Ny lovpakke skal styrke indsatsen mod hjemløshed med takstlofter, driftsaftaler og udvidet bostøtte

• Udvidelse af statsrefusionen for bostøtte (§ 85 a) til at omfatte borgere i alle former for hjemløshed, herunder gadehjemløse og sofasovere, i op til 2 år.
• Forlængelse af den midlertidige refusionsperiode på 120 dage for ophold på herberger (§ 110) frem til den 31. marts 2028.
• Indførelse af lovhjemmel til at fastsætte takstlofter (maksimumstakster) for krisecentre (§ 109) og herberger (§ 110).
• Mulighed for at dispensere fra takstloftet for herberger, der er specifikt målrettet veteraner.
• Krav om, at private herberger skal indgå en driftsaftale med beliggenhedskommunen for at kunne indgå i den kommunale forsyning.
• Indførelse af udbudspligt for driftsaftaler med private herberger for at sikre styring af kapacitet og økonomi.
• Præcisering af, at herbergslederen træffer afgørelse om efterforsorg i form af kortvarig hjælp i overgangen til egen bolig.
• Ændring af takster for §§ 109 og 110 fra at være vejledende til at være faste takster underlagt de nye lofter.
• Lovforslaget forventes at træde i kraft den 31. marts 2026, dog med overgangsordninger for driftsaftaler frem til 2028.
• Økonomisk omfordeling hvor øgede refusionsudgifter modsvares af reduktion i det kommunale bloktilskud.

4. Refusionsperioden på herberger

Den eksisterende forhøjede refusionsperiode forlænges for at understøtte omstillingen:

Implementering og overgangsregler

Lovforslaget indeholder komplekse ikrafttrædelsesbestemmelser for at sikre en glidende overgang, især vedrørende driftsaftalerne:

• Hovedloven: Træder i kraft 31. marts 2026.
• Driftsaftaler: Reglerne om driftsaftaler har virkning fra 1. juli 2027/2028 afhængigt af specifikke overgangsregler, så eksisterende tilbud og kommuner kan nå at gennemføre udbud.

Økonomiske konsekvenser

Forslaget medfører en stigning i statslige refusionsudgifter, som modsvares af en tilsvarende reduktion i kommunernes bloktilskud. For erhvervslivet (private herberger) forventes øgede administrative byrder forbundet med deltagelse i udbud.

Kommunens Afslagsmuligheder og Begrundelsespligt

Kommunalbestyrelsen kan kun afslå borgerens valg af bostøtte på baggrund af faglige og ressourcemæssige hensyn hos leverandøren. Dette kan omfatte situationer, hvor boformen ikke kan eller vil levere støtten, eller hvor den valgte medarbejder ikke har de nødvendige kompetencer. Desuden kan borgerens boligs beliggenhed i forhold til leverandøren spille en rolle. Hvis kommunalbestyrelsen ikke imødekommer borgerens ønske, skal dette skriftligt begrundes i afgørelsen, jf. det foreslåede stk. 4 i servicelovens § 85 a.

Ministerielle Bemyndigelser

For at sikre kvalitet og ensartethed i tilbuddet bemyndiges social- og boligministeren til at fastsætte nærmere regler om leverandøraftalen mellem kommunalbestyrelsen og den boform, der leverer støtten (§ 85 a, stk. 5). Disse regler forventes at omfatte krav til boformens dokumentation af medarbejdernes kompetencer. Endvidere bemyndiges ministeren til at fastsætte en national takst for den tidsbegrænsede CTI-bostøtte (§ 85 a, stk. 6), hvilket skal bidrage til økonomisk styring og ensartethed i prissætningen på området.

Klagemuligheder og Ikrafttrædelse

En væsentlig ændring er, at kommunalbestyrelsens afgørelser om tidsbegrænset bostøtte og leverandørvalg efter den nye bestemmelse vil kunne påklages til Ankestyrelsen, jf. servicelovens § 166 og reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Loven forventes at træde i kraft den 1. januar 2026 og vil ikke gælde for afgørelser truffet før denne dato.

Konsekvenser

Lovforslaget skønnes at medføre kommunale merudgifter på 2,1 mio. kr. i 2026, stigende til 2,5 mio. kr. årligt fra 2028. Disse økonomiske konsekvenser skal forhandles med KL. For erhvervslivet forventes mindre administrative konsekvenser som følge af de nye leverandøraftaler og dokumentationskrav. For borgerne vurderes lovforslaget at medføre positive administrative konsekvenser i form af øget selvbestemmelse og en klar klagemulighed, hvis deres ønske om leverandørvalg ikke imødekommes.