Bekendtgørelsen samler tre eksisterende bekendtgørelser om gymnasiale prøver og prøver i de almene voksenuddannelser i én ny, konsolideret regulering. Den indfører obligatoriske lokale eksamensregler, en eksplicit sondring mellem eksaminationsgrundlag og bedømmelsesgrundlag samt præciserede regler for brug af generativ kunstig intelligens og hjælpemidler. Bekendtgørelsen træder i kraft 15. december 2025 med virkning fra eksamensterminer, der påbegyndes efter 1. februar 2026.
Foreningen er generelt meget positive over for forenklingen og moderniseringen af reglerne. De støtter fysisk fremmøde som hovedregel, men ønsker lidt mere fleksibilitet for virtuelle eksaminatorer i særlige tilfælde.
Rektorerne kvitterer positivt for samlingen af reglerne og de øgede muligheder for forsøgsvirksomhed. De udtrykker dog en vis bekymring for kvalitetsstandarden, hvis censorer uden pædagogikum benyttes.
Foreningen er overordnet positiv, men har et specifikt ønske om at tillade mobiltelefoner som eksperimentelt måleudstyr i fysik. De argumenterer for, at telefonernes sensorer er værdifulde i undervisningen og til eksamen.
GL støtter forenklingen ved at samle bekendtgørelserne, men er kritiske over for en række centrale punkter vedrørende lærernes pædagogiske kompetencer og prøveafviklingen. De frygter for kvaliteten og retssikkerheden, hvis ufaglærte censorer tillades, eller hvis rektorer må overvære voteringen.
DEG-L ser det som et tilbageskridt, at mulighederne for virtuelle prøver begrænses til kun at være en undtagelse. De ønsker større fleksibilitet, især for voksne kursister og online-forløb, svarende til reglerne på de videregående uddannelser.
DGS er kritiske over for ændringer, som de mener svækker elevernes retssikkerhed og gennemsigtighed i klagesystemet. De er særligt bekymrede over potentielt bias, hvis skoler selv skal håndtere censorindberetninger uden om ministeriet.
Organisationen er stærkt kritisk over for begrænsningen af onlineprøver, som de betegner som et digitalt tilbageskridt. De påpeger, at det især rammer EUX og erhvervslivets behov for fleksibilitet i hele landet.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har sendt et udkast til en ny bekendtgørelse om gymnasiale prøver og prøver i de almene voksenuddannelser i høring. Formålet er primært at samle reglerne fra tre eksisterende bekendtgørelser i én ny struktur for at øge tilgængeligheden og klarheden.
Derudover opdateres reglerne for at imødekomme den teknologiske udvikling, særligt i forhold til digitale hjælpemidler og kunstig intelligens, samt for at adressere udfordringer identificeret i den hidtidige praksis.
"Formålet med den nye bekendtgørelse er dels at samle reglerne for prøverne på området i én bekendtgørelse for at skabe mere klarhed over reglerne. Dels at opdatere reglerne i forhold til den generelle udvikling på feltet"
Bekendtgørelsen indfører tydeligere rammer for brug af digitale værktøjer. Der skabes fleksibilitet til løbende at ændre hjælpemiddeloversigten uden at ændre selve bekendtgørelsen. Der er specifikt fokus på generativ AI:
"Gældende regler om kunstig intelligens indføjes, hvorved det skal bemærkes, at der med denne bekendtgørelse ikke ændres i gældende regler og praksis for digitale hjælpemidler."
Der strammes op på reglerne vedrørende sprog ved prøverne. Hovedreglen bliver, at prøvesproget skal stemme overens med undervisningssproget.
Der sker en harmonisering og afbureaukratisering af reglerne omkring censorer og klager:
| Område | Ændring |
|---|---|
| Censorindberetning | Indberetning går i første omgang til institutionen, ikke styrelsen. |
| Ombedømmelse | Sker fremadrettet udelukkende på baggrund af besvarelsen og opgaven (anonymiseret). |
| Kompetence | Præcisering af at censor som hovedregel skal have pædagogikum. |
I § 7 indføres et nyt krav om, at alle institutioner skal udarbejde lokale eksamensregler. Dette skal sikre, at alle eksaminander kender rammerne for prøveafviklingen, herunder frister, tilsyn og opførsel.
Den nye bekendtgørelse erstatter følgende tre bekendtgørelser, som ophæves:
Høringssvar (7)
Blandet modtagelse
