Høring over udkast til bekendtgørelse om ikrafttræden af databeskyttelsesregler for kriminalforsorgen og domstolene i Grønland pr. 1. juli 2026

• Bekendtgørelsen fastsætter virkningstidspunktet for databeskyttelsesregler for specifikke myndigheder i Grønland.
• Reglerne vil gælde for kriminalforsorgen og domstolene i Grønland.
• Hjemmelsgrundlaget er anordning nr. 898 af 26. juni 2023 om ikrafttræden for Grønland af lov om retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger.
• Den foreslåede ikrafttrædelsesdato er den 1. juli 2026.
• Høringsfristen er fastsat til den 4. februar 2026.
• Udkastet er udsendt af Justitsministeriets Nordatlantkontor.
• Der er udsendt både en dansk og en grønlandsk version af udkastet.

Høringsparter

En bred kreds af relevante myndigheder og organisationer er hørt i sagen, herunder:

• Retsvæsenet: Grønlands Landsret, Retten i Grønland, Domstolsstyrelsen.
• Advokatur: Advokatrådet, Advokatsamfundet, Grønlandske Advokater.
• Politi og Anklagemyndighed: Politiforbundet, Den Uafhængige Politiklagemyndighed, Den Militære Anklagemyndighed.
• Øvrige: Datatilsynet, Amnesty International, Institut for Menneskerettigheder (via Justitia/Retspolitisk forening mv.).

Bekendtgørelsen er meget kortfattet og består kun af to paragraffer: én der definerer anvendelsesområdet (kriminalforsorg og domstole) og én der fastsætter ikrafttrædelsesdatoen.

Kriminalisering af identitetsmisbrug

En ny bestemmelse, § 95 a i kriminalloven, kriminaliserer identitetsmisbrug. Den omfatter to hovedtyper:

• § 95 a, nr. 1: Den, der uberettiget anvender oplysninger om en anden person (f.eks. cpr-nummer, navn, billede) til på utilbørlig vis at udgive sig for at være denne person. Dette gælder uanset formålet og om misbruget sker digitalt eller ej. Eksempler inkluderer oprettelse af falske profiler på sociale medier eller datingplatforme.
• § 95 a, nr. 2: Den, der uberettiget videregiver materiale, hvor der er gjort brug af oplysninger om en anden person (f.eks. cpr-nummer, navn, billede) til på utilbørlig vis at manipulere denne persons fremtræden. Dette dækker f.eks. såkaldte 'deepfakes', hvor en persons ansigt eller stemme manipuleres ind i videoer eller lydklip, ofte i pornografisk kontekst. Begrebet 'utilbørlig' udelukker brug i rent private sammenhænge, parodier, satire eller kunstnerisk kontekst, med respekt for ytringsfriheden.

Afbrydelse af påtalefrist

Kriminallovens § 21, stk. 5, ændres for at forenkle reglerne om afbrydelse af påtalefrister. Fremover afbrydes påtalefristen, når den sigtede gøres bekendt med sigtelsen, eller når anklagemyndigheden anmoder om rettergangsskridt, hvorved den pågældende sigtes for overtrædelsen. For juridiske personer kan fristen afbrydes over for en person, der kan modtage forkyndelser på den juridiske persons vegne.

Sletning af udtalelser, meddelelser eller billeder

En ny bestemmelse, § 99 a i kriminalloven, giver domstolene mulighed for at bestemme, at en udtalelse, meddelelse eller et billede m.v. skal slettes, hvis det er muligt, ved dom for overtrædelse af §§ 94 (fredskrænkelser), 95 a (identitetsmisbrug) og 99 (ærekrænkelser). Forpligtelsen påhviler primært den domfældte, men kan pålægges andre, der har rådighed over materialet, f.eks. en redaktør af et medie. Bestemmelsen supplerer persondatalovens regler og skal sikre, at krænkende indhold fjernes fra offentligheden.

Mortifikation af ærefornærmende sigtelser

Kriminallovens § 99, stk. 5, nyaffattes, så mortifikation (en bemærkning i domsslutningen om, at en ærefornærmende sigtelse er ubeføjet) kun finder anvendelse på ærefornærmende sigtelser, der er 'statement of facts', og ikke 'value judgements'. Bestemmelsen i stk. 6 om offentliggørelse af domme ophæves som overflødig.

Udgang m.v. for anbragte personer

Der indsættes nye bemyndigelsesbestemmelser i kriminalloven (§ 160 a) og retsplejeloven (§ 361, stk. 4 og § 436, stk. 6). Disse giver justitsministeren hjemmel til, efter forhandling med Naalakkersuisut, social- og boligministeren samt indenrigs- og sundhedsministeren, at fastsætte administrative regler om meddelelse af tilladelse til udgang m.v. for personer, der er anbragt på hospital eller anden institution i henhold til retsafgørelser. Kompetencen til at meddele og tilbagekalde tilladelser kan delegeres til overlæger og institutionsledere, og afgørelser truffet i medfør af disse regler kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.

Styrket forurettetbeskyttelse

Retsplejeloven ændres for at styrke forurettedes rettigheder i stalkingsager:

• § 336 b, stk. 1: Forurettede i sager om stalking får ret til at blive underrettet om tidspunktet for gerningspersonens første uledsagede udgang og løsladelse, samt om eventuel undvigelse, på samme måde som i sager om vold og psykisk vold.
• § 340 a, stk. 1, nr. 2, litra b: Der gives mulighed for videoafhøring af børn under 15 år i stalkingsager, hvis barnet eller en af barnets nærmeste er forurettet, og den mistænkte er en af barnets nærmeste.

Procedureregler

Retsplejelovens § 301 ændres, så sager, hvor der nedlægges påstand om mortifikation efter kriminallovens § 99, stk. 5, eller pålæg efter kriminallovens § 99 a, når ærefornærmelser påtales offentligt, skal behandles efter kriminalretsplejens regler.

Ikrafttrædelse

Loven træder i kraft den 1. marts 2025.