Er overvejende positive over for lovforslaget, især EUD-fleks og styrkelsen af SPS-støtten. De ser det som afgørende, at skolerne får de nødvendige ressourcer og efteruddannelse til at løfte det øgede ansvar.
Meget positive over for lovforslaget, da det styrker kvaliteten og tiltrækningskraften i erhvervsuddannelserne, hvilket er vigtigt for finanssektorens talentmasse. De støtter især EUD-fleks og bedre udlandsophold.
Meget positive over for alle initiativer, især skærpelsen af undervisningsmiljøloven og strategier mod krænkelser. De foreslår at de nye krav til politikker mod krænkelser også skal gælde videregående uddannelser.
Bakker op om præciseringen i undervisningsmiljøloven, da det understøtter skolernes arbejde med at sikre trygge rammer for eleverne.
Ser positivt på sikring af støtte i oplæringsperioden og fokus på et krænkelsesfrit miljø. Rådet advarer dog mod kun at fokusere på 'frafaldstruede' elever ved virksomhedsbesøg, da alle elever har ret til trivsel.
Positive over for styrkelse af underviserkompetencer og SPS-ansvar. De efterlyser dog afklaring af regler for videregivelse af personfølsomme oplysninger (GDPR) mellem skole og virksomhed.
Støtter ambitionen om at styrke erhvervsuddannelserne, men understreger at inklusionen af autistiske og neurodivergente elever i dag er mangelfuld. De ønsker mere specialpædagogisk viden hos undervisere og bedre brobygning for unge med særlige behov.
Ser positivt på chikanefrie miljøer, men mener ikke forslaget adresserer problemer i oplæringsvirksomhederne tilstrækkeligt. De foreslår at retten til skoleoplæring skal indtræde tidligere i sager om krænkelser.
Byder de nye regler om et krænkelsesfrit miljø velkommen. De opfordrer stærkt til, at seksualundervisning gøres obligatorisk på erhvervsskolerne som et forebyggende værktøj.
Positive over for takstløft og fokus på trivsel. De påpeger dog, at de mange nye opgaver (EUD-fleks, virksomhedskontakt) kræver, at der følger tid og organisatorisk støtte med til lærerne.
Lovforslaget gennemfører en markant reform af erhvervsuddannelserne som opfølgning på den politiske aftale af 6. maj 2025 indgået af regeringen og et bredt flertal i Folketinget, herunder SF, LA, EL, DF, RV og Alternativet. Det ændrer erhvervsuddannelsesloven, undervisningsmiljøloven, lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og AUB-loven med ikrafttrædelse 1. juli og 1. august 2026. Formålet er at reducere frafald, styrke vilkårene for elever med funktionsnedsættelse og forbedre undervisningsmiljøet.
Dette lovforslag udmønter en række initiativer fra den politiske aftale af 6. maj 2025 om en markant styrkelse af erhvervsuddannelserne. Forslaget har til formål at reducere frafaldet, højne kvaliteten og sikre et bedre undervisningsmiljø.
Der indføres en ny ordning, eudfleks, målrettet elever med funktionsnedsættelser eller tilsvarende svære vanskeligheder.
Lovforslaget ændrer markant på måden, uddannelsesudbud styres på for at sikre bæredygtige faglige miljøer:
| Ændring | Beskrivelse |
|---|---|
| Ingen udlægning | Det bliver forbudt for godkendte skoler at "udlægge" grund- og hovedforløb samt skoleoplæringsopgaver til andre skoler. |
| Tilbagekaldelse | Udbudsgodkendelser, der ikke har været aktive i 3 år, skal som udgangspunkt tilbagekaldes. |
| Centralisering | Ministeren får hjemmel til at tilbagekalde godkendelser for at samle udvalgte hovedforløb på færre skoler gennem udbudsrunder. |
Reglerne justeres for at fremme internationalisering:
Der sættes hårdt ind over for chikane og krænkelser:
De nuværende lovfæstede parametre for dimensionering (adgangsbegrænsning) ophæves. Dette gøres for at give ministeren bemyndigelse til at fastsætte en ny dimensioneringsmodel administrativt baseret på nye kriterier aftalt med arbejdsmarkedets parter.
"Lovforslaget vil have negative økonomiske konsekvenser for staten. De statslige merudgifter indfases gradvist fra 25,1 mio. kr. i 2026 til 45,9 mio. kr. årligt fra 2031..."
