Bekendtgørelsen indfører pligt til at anmelde oplag af litiumionbatterier og BESS-anlæg (Battery Energy Storage System) med litiumionbatterier til kommunalbestyrelsen (det kommunale redningsberedskab) senest 4 uger inden etablering. Formålet er at give redningsberedskaberne det nødvendige kendskab til placering og omfang af sådanne anlæg med henblik på sikker og effektiv brand- og redningsindsats. Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft 1. januar 2026.
Beredskabsstyrelsen har sendt et udkast til en ny bekendtgørelse i høring, som skal regulere anmeldelsen af oplag med litiumionbatterier samt Battery Energy Storage Systems (BESS). Baggrunden for forslaget er den grønne omstilling, der medfører et stigende antal batterianlæg i Danmark.
Litiumionbatterier udgør en særlig brandteknisk risiko, som redningsberedskabet skal kunne håndtere forsvarligt. I høringsbrevet beskrives risikoen således:
"Litiumionbatterier har en række særlige brandmæssige udfordringer, f.eks. risiko for spontan selvantændelse, kemiske reaktioner med udledning af brændbare gasser, eksplosion, høj varmeintensitet, elektrisk spænding m.m."
Formålet med bekendtgørelsen er at sikre, at de kommunale redningsberedskaber får kendskab til placeringen og omfanget af disse anlæg, så de kan tage højde for dem i deres planlægning og under en eventuel indsats.
Bekendtgørelsen skelner mellem forskellige typer af oplag og placeringer, da brandrisikoen varierer. Der er lavere grænseværdier (strammere regler) for udtjente batterier og indendørs anlæg sammenlignet med nye batterier og udendørs anlæg.
Følgende grænseværdier udløser anmeldelsespligt:
| Type af oplag / Anlæg | Placering / Tilstand | Grænseværdi (Samlet størrelse) |
|---|---|---|
| BESS | I bygning | Over 100 kWh |
| BESS | I det fri (incl. container/halvtag) | Over 500 kWh |
| Fabriksnye/ikke-udtjente batterier | Samme bygning/grundareal | Over 2.000 kWh |
| Udtjente batterier | Samme bygning/grundareal | Over 1.000 kWh |
Definitioner:
Selvom grænseværdierne overskrides, er visse anlæg undtaget fra bekendtgørelsens regler:
Bekendtgørelsen indfører en proces, hvor ejeren eller brugeren har ansvaret for at anmelde anlægget til kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet).
"Bekendtgørelsen stiller ikke formkrav til anmeldelsen. En anmeldelse kan således f.eks. ske via e-mail til det kommunale redningsberedskab."