Search for a command to run...
Myndighed
Energistyrelsen
Dato
8. december 2025
Område
Energi- og vandforsyning
Type
Andet materiale
Ikrafttrædelse
29. maj 2026
Kilde
HøringsportalenRelaterede love
Tilknyttede dokumenter
| Dokument | Type |
|---|---|
Energistyrelsen har sendt udkastet til Danmarks Nationale Bygningsrenoveringsplan (NBRP) i høring. Planen udgør Danmarks implementering af artikel 3 i det omarbejdede EU-direktiv 2024/1275 om bygningers energimæssige ydeevne (EPBD). Det overordnede mål er at transformere den nationale bygningsmasse til at være yderst energieffektiv og dekarboniseret senest i 2050 – en såkaldt nulemissionsbygningsmasse.
Planen bygger videre på eksisterende danske aftaler, herunder Klimaaftalen for energi og industri m.v. (2020), Aftale om grøn strøm og varme (2022) samt Bygningsreglementet 2018 (BR18).
For bygninger, der ikke er til beboelse (non-residential), indføres minimumsstandarder for at løfte de dårligste energimærker. Ejere skal sikre, at bygninger overholder grænseværdier for energiforbrug (kWh/m²/år) inden bestemte frister:
| Tidsfrist | Målgruppe | Krav |
|---|---|---|
| 1. jan 2030 | Ikke-beboelsesbygninger | Overholdelse af 16% grænseværdi (190 kWh/m²) |
| 1. jan 2033 | Ikke-beboelsesbygninger | Overholdelse af 26% grænseværdi (168 kWh/m²) |
| 2040 (indikativ) | Ikke-beboelsesbygninger | Grænseværdi på 139 kWh/m² |
| 2050 (indikativ) | Ikke-beboelsesbygninger | Grænseværdi på 97 kWh/m² (Nulemission) |
"The maximum threshold value and the deadlines for when it must be met will be set in an executive order that will enter into force simultaneously with the law."
Der lægges op til undtagelsesmuligheder for visse bygningstyper, herunder fredede bygninger, bygninger der anvendes midlertidigt, samt i tilfælde hvor renovering ikke er rentabel (unfavourable cost-benefit).
For beboelsesbygninger fastsættes en national bane (trajectory) for reduktion af det gennemsnitlige primære energiforbrug:
Planen bekræfter ambitionen om at udfase fossile brændsler til opvarmning og køling:
Standarden for nye bygninger skærpes fra "Næsten Nulemissionsbygninger" (NZEB) til "Nulemissionsbygninger" (ZEB). I Danmark vil dette tage udgangspunkt i den eksisterende frivillige Lavenergiklasse i BR18, som gøres obligatorisk for nybyggeri pr. 2030 (offentlige bygninger 2028).
Planen oplister en række eksisterende og planlagte virkemidler til at understøtte renoveringsindsatsen:
Der er beregnet betydelige investeringsbehov for at nå målene:
| Periode | Estimeret Investeringsbehov (Mio. EUR) |
|---|---|
| 2026-2030 | 2.353 |
| 2031-2033 | 1.866 |
| 2036-2040 | 2.848 |
Dokumentet refererer gentagne gange til kommende lovgivning, der skal implementere kravene juridisk i Danmark:
"For more information, see the draft legislation 'Lov om ændring af lov om fremme af energibesparelser i bygninger og forskellige andre love. (Indførelse af minimumsstandarder for energimæssig ydeevne, ændringer af energimærkningsordning, ordning for renoveringspas m.v.)'"
Energistyrelsen har kompetencen til at føre tilsyn med MEPS-kravene og kan udstede påbud og bøder ved manglende overholdelse.
Energieffektive løsninger kan reducere det fossile energiforbrug, understøtte forsyningssikkerheden og sænke energiomkostningerne for forbrugere og virksomheder. I dag har regeringen præsenteret en køreplan for energieffektivitet, der bl.a. viser vejen til, hvordan Danmark vil opfylde EU’s energisparekrav, og giver et overblik over den kommende proces for implementering af bygningsdirektivet. Køreplanen skal også brede dagsordenen ud over sektorer og bidrage til, at vi bruger energien smartere og med omtanke.


Energistyrelsen har sendt et udkast til en ny bekendtgørelse om energieffektivisering i det offentlige i høring. Formålet med bekendtgørelsen er at implementere EU's omarbejdede energieffektivitetsdirektiv (EU) 2023/1791 i dansk ret, specifikt direktivets artikel 5-7. Bekendtgørelsen fastsætter regler for energibesparelser og bygningsrenoveringer i den offentlige sektor samt for energieffektivitet ved offentlige indkøb.
Offentlige organer pålægges et årligt mål om at opnå samlede energibesparelser i deres slutforbrug af energi på mindst 1,9 procent sammenlignet med 2021-niveauet, som er opgjort til 31,1 PJ. Energiforbrug fra væbnede styrker og offentlig transport er undtaget fra kravet, men deres opnåede besparelser kan medregnes. Derudover skal offentlige organer årligt udpege bygninger i deres bygningsmasse under energimærke B, svarende til 3 procent af arealet, til renovering op til NZEB (Næsten Energineutral Bygning) senest i 2040. Der er fleksibilitet i udpegningen, herunder mulighed for at udpege bygninger, der ikke er rentable at renovere, samt særlige regler for fredede bygninger og bygninger med høj bevaringsværdi. Bekendtgørelsen indeholder også bestemmelser for nedrivning og erstatning af bygninger samt krav til lejede bygninger, hvor offentlige organer skal forhandle om renovering til NZEB ved indgåelse, forlængelse eller genforhandling af lejeaftaler. Offentlige organer skal desuden vurdere anvendelsen af kontrakter om energimæssig ydeevne ved renovering af større bygninger.
En ny rapport fra EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) belyser udfordringerne ved energieffektivisering og social retfærdighed i det svenske boligmarked.
Klimarådet efterspørger en leverandør til at gennemføre et litteraturreview om bygningers energimæssige ydeevne og implementeringen af EU’s reviderede bygningsdirektiv.
Ordregivende myndigheder og enheder skal ved indkøb af produkter, tjenester, bygninger og bygge- og anlægsarbejder over de gældende udbudstærskelværdier anvende princippet om 'energieffektivitet først'. Dette indebærer krav om at indkøbe produkter fra de to mest energieffektive energiklasser, produkter der opfylder referenceværdier for miljøvenligt design, og dæk i den højeste brændstofeffektivitetsklasse. Ved køb af bygninger skal disse som udgangspunkt svare til mindst NZEB, dog med visse undtagelser. Udbudsmaterialet skal offentliggøre oplysninger om den forventede energieffektivitetsvirkning af kontrakten. Der er undtagelser for militært materiel, offentlig sikkerhed og folkesundhedsmæssige krisesituationer.
Energistyrelsen er ansvarlig for tilsyn med bekendtgørelsen og kan anmode om indberetning af oplysninger til brug for opgørelse af energiforbrug og renoveringer. Energistyrelsens afgørelser kan ikke påklages til Energiklagenævnet eller Klima-, Energi- og Forsyningsministeren. Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft den 11. oktober 2025 og vil samtidig ophæve Cirkulære nr. 9909 af 9. december 2020 og Cirkulære nr. 9987 af 1. december 2021 om energieffektivisering i statens institutioner. Bekendtgørelsen er hjemlet i blandt andet Lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion og Lov om fremme af energibesparelser i bygninger.
Dette dokument omhandler en ændring af bekendtgørelsen om energivirksomheders og bygningsejeres oplysningsforpligtelser ...
Læs mereDette lovforslag har til formål at implementere dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/1791 af 13. sep...
Læs mereLovforslag om tilskud til energibesparelser og energieffektiviseringer
Energiklagenævnets afgørelse om pålæg om berigtigelse af energimærke grundet væsentlige fejl og forsømmelighed