Ønsker øget fokus på bygningsautomatik og fleksibilitet, så bygninger kan agere aktive spillere i energisystemet.
Meget positive over for målene for solceller, men ønsker mere operationelle virkemidler, så solceller bliver en integreret del af alle større renoveringer.
Støtter planen og fremhæver sektorens erfaring med renovering, men understreger at målene kræver en ambitiøs ny boligaftale med tilstrækkelige midler i Landsbyggefonden.
Enig i tilgangen til dekarbonisering af gasnettet, men efterlyser konkrete mekanismer (f.eks. iblandingskrav) til at dokumentere den grønne gas.
Støtter de overordnede mål, men finder det uambitiøst, at man lægger op til at udnytte alle undtagelser for offentlige bygninger. De efterlyser klarhed over tærskelværdier.
Støtter planen men efterlyser obligatoriske eftersyn af tekniske installationer og et større fokus på indeklima.
Bakker op om ambitionerne, men ser et gab mellem mål og virkemidler. De kritiserer, at bygningsautomatik ikke vægtes højt nok i energimærkningen.
Har ingen indvendinger, men påpeger at LCA-analyser bør medregne energiforbrug til rensning af miljøfarlige stoffer fra byggematerialer i spildevandet.
Efterlyser klare, digitale data for at kunne vurdere kreditrisiko og støtte grønne lån. De betoner vigtigheden af et entydigt rentabilitetsbegreb.
Regionerne er bekymrede for de økonomiske konsekvenser af krav til ladestandere og energirenovering på hospitaler, som kan tynge sundhedsvæsenets budgetter.
Danmarks udkast til National Bygningsrenoveringsplan (NBRP) er udarbejdet som opfyldelse af rapporterings- og notifikationsforpligtelserne i henhold til artikel 3 i direktiv (EU) 2024/1275 om bygningers energimæssige ydeevne (EPBD). Planen kortlægger den danske bygningsmasse (ca. 1,95 mio. bygninger, 470 mio. m²) og fastsætter køreplan, konkrete energitærskler og investeringsbehov med henblik på at opnå et nul-emissionsbyggeri inden 2050. Planen kan ændres, da EPBD-implementeringen endnu ikke er vedtaget af Folketinget.
Energistyrelsen har sendt udkastet til Danmarks Nationale Bygningsrenoveringsplan (NBRP) i høring. Planen udgør Danmarks implementering af artikel 3 i det omarbejdede EU-direktiv 2024/1275 om bygningers energimæssige ydeevne (EPBD). Det overordnede mål er at transformere den nationale bygningsmasse til at være yderst energieffektiv og dekarboniseret senest i 2050 – en såkaldt nulemissionsbygningsmasse.
Planen bygger videre på eksisterende danske aftaler, herunder Klimaaftalen for energi og industri m.v. (2020), Aftale om grøn strøm og varme (2022) samt Bygningsreglementet 2018 (BR18).
For bygninger, der ikke er til beboelse (non-residential), indføres minimumsstandarder for at løfte de dårligste energimærker. Ejere skal sikre, at bygninger overholder grænseværdier for energiforbrug (kWh/m²/år) inden bestemte frister:
| Tidsfrist | Målgruppe | Krav |
|---|---|---|
| 1. jan 2030 | Ikke-beboelsesbygninger | Overholdelse af 16% grænseværdi (190 kWh/m²) |
| 1. jan 2033 | Ikke-beboelsesbygninger | Overholdelse af 26% grænseværdi (168 kWh/m²) |
| 2040 (indikativ) | Ikke-beboelsesbygninger | Grænseværdi på 139 kWh/m² |
| 2050 (indikativ) | Ikke-beboelsesbygninger | Grænseværdi på 97 kWh/m² (Nulemission) |
"The maximum threshold value and the deadlines for when it must be met will be set in an executive order that will enter into force simultaneously with the law."
Der lægges op til undtagelsesmuligheder for visse bygningstyper, herunder fredede bygninger, bygninger der anvendes midlertidigt, samt i tilfælde hvor renovering ikke er rentabel (unfavourable cost-benefit).
For beboelsesbygninger fastsættes en national bane (trajectory) for reduktion af det gennemsnitlige primære energiforbrug:
Planen bekræfter ambitionen om at udfase fossile brændsler til opvarmning og køling:
Standarden for nye bygninger skærpes fra "Næsten Nulemissionsbygninger" (NZEB) til "Nulemissionsbygninger" (ZEB). I Danmark vil dette tage udgangspunkt i den eksisterende frivillige Lavenergiklasse i BR18, som gøres obligatorisk for nybyggeri pr. 2030 (offentlige bygninger 2028).
Planen oplister en række eksisterende og planlagte virkemidler til at understøtte renoveringsindsatsen:
Der er beregnet betydelige investeringsbehov for at nå målene:
| Periode | Estimeret Investeringsbehov (Mio. EUR) |
|---|---|
| 2026-2030 | 2.353 |
| 2031-2033 | 1.866 |
| 2036-2040 | 2.848 |
Dokumentet refererer gentagne gange til kommende lovgivning, der skal implementere kravene juridisk i Danmark:
"For more information, see the draft legislation 'Lov om ændring af lov om fremme af energibesparelser i bygninger og forskellige andre love. (Indførelse af minimumsstandarder for energimæssig ydeevne, ændringer af energimærkningsordning, ordning for renoveringspas m.v.)'"
Energistyrelsen har kompetencen til at føre tilsyn med MEPS-kravene og kan udstede påbud og bøder ved manglende overholdelse.
