardwaresystemer (PC'er, bærbare, smartphones, tablets) og deres operativsystemer.
• Betalingsterminaler.
• Selvbetjeningsterminaler som pengeautomater, billetautomater, check-in automater og interaktive informationsskærme.
• Forbrugerterminaludstyr til elektroniske kommunikationstjenester (f.eks. routere) og til adgang til audiovisuelle medietjenester (f.eks. smart-tv, tv-bokse).
• E-læsere.

Tjenester omfattet af loven (§ 1, stk. 2):

• Elektroniske kommunikationstjenester (undtagen ren maskine-til-maskine kommunikation).
• Tjenester, der giver adgang til audiovisuelle medietjenester (f.eks. elektroniske programguider).
• Visse elementer af personbefordring med fly, bus, tog og skib, herunder websteder, mobilapps, e-billetter og rejseinformation.
• Forbrugerorienterede banktjenester.
• E-bøger og dedikeret software.
• E-handelstjenester.

Loven undtager specifikt indhold som f.eks. forhåndsindspillede medier og dokumentformater offentliggjort før 28. juni 2025, onlinekort (hvis information gives alternativt), tredjepartsindhold og arkiveret webindhold (§ 2).

Tilgængelighedskrav

Den centrale bestemmelse er, at produkter og tjenester kun må bringes i omsætning eller leveres, hvis de opfylder de relevante tilgængelighedskrav fastsat i Bilag 1 til loven (§ 4).

• For produkter (§ 5) gælder de generelle krav til brugergrænseflade og funktionsdesign (Bilag 1, afd. 1) samt krav til emballage og brugsanvisning (Bilag 1, afd. 2). Selvbetjeningsterminaler er dog undtaget fra kravene til emballage.
• For tjenester (§ 6) gælder generelle krav til levering af tjenesten (Bilag 1, afd. 3) og specifikke supplerende krav afhængigt af tjenestetypen (Bilag 1, afd. 4).

Kravene i Bilag 1 er detaljerede og sigter mod at sikre, at produkter og tjenester kan opfattes, betjenes og forstås af personer med forskellige funktionsnedsættelser. Dette inkluderer krav om information via flere sansekanaler, alternativer til tale- og farvebaseret interaktion, og kompatibilitet med kompenserende teknologier som skærmlæsere og høreapparater.

Undtagelser fra Tilgængelighedskravene

Loven indeholder vigtige undtagelser for at sikre proportionalitet:

• Grundlæggende ændring og uforholdsmæssig byrde (§ 8): En erhvervsdrivende kan undtages fra at opfylde et tilgængelighedskrav, hvis det enten:
  1. Kræver en væsentlig ændring, der medfører en grundlæggende ændring af produktets eller tjenestens karakter.
  2. Medfører en uforholdsmæssig stor byrde for den erhvervsdrivende.
• Dokumentation (§ 9): Den erhvervsdrivende skal selv vurdere og skriftligt dokumentere, hvorfor en undtagelse er berettiget. Vurderingen af "uforholdsmæssig stor byrde" skal baseres på kriterierne i Bilag 5, som bl.a. ser på forholdet mellem omkostninger og virksomhedens nettoomsætning. Dokumentationen skal opbevares i 5 år.
• Særlige undtagelser for mikrovirksomheder:
  • Mikrovirksomheder, der leverer tjenester, er helt undtaget fra at opfylde tilgængelighedskravene (§ 6, stk. 3).
  • Mikrovirksomheder, der handler med produkter, er undtaget fra kravet om at dokumentere deres vurdering af undtagelser, men skal stadig foretage den og kunne redegøre for den på anmodning (§ 10).

Erhvervsdrivendes Forpligtelser

Loven fastlægger et klart ansvar for alle led i forsyningskæden:

• Fabrikanter (§ 16-21): Har det primære ansvar for, at produkter er designet og fremstillet i overensstemmelse med kravene. De skal udarbejde teknisk dokumentation, gennemføre en overensstemmelsesvurdering, udstede en EU-overensstemmelseserklæring og påføre CE-mærkning.
• Importører (§ 24-28): Skal sikre, at fabrikanten har opfyldt sine forpligtelser, før de bringer et produkt fra et tredjeland i omsætning på EU-markedet. De skal desuden anføre deres eget navn og kontaktadresse på produktet.
• Distributører (§ 29-31): Skal kontrollere, at produktet er CE-mærket og ledsaget af de nødvendige dokumenter og oplysninger, før de gør det tilgængeligt på markedet.
• Tjenesteydere (§ 34-37): Skal sikre, at deres tjenester er designet og leveres i overensstemmelse med kravene. De skal udarbejde skriftlig information, der forklarer, hvordan tjenesten opfylder kravene.

Kontrol, Håndhævelse og Sanktioner

Der etableres et system for markedskontrol for at sikre lovens overholdelse.

• Kontrolmyndigheder (§ 45): Ansvaret deles mellem fire styrelser:
  • Sikkerhedsstyrelsen: De fleste produkter, banktjenester, e-handel m.fl.
  • Energistyrelsen: Elektroniske kommunikationstjenester.
  • Trafikstyrelsen: Personbefordring med fly, bus og tog.
  • Søfartsstyrelsen: Personbefordring med skib.
• Beføjelser (§ 46-51): Myndighederne får beføjelser til at kræve oplysninger, få adgang til erhvervsmæssige lokaliteter uden retskendelse, udtage produkter til test og udstede påbud om salgsstop eller tilbagetrækning fra markedet.
• Straf (§ 57): Overtrædelse af lovens bestemmelser, herunder manglende opfyldelse af tilgængelighedskrav eller proceduremæssige forpligtelser, kan straffes med bøde.

Ikrafttrædelse og Overgangsregler

Loven har en indfasningsperiode for at give virksomhederne tid til at tilpasse sig.