Lovforslag om implementering af bygningsdirektivet og energieffektivitetsdirektivet med nye krav til energimærkning og renovering

• Indførelse af minimumsstandarder (MEPS) for energimæssig ydeevne for eksisterende ikke-beboelsesbygninger.
• Krav om udarbejdelse af en national bygningsrenoveringsplan med mål for 2030, 2040 og 2050.
• Etablering af en frivillig ordning for renoveringspas som supplement til energimærkning.
• Skærpede krav til energimærkning, herunder ved større renoveringer og for offentlige bygninger.
• Krav om synliggørelse af energimærke ved alle former for annoncering (ikke kun i kommercielle medier).
• Nye regler for adgang til bygningsinstallationsdata, herunder indberetning af fjernkølingsdata til BBR.
• Øget tilsyn med varmedistributionsvirksomheders varsling af forsyningsafbrydelser.
• Lovforslaget forventes at træde i kraft den 29. maj 2026.

4. Renoveringspas

Der indføres en frivillig ordning for renoveringspas. Dette er en individuelt tilpasset køreplan for en bygning, der viser, hvordan den kan renoveres i trin for at forbedre den energimæssige ydeevne væsentligt. Ordningen administreres sammen med energimærkningsordningen.

5. Adgang til data og BBR

Der skabes hjemmel i BBR-loven til at kræve, at fjernkølingsvirksomheder indberetter oplysninger om slutbrugeres installationer (målere) til BBR. Dette skal sikre, at ejere og lejere har adgang til data om deres forbrug og installationer.

6. Økonomiske konsekvenser

Lovforslaget medfører økonomiske konsekvenser for både det offentlige og erhvervslivet, primært drevet af renoveringskrav (MEPS).

"Det skønnes, at efterlevelse af MEPS for erhvervslivet i 2030 vil medføre et investeringsbehov på 2,3 mia. kr. og 2,1 mia. kr. for efterlevelse af MEPS for erhvervslivet i 2033."

For det offentlige (stat, kommuner og regioner) forventes der også udgifter til energirenovering af egne bygninger for at leve op til kravene.

7. Ikrafttrædelse

Loven foreslås at træde i kraft den 29. maj 2026.

Energieffektivitet ved Offentlige Indkøb

Ordregivende myndigheder og enheder skal ved indkøb af produkter, tjenester, bygninger og bygge- og anlægsarbejder over de gældende udbudstærskelværdier anvende princippet om 'energieffektivitet først'. Dette indebærer krav om at indkøbe produkter fra de to mest energieffektive energiklasser, produkter der opfylder referenceværdier for miljøvenligt design, og dæk i den højeste brændstofeffektivitetsklasse. Ved køb af bygninger skal disse som udgangspunkt svare til mindst NZEB, dog med visse undtagelser. Udbudsmaterialet skal offentliggøre oplysninger om den forventede energieffektivitetsvirkning af kontrakten. Der er undtagelser for militært materiel, offentlig sikkerhed og folkesundhedsmæssige krisesituationer.

Administration og Ikrafttrædelse

Energistyrelsen er ansvarlig for tilsyn med bekendtgørelsen og kan anmode om indberetning af oplysninger til brug for opgørelse af energiforbrug og renoveringer. Energistyrelsens afgørelser kan ikke påklages til Energiklagenævnet eller Klima-, Energi- og Forsyningsministeren. Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft den 11. oktober 2025 og vil samtidig ophæve Cirkulære nr. 9909 af 9. december 2020 og Cirkulære nr. 9987 af 1. december 2021 om energieffektivisering i statens institutioner. Bekendtgørelsen er hjemlet i blandt andet Lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion og Lov om fremme af energibesparelser i bygninger.

Andre høringer

Energiklagenævnets stadfæstelse af afvisning af klage over energimærkning grundet nyt energimærkes erstatning af det gamle