Lovforslaget indfører en lovhjemmel i CVR-loven til at offentliggøre oplysninger om aktive konkurskarantæner i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR). Formålet er at udmønte den i 2024 vedtagne ændring af konkursloven, hvorved der blev givet fuld offentlighed om pålagte konkurskarantæner. Oplysningerne slettes fra CVR, når konkurskarantænen udløber (normalt efter 3 år).
Dette høringsmateriale omhandler et udkast til forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale Virksomhedsregister (CVR-loven). Formålet med lovforslaget er at etablere den nødvendige juridiske hjemmel i CVR-loven til at kunne offentliggøre oplysninger om personer, der er pålagt konkurskarantæne. Dette er en teknisk og juridisk opfølgning på en tidligere politisk beslutning om at skabe øget gennemsigtighed omkring konkursryttere.
Lovforslaget fremsættes som konsekvens af en ændring i konkursloven (Lov nr. 656 af 11. juni 2024), hvor Folketinget vedtog, at der skal være fuld offentlighed om pålagte konkurskarantæner. Tidligere var disse oplysninger kun tilgængelige for specifikke myndigheder som Skatteforvaltningen og politiet.
"Med lovforslaget foreslås det, at der i lov om Det Centrale Virksomhedsregister indføres en hjemmel til, at oplysninger om pålagte konkurskarantæner kan offentliggøres i CVR."
Forslaget indebærer konkrete ændringer i CVR-loven for at muliggøre visningen af karantænerne. De væsentligste elementer er:
Der indsættes et nyt punkt i formålsparagraffen (§ 2), der eksplicit angiver, at registret skal stille oplysninger om aktive konkurskarantæner til rådighed for offentligheden.
Der indsættes en ny bestemmelse, § 18 e, som er den centrale hjemmel for ordningen. Denne fastslår:
Normalt vises personers adresser i CVR kun i op til 5 år efter, de er ophørt i en virksomhed. Da en konkurskarantæne kan løbe i længere tid (eller forlænges ved gentagne karantæner), ændres § 18, således at adressen kan vises i hele den periode, karantænen er aktiv.
Meget positive over forslaget, som de har efterspurgt i 10 år. Finder det særligt værdifuldt, at data integreres direkte i CVR frem for i et separat register.
Stærkt positive, især over API-løsningen. Foreslår dog skærpet identitetskontrol af udenlandske ledelsespersoner via pasnummer for at forhindre omgåelse af karantæner gennem brug af flere enhedsnumre.
Støtter fuldt ud udvidelsen af CVR til at indeholde oplysninger om aktive konkurskarantæner. Finder det positivt, at der kun offentliggøres navn og adresse i karantæneperioden, og at identifikationsproblemer håndteres via kobling til konkursboets CVR-nummer.
Støtter lovforslaget og finder det som en hensigtsmæssig udmøntning af konkurslovens regler. Bemærker dog, at den foreslåede ordning kan medføre, at oplysninger er offentligt tilgængelige i længere tid end den normale 5-års regel for ledelsesmedlemmer.
Støtter forslaget og hilser offentliggørelsen velkommen, da de længe har efterspurgt adgang til disse data. Påpeger dog behovet for at vurdere proportionalitet og databeskyttelse (GDPR) i forhold til den systematiske API-adgang.
Er overvejende positive, men foreslår at data gemmes i længere tid for at dæmme op for 'konkursryttere'. De mener, at sletning ved karantænens udløb gør det sværere at overvåge personer, der systematisk misbruger selskabsformer.
Er neutrale, men påpeger en teknisk udfordring ved sletning af data. Sletningen af historiske karantæner kan hindre kuratorer i at vurdere, om der skal ske skærpelse af karantæne ved gentagne overtrædelser.
"Den foreslåede undtagelse vil sikre, at oplysninger om adresse og bopælsland for personer pålagt konkurskarantæne kan offentliggøres under hele karantænens varighed."
| Funktion | Beskrivelse |
|---|---|
| Søgbarhed | Man vil kunne søge på personer i CVR og se, om de har en aktiv karantæne. |
| Platforme | Oplysningerne bliver tilgængelige på www.cvr.dk og via API (maskinel adgang). |
| Data | Navn, adresse (medmindre beskyttet i CPR) og oplysninger om selve karantænen (datoer). |
| Varighed | En karantæne varer typisk 3 år. Når den udløber, slettes visningen i CVR øjeblikkeligt. |
Økonomiske konsekvenser for det offentlige: Erhvervsstyrelsen forventer udgifter til systemtilpasning:
Erhvervslivet og borgere: Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet eller borgerne. Der er ingen miljø- eller klimamæssige konsekvenser.
Forholdet til EU-retten: Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter, men overholder databeskyttelsesforordningen (GDPR) ved at sikre, at offentliggørelsen er proportionel og tidsbegrænset.
