Lovforslaget ændrer fire love for at implementere dele af EUs bygningsdirektiv (2024/1275) og energieffektivitetsdirektiv (2023/1791) inden implementeringsfristen 29. maj 2026. Centralt indføres bindende minimumsstandarder for energimæssig ydeevne (MEPS) for ikke-beboelsesbygninger på 190 kWh/m²/år i 2030 og 168 kWh/m²/år i 2033, samt en ny frivillig ordning for renoveringspas.
Lovforslaget har til formål at implementere dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1275 om bygningers energimæssige ydeevne (bygningsdirektivet) samt dele af direktiv (EU) 2023/1791 om energieffektivitet. Forslaget indeholder en række initiativer, der skal fremme energibesparelser og reducere drivhusgasemissioner i den danske bygningsmasse frem mod 2050.
Der indføres krav om, at ikke-beboelsesbygninger (f.eks. erhverv og offentlige bygninger) skal overholde minimumsstandarder for energimæssig ydeevne.
Klima-, energi- og forsyningsministeren forpligtes til at udarbejde en national plan for renovering af bygningsmassen. Planen skal indeholde en køreplan med nationale mål for:
Lovforslaget medfører flere ændringer i den eksisterende energimærkningsordning:
| Område | Nuværende regel |
|---|
| Foreslået ændring |
|---|
| Større renoveringer | Ingen krav om ny mærkning | Krav om ny energimærkning efter gennemførelse af større renoveringsarbejder |
| Annoncering | Krav ved kommercielle medier | Krav ved alle former for annoncering (salg/leje) |
| Nybyggeri | Indsendelse til kommunen før ibrugtagning | Krav om indsendelse til kommunen ophæves (kontrol via stikprøver) |
| Offentlige bygninger | Krav ved >250 m² | Krav udvides til flere offentlige bygninger (begrebet "offentlige organer" indføres) |
| Opslag/Udstilling | Fysisk opslag i større bygninger | Mulighed for digital udstilling som alternativ til fysisk opslag |
Der indføres en frivillig ordning for renoveringspas. Dette er en individuelt tilpasset køreplan for en bygning, der viser, hvordan den kan renoveres i trin for at forbedre den energimæssige ydeevne væsentligt. Ordningen administreres sammen med energimærkningsordningen.
Der skabes hjemmel i BBR-loven til at kræve, at fjernkølingsvirksomheder indberetter oplysninger om slutbrugeres installationer (målere) til BBR. Dette skal sikre, at ejere og lejere har adgang til data om deres forbrug og installationer.
Lovforslaget medfører økonomiske konsekvenser for både det offentlige og erhvervslivet, primært drevet af renoveringskrav (MEPS).
"Det skønnes, at efterlevelse af MEPS for erhvervslivet i 2030 vil medføre et investeringsbehov på 2,3 mia. kr. og 2,1 mia. kr. for efterlevelse af MEPS for erhvervslivet i 2033."
For det offentlige (stat, kommuner og regioner) forventes der også udgifter til energirenovering af egne bygninger for at leve op til kravene.
Loven foreslås at træde i kraft den 29. maj 2026.
