Lovforslag: Omfattende reform skal styrke erhvervsuddannelserne med fokus på fleksibilitet, trivsel og kvalitet

• Indførelse af 'eudfleks', der giver elever med funktionsnedsættelser mulighed for at forlænge uddannelsen med op til 50 pct. med fuld lønkompensation.
• Bedre muligheder for elever for at vende tilbage til skoleundervisning eller skoleoplæring efter ophold i udlandet.
• Afskaffelse af de lovfæstede parametre for dimensionering for at give plads til en ny model.
• Nyt udbudslandskab hvor hovedforløb samles på færre skoler, og forbud mod at 'udlægge' uddannelser til ikke-godkendte institutioner.
• Godkendelser til udbud, der ikke har været anvendt i 3 år, skal som udgangspunkt tilbagekaldes.
• Skolerne får et entydigt ansvar for at følge op på elever i oplæring, herunder krav om besøg hos frafaldstruede elever.
• Strammere regler og krav om strategier mod alle former for krænkende adfærd (ikke kun seksuel chikane) på skoler og i oplæring.
• Lempet adgang til Grundforløb+ (GF+) for flere målgrupper.
• Loven foreslås at træde i kraft den 1. august 2026.

3. Bedre vilkår ved udlandsophold

Reglerne justeres for at fremme internationalisering:

• Elever uden uddannelsesaftale sikres ret til optagelse på skoleperioder eller skoleoplæring, når de vender hjem fra lønnet arbejde i udlandet.
• Skoler kan forhåndsgodkende udenlandske forløb, så eleven har tryghed for sit videre uddannelsesforløb.

4. Trygt undervisningsmiljø og krænkende adfærd

Der sættes hårdt ind over for chikane og krænkelser:

• Udvidet beskyttelse: Reglerne, der hidtil har gjaldt for seksuel chikane (f.eks. fravigelse af 1-måneds fristen for ophævelse af aftale), udvides til også at omfatte forskelsbehandling, mobning og andre krænkelser.
• Skolepolitik: Erhvervsskoler forpligtes til at have en synlig strategi/politik for håndtering af alle former for krænkelser.
• Undervisningsmiljøloven: Det præciseres, at et godt undervisningsmiljø er fri for diskrimination og chikane.

5. Fastholdelse og trivsel

• Skolebesøg: Skolerne får pligt til at besøge frafaldstruede elever ude på lærepladsen.
• SPS i oplæring: Skolens ansvar for at sikre, at eleven får sin støtte (SPS) med ud i oplæringen, tydeliggøres lovmæssigt.
• Grundforløb+: Adgangen lempes, så flere, der har behov for afklaring, kan optages (begrænsninger fjernes).

6. Ny dimensionering

De nuværende lovfæstede parametre for dimensionering (adgangsbegrænsning) ophæves. Dette gøres for at give ministeren bemyndigelse til at fastsætte en ny dimensioneringsmodel administrativt baseret på nye kriterier aftalt med arbejdsmarkedets parter.

"Lovforslaget vil have negative økonomiske konsekvenser for staten. De statslige merudgifter indfases gradvist fra 25,1 mio. kr. i 2026 til 45,9 mio. kr. årligt fra 2031..."

Ny fordeling af indhold: En central ændring er en ny model for, hvordan indholdet i uddannelserne fordeles mellem den juridisk bindende bekendtgørelse og de mere fleksible uddannelsesordninger, som de faglige udvalg fastsætter. Formålet er at give de faglige udvalg større frihed til at tilpasse uddannelserne til arbejdsmarkedets behov og samtidig forenkle de centrale regler. Dette berører en lang række paragraffer, herunder regler om godskrivning for voksne (euv), afsluttende prøver, svendeprøver og eux-forløb.

Baggrund og formål

Ændringerne skal ses som et led i en større indsats for at modernisere og afbureaukratisere erhvervsuddannelserne. Ved at flytte detaljerede bestemmelser fra lovgivningen til uddannelsesordningerne, som brancherne selv har ansvaret for, bliver det lettere og hurtigere at tilpasse uddannelsernes indhold til den teknologiske udvikling og virksomhedernes behov. Dette skal sikre, at elever og lærlinge uddannes med de mest relevante kompetencer og bliver så dygtige som muligt.

Godtgørelse for uberettiget ophævelse af uddannelsesaftale ved virksomhedslukning