Høring af lovforslag om indførelse af 12 ugers sorgorlov med barselsdagpenge til efterlevende forældre med børn under 18 år

• Lovforslaget indfører en ret til 12 ugers sorgorlov med barselsdagpenge til en forælder, hvis den anden forælder dør.
• Retten gælder for familier, hvor der er et barn under 18 år på tidspunktet for dødsfaldet.
• Orloven træder i kraft dagen efter dødsfaldet og kan ikke udskydes eller forlænges (den ligger fast i 12 uger).
• Forælderen skal opfylde barselslovens almindelige beskæftigelseskrav for at modtage dagpenge under orloven.
• Det er muligt at genoptage arbejdet helt eller delvist mod nedsatte dagpenge, men 12-ugers perioden forlænges ikke.
• Ordningen gælder kun for retlige forældre efter børneloven, ikke sociale forældre.
• Ved sammenfald med anden barselsorlov (f.eks. ved død i forbindelse med fødsel) skal den efterlevende vælge mellem orlovstyperne eller kombinere dem efter bestemte regler.
• Forslaget skønnes at koste staten 31 mio. kr. årligt fra 2027 og omfatte ca. 1.100 familier om året.
• Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2027.
• Administrationen varetages af Udbetaling Danmark, og arbejdsgivere kan søge refusion via NemRefusion.

Hvis dødsfaldet sker i forbindelse med en fødsel (f.eks. hvis moren dør under fødslen), kan der opstå sammenfaldende rettigheder mellem den nye sorgorlov og de eksisterende barselsregler (§§ 7-9).

• Den efterlevende skal som udgangspunkt vælge, hvilken orlovsret der benyttes, eller afvikle dem i forlængelse af hinanden, hvis tidsrammerne tillader det.
• Hvis den efterlevende udnytter retten til sorgorlov efter § 13, stk. 4, kan en eventuel ret til fravær efter § 9 (forældreorlov) udsættes, så den ikke går tabt.

Økonomiske konsekvenser

Lovforslaget forventes at medføre merudgifter for staten, da ca. 1.100 familier årligt vil blive berørt. Det antages, at ca. 65% af de berettigede vil benytte ordningen.

Tabellen viser udgifter før skat og tilbageløb. Tallene for 2026 vedrører primært implementeringsomkostninger i Udbetaling Danmark (IT-udvikling).

Ikrafttrædelse

Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2027. Den finder anvendelse for dødsfald, der sker på eller efter denne dato.

Hver af forældrene får en individuel ret til 26 ugers fravær, som starter dagen efter barnets død. Forældre, der opfylder barselslovens almindelige betingelser, herunder beskæftigelseskravet, har ret til barselsdagpenge i perioden.

Fleksibilitet og samspil med anden orlov

Lovforslaget introducerer øget fleksibilitet for forældre i sorg:

• Udsættelse af forældreorlov: En forælder, der holder sorgorlov, kan udsætte sin ret til forældreorlov (§ 9 i barselsloven) for et andet barn. Den udsatte forældreorlov skal afholdes, inden det andet barn fylder 9 år. Dette sikrer, at forældre ikke mister orlovsrettigheder.
• Overgang mellem orlovstyper: En forælder, der allerede er på orlov med barselsdagpenge (f.eks. barselsorlov eller forældreorlov), kan overgå direkte til sorgorlov uden at skulle opfylde beskæftigelseskravet på ny. Tilsvarende gælder ved overgang fra sorgorlov til f.eks. forældreorlov for et andet barn.
• Varsling til arbejdsgiver: En lønmodtager skal uden ugrundet ophold underrette sin arbejdsgiver om sorgorloven og dens forventede længde. Lønmodtageren får mulighed for senere at ændre (forlænge eller afkorte) den varslede orlovsperiode.

Konsekvensændringer i andre love

For at sikre en ensartet retsstilling for personer på sorgorlov, foretages der en række justeringer i anden lovgivning:

• Lov om aktiv socialpolitik: Modtagere af ydelser som kontanthjælp, ressourceforløbsydelse og ledighedsydelse bevarer retten til deres ydelse under sorgorlov og er fritaget for rådighedspligten. De får desuden ret til et barselstillæg for at afbøde den økonomiske konsekvens af ikke længere at have forsørgerstatus.
• Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats: Perioder med sorgorlov medregnes ikke i varigheden af jobafklarings- og ressourceforløb. Personer i fleksjob bevarer retten til fleksløntilskud under sorgorlov.
• Lov om sygedagpenge: Perioder med sorgorlov tæller ikke med i beregningen af sygedagpengeperioden.

Bemyndigelse til særlige revisionsregler

Lovforslaget giver beskæftigelsesministeren bemyndigelse til at fastsætte særlige regler for revisionen af regnskaberne for regnskabsåret 2021 i højst 12 kommuner.

• Formål: Formålet er at muliggøre en trinvis og kontrolleret implementering af en ny, digitalt understøttet revisionsmodel for kommunale udgifter med statsrefusion eller -tilskud.
• Implementering: Udvælgelsen af kommuner sker på baggrund af frivillighed. Den nye model, hvor revisionsresultater indberettes digitalt i stedet for via papir, forventes udrullet til alle kommuner fra 2022.

Ikrafttrædelse

Loven træder i kraft den 1. januar 2021. De nye regler om sorgorlov finder anvendelse for forældre, hvis barn er dødfødt eller dør den 1. januar 2021 eller senere.