Høring over lovforslag om ophævelse af skattefrihed for visse havne samt indførelse af selskabsskattepligt med de minimis-undtagelse

• Lovforslaget ophæver skattefriheden for statshavne og kommunale havne for at overholde EU's statsstøtteregler.
• Der indføres en 'de minimis'-undtagelse, der tillader fortsat skattefrihed, hvis den sparede skat ikke overstiger 300.000 euro over en 3-årig periode.
• Havne, der overgår til skattepligt, kan vælge at værdiansætte infrastrukturaktiver (moler, kajer m.v.) til nedskrevne genanskaffelsesværdier.
• Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2026 med virkning for indkomstår, der påbegyndes denne dato eller senere.
• Det skønnes, at lovforslaget vil medføre et varigt merprovenu på ca. 50 mio. kr. årligt efter tilbageløb og adfærd.
• Havne skal indsende oplysninger til Skatteforvaltningen for at godtgøre, at betingelserne for fortsat skattefrihed er opfyldt.
• Overskrides støtteloftet, indtræder skattepligt med virkning fra begyndelsen af det indkomstår, hvor grænsen overskrides.
• Mindre havne uden årsregnskabspligt efter årsregnskabsloven får en forenklet metode til opgørelse af skattebesparelsen.

3. Overgangsregler og Værdiansættelse

Når en havn overgår fra skattefrihed til skattepligt, skal der fastsættes indgangsværdier for havnens aktiver (afskrivningsgrundlaget). Som hovedregel anvendes handelsværdien, men lovforslaget giver en særlig mulighed for infrastrukturaktiver:

• Infrastrukturaktiver: Omfatter moler, kajanlæg, bassiner, bolværk, dokke m.v.
• Valgmulighed: Havnen kan vælge at værdiansætte disse til nedskrevne genanskaffelsesværdier i stedet for handelsværdier. Dette skyldes, at handelsværdien for disse specifikke aktiver kan være meget svær at fastsætte.

"Som infrastrukturaktiver anses moler, kajanlæg, bassiner, bolværk, veje og pladser, dokke, større siloer, plansiloer, oplagspladser, jernbanedele [...], tilkørselsramper, køreanlæg, større havnekraner, større tanke til olie, gas m.v. og lignende aktiver, der anvendes til havnedriften."

Økonomiske og Administrative Konsekvenser

For det offentlige:

• Varigt merprovenu på ca. 50 mio. kr. årligt.
• Kommunerne forventes at få en andel af selskabsskatten på ca. 5 mio. kr.
• Engangsomkostninger til systemtilretning hos Skatteforvaltningen.

For erhvervslivet (Havnene):

• Negative økonomiske konsekvenser svarende til skattebetalingen.
• Administrative byrder ved opgørelse af indkomst og indberetning til Skatteforvaltningen for at dokumentere overholdelse af de minimis-reglerne.
• For mindre havne uden revisionspligt indføres en forenklet metode til at opgøre, om de holder sig under støtteloftet.

Ikrafttrædelse

Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2026. Den vil have virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. juli 2026 eller senere. For havne med kalenderårsregnskab vil reglerne således først få virkning fra 1. januar 2027.

Omfattede aktiviteter og personer

Lovforslaget omfatter udenlandske personer og selskaber, der udfører aktiviteter relateret til etablering, drift og benyttelse af kunstige øer, installationer og anlæg i EEZ. Begrebet skal forstås bredt og dækker alle faser, herunder vedligeholdelse og nedtagning. Konkret vil det gælde for aktiviteter knyttet til:

• Energiøer og tilhørende havvindmølleparker.
• Anlæg til lagring af CO2 i f.eks. undergrunden i Nordsøen.

Ændringer i Kildeskatteloven (for fysiske personer)

For fysiske personer, der er skattemæssigt hjemmehørende i udlandet, udvides den begrænsede skattepligt på følgende områder:

• Personligt arbejde i tjenesteforhold: Lønindkomst for arbejde udført i EEZ på de nævnte anlæg vil blive betragtet som arbejde udført i Danmark. Skattepligten indtræder under de samme betingelser som normalt, f.eks. hvis man har en dansk arbejdsgiver, eller hvis man har en udenlandsk arbejdsgiver med et fast driftssted i Danmark. Ophold på en installation i EEZ tæller ikke med i 183-dages reglen for fysisk tilstedeværelse i Danmark.

• Arbejdsudleje: Reglerne om beskatning ved arbejdsudleje udvides til at omfatte personer, der stilles til rådighed for en virksomhed, som udfører de omfattede aktiviteter i EEZ.

• Erhverv med fast driftssted: Definitionen af et fast driftssted udvides, så et fast forretningssted i EEZ, der benyttes til de omfattede aktiviteter, kan udgøre et fast driftssted i Danmark. Dette gælder for selvstændigt erhvervsdrivende.

Ændringer i Selskabsskatteloven (for selskaber)

For udenlandske selskaber udvides definitionen af et fast driftssted tilsvarende. Et selskab, der udøver de omfattede aktiviteter gennem et fast forretningssted i EEZ, vil blive anset for at have et fast driftssted i Danmark og bliver dermed begrænset skattepligtig af den indkomst, der kan henføres til dette driftssted.

Undtagelse for transitkabler og -rørledninger

For at overholde FN's havretskonvention indføres en vigtig undtagelse. Skattepligten gælder ikke for aktiviteter relateret til undersøiske kabler og rørledninger, der udelukkende benyttes til transit gennem Danmarks EEZ.

Økonomiske konsekvenser og ikrafttrædelse

• Provenu: Lovforslaget forventes at medføre et merprovenu for staten, men størrelsen heraf kan ikke kvantificeres på nuværende tidspunkt.
• Ikrafttrædelse: Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2023.
• Territorial afgrænsning: Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.