Høring over udkast til Danmarks Nationale Bygningsrenoveringsplan som led i implementeringen af EPBD-direktivet

• Implementering af artikel 3 i EU's bygningsdirektiv (EPBD) med mål om en nulemissionsbygningsmasse i 2050.
• Indførelse af Minimumsstandarder for Energimæssig Ydeevne (MEPS) for erhvervsbygninger med tidsfrister i 2030 og 2033.
• Krav om udfasning af fossile brændsler til opvarmning i bygninger senest i 2040.
• Nye krav til nulemissionsbygninger (ZEB) for nybyggeri, der tager udgangspunkt i Bygningsreglementets lavenergiklasse.
• Introduktion af et frivilligt 'Renoveringspas' som supplement til energimærkningsordningen.
• Fokus på energirenovering af de dårligst præsterende bygninger (energimærke D-G).
• Estimat af investeringsbehovet for renovering af bygningsmassen frem mod 2050.
• National målsætning for reduktion af det gennemsnitlige primære energiforbrug i boligmassen.
• Fortsat anvendelse af eksisterende tilskudspuljer som Energirenoveringspuljen og Varmepumpepuljen.
• Krav om solenergi på bygninger og forbedret infrastruktur til bæredygtig mobilitet (ladestandere).

"The maximum threshold value and the deadlines for when it must be met will be set in an executive order that will enter into force simultaneously with the law."

Der lægges op til undtagelsesmuligheder for visse bygningstyper, herunder fredede bygninger, bygninger der anvendes midlertidigt, samt i tilfælde hvor renovering ikke er rentabel (unfavourable cost-benefit).

2. Målsætning for Boliger

For beboelsesbygninger fastsættes en national bane (trajectory) for reduktion af det gennemsnitlige primære energiforbrug:

• 2030: Reduktion på min. 16% i forhold til 2020.
• 2035: Reduktion på min. 20-22% i forhold til 2020.
• Fokus: Især de 43% dårligst præsterende boliger skal renoveres.

3. Udfasning af Fossile Brændsler

Planen bekræfter ambitionen om at udfase fossile brændsler til opvarmning og køling:

• 2040: Komplet udfasning af fossile brændselskedler (olie- og gasfyr) i bygninger.
• Strategi: Udskiftning til fjernvarme og varmepumper, understøttet af puljer som Skrotningsordningen og Varmepumpepuljen.

4. Nulemissionsbygninger (ZEB)

Standarden for nye bygninger skærpes fra "Næsten Nulemissionsbygninger" (NZEB) til "Nulemissionsbygninger" (ZEB). I Danmark vil dette tage udgangspunkt i den eksisterende frivillige Lavenergiklasse i BR18, som gøres obligatorisk for nybyggeri pr. 2030 (offentlige bygninger 2028).

Finansiering og Virkemidler

Planen oplister en række eksisterende og planlagte virkemidler til at understøtte renoveringsindsatsen:

• Tilskudspuljer: Energirenoveringspuljen, Varmepumpepuljen, Fjernvarmepuljen og Erhvervspuljen.
• Skatter og Afgifter: CO2-afgift og nedsat elafgift.
• Information: Videnscenter for Energibesparelser i Bygninger og portalen Sparenergi.dk fungerer som "One-stop-shop".
• Renoveringspas: Indførelse af et frivilligt renoveringspas baseret på energimærkningsordningen, der viser vejen til nulemission for den enkelte bygning.

Investeringsbehov

Der er beregnet betydelige investeringsbehov for at nå målene:

Lovgivning under Udarbejdelse

Dokumentet refererer gentagne gange til kommende lovgivning, der skal implementere kravene juridisk i Danmark:

"For more information, see the draft legislation 'Lov om ændring af lov om fremme af energibesparelser i bygninger og forskellige andre love. (Indførelse af minimumsstandarder for energimæssig ydeevne, ændringer af energimærkningsordning, ordning for renoveringspas m.v.)'"

Energistyrelsen har kompetencen til at føre tilsyn med MEPS-kravene og kan udstede påbud og bøder ved manglende overholdelse.

Energieffektivitet ved Offentlige Indkøb

Ordregivende myndigheder og enheder skal ved indkøb af produkter, tjenester, bygninger og bygge- og anlægsarbejder over de gældende udbudstærskelværdier anvende princippet om 'energieffektivitet først'. Dette indebærer krav om at indkøbe produkter fra de to mest energieffektive energiklasser, produkter der opfylder referenceværdier for miljøvenligt design, og dæk i den højeste brændstofeffektivitetsklasse. Ved køb af bygninger skal disse som udgangspunkt svare til mindst NZEB, dog med visse undtagelser. Udbudsmaterialet skal offentliggøre oplysninger om den forventede energieffektivitetsvirkning af kontrakten. Der er undtagelser for militært materiel, offentlig sikkerhed og folkesundhedsmæssige krisesituationer.

Administration og Ikrafttrædelse

Energistyrelsen er ansvarlig for tilsyn med bekendtgørelsen og kan anmode om indberetning af oplysninger til brug for opgørelse af energiforbrug og renoveringer. Energistyrelsens afgørelser kan ikke påklages til Energiklagenævnet eller Klima-, Energi- og Forsyningsministeren. Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft den 11. oktober 2025 og vil samtidig ophæve Cirkulære nr. 9909 af 9. december 2020 og Cirkulære nr. 9987 af 1. december 2021 om energieffektivisering i statens institutioner. Bekendtgørelsen er hjemlet i blandt andet Lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion og Lov om fremme af energibesparelser i bygninger.