Search for a command to run...
Myndighed
Skatteministeriet
Dato
8. december 2025
Område
Skatter og afgifter
Type
Lovforslag
Kilde
HøringsportalenRelaterede love
| Lov | § |
|---|---|
| - | |
| - |
Tilknyttede dokumenter
| Dokument | Type |
|---|---|
Lovforslaget fremsættes som reaktion på EU-Kommissionens henvendelse, hvor det er fastslået, at den nuværende danske skattefrihed for visse havne (statshavne og kommunale havne) udgør ulovlig statsstøtte. Formålet er at bringe dansk lovgivning i overensstemmelse med EU-retten ved at ophæve skattefriheden for disse havne, således at de fremover bliver fuldt skattepligtige efter selskabsskatteloven.
Forslaget indebærer, at statshavne og kommunale havne ikke længere vil være undtaget fra skattepligt. De vil fremover blive beskattet på lige fod med andre selskaber.
"Statshavne og kommunale havne, jf. dog § 3, stk. 10. Skattepligten omfatter den indkomst, som ville være opgjort, hvis havnens virksomhed var udøvet gennem en selvstændig skattepligtig enhed."
For at skåne mindre havne indføres en undtagelsesbestemmelse baseret på EU's de minimis-forordning. Havne kan forblive skattefrie, hvis den statsstøtte, de modtager (i form af sparet skat), holder sig under en bestemt grænse.
| Parameter | Betingelse |
|---|---|
| Beløbsgrænse | 300.000 euro (ca. 2,24 mio. kr.) |
| Periode | Løbende periode på 3 år |
| Overgang til skattepligt fra begyndelsen af det indkomstår, hvor grænsen overskrides |
Når en havn overgår til skattepligt, skal der fastsættes indgangsværdier for havnens aktiver (afskrivningsgrundlag). Lovforslaget indfører en særlig regel i selskabsskatteloven § 5 D, der giver havne valgfrihed for så vidt angår infrastrukturaktiver.
Infrastrukturaktiver omfatter bl.a.:
For disse aktiver kan havnen vælge at bruge nedskrevne genanskaffelsesværdier i stedet for handelsværdien, da handelsværdien for denne type specialiserede aktiver er svær at fastsætte.
For mindre havne (f.eks. kommunale lystbåde- eller færgehavne), der ønsker at dokumentere, at de holder sig under de minimis-grænsen, indføres en simpel opgørelsesmetode:
Denne metode sikrer, at havne ikke tvinges til at udarbejde fulde skatteregnskaber blot for at bevise deres skattefrihed, medmindre de overskrider beløbsgrænsen.
Lovforslaget forventes at medføre et provenu til det offentlige, men effekten indfases gradvist på grund af afskrivningsreglerne ved overgang til skattepligt.
| Provenu (Mio. kr.) | 2026 | 2027 | 2028 | 2029 | 2030 | Varigt |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Umiddelbar virkning | 0 | 5 | 15 | 20 | 25 | 65 |
| Efter tilbageløb/adfærd | 0 | 5 | 10 | 15 | 20 | 50 |
Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2026 og har virkning for indkomstår, der påbegyndes denne dato eller senere. For havne med kalenderårsregnskab vil reglerne således få virkning fra 1. januar 2027.
Søfartsstyrelsen har sendt et lovforslag i høring, der skal justere og forenkle de årlige afgifter for skibe i de danske skibsregistre.


Dette lovforslag har til formål at indføre hjemmel til dansk indkomstbeskatning af visse aktiviteter, som udenlandske fysiske og juridiske personer udfører i Danmarks eksklusive økonomiske zone (EEZ), dvs. havområdet uden for 12-sømilegrænsen. Baggrunden for forslaget er politiske aftaler om bl.a. etablering af en energiø i Nordsøen og faciliteter til lagring af CO2, hvilket skaber behov for at kunne beskatte den økonomiske aktivitet, der følger med.
Lovforslaget ændrer i kildeskatteloven og selskabsskatteloven for at udvide den geografisk.
Satser i lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven)
Information om satser i lov om indkomst- og formueskat til staten samt værdiansættelse for erhvervsdrivende.
Lovforslaget omfatter udenlandske personer og selskaber, der udfører aktiviteter relateret til etablering, drift og benyttelse af kunstige øer, installationer og anlæg i EEZ. Begrebet skal forstås bredt og dækker alle faser, herunder vedligeholdelse og nedtagning. Konkret vil det gælde for aktiviteter knyttet til:
For fysiske personer, der er skattemæssigt hjemmehørende i udlandet, udvides den begrænsede skattepligt på følgende områder:
Personligt arbejde i tjenesteforhold: Lønindkomst for arbejde udført i EEZ på de nævnte anlæg vil blive betragtet som arbejde udført i Danmark. Skattepligten indtræder under de samme betingelser som normalt, f.eks. hvis man har en dansk arbejdsgiver, eller hvis man har en udenlandsk arbejdsgiver med et fast driftssted i Danmark. Ophold på en installation i EEZ tæller ikke med i 183-dages reglen for fysisk tilstedeværelse i Danmark.
Arbejdsudleje: Reglerne om beskatning ved arbejdsudleje udvides til at omfatte personer, der stilles til rådighed for en virksomhed, som udfører de omfattede aktiviteter i EEZ.
Erhverv med fast driftssted: Definitionen af et fast driftssted udvides, så et fast forretningssted i EEZ, der benyttes til de omfattede aktiviteter, kan udgøre et fast driftssted i Danmark. Dette gælder for selvstændigt erhvervsdrivende.
For udenlandske selskaber udvides definitionen af et fast driftssted tilsvarende. Et selskab, der udøver de omfattede aktiviteter gennem et fast forretningssted i EEZ, vil blive anset for at have et fast driftssted i Danmark og bliver dermed begrænset skattepligtig af den indkomst, der kan henføres til dette driftssted.
For at overholde FN's havretskonvention indføres en vigtig undtagelse. Skattepligten gælder ikke for aktiviteter relateret til undersøiske kabler og rørledninger, der udelukkende benyttes til transit gennem Danmarks EEZ.
| Aktivitet vedr. kabler/rørledninger i EEZ | Dansk Skattepligt? |
|---|---|
| Ren transit gennem zonen | Nej |
| Forbindelse til dansk land- eller søterritorium | Ja |
| Forbindelse til udnyttelse af ressourcer på dansk kontinentalsokkel | Ja |
Dette lovforslag fra Skatteministeriet introducerer en række væsentlige ændringer og justeringer i dansk skattelovgivnin...
Læs mereDette lovforslag indeholder en række tekniske justeringer og præciseringer af ejendomsskatteloven, ejendomsvurderingslov...
Læs mereLov om ændring af sømandsbeskatningsloven og ligningsloven (Tilpasning af sømandsfradragsordningen til EU-retten, bedre vilkår for sandsugere og ændring af listen over lande omfattet af defensive foranstaltninger)