Netselskaberne støtter de foreslåede ændringer, især lempelsen af habilitetsreglerne for serviceselskaber på tværs af forsyningsarter. De foreslår endda en yderligere opblødning af ejerforholdene i disse selskaber.
Organisationen ønsker, at lokale energifællesskabers potentiale for balancering inddrages direkte i netudviklingsplanerne. De foreslår konkrete tekstændringer for at sikre, at deres bidrag til at mindske netbelastningen anerkendes.
Drivkraft Danmark bakker op om klarere rammer, men fremhæver store problemer med netselskabernes nuværende sagsbehandlingstider og service. De kræver, at øget skønsbeføjelse følges op af strengere krav til dokumentation og benchmarking.
Støtter justering af habilitetsregler, men er betænkelige ved udmøntningen af skønsbeføjelsen. De foreslår, at netselskaber skal have samme ret som Energinet til at indføre tekniske krav uden forhåndsgodkendelse fra tilsynet for at sikre tempo i omstillingen.
DI påpeger, at formuleringen om skønsbeføjelsen er for uklar og bred, hvilket skaber usikkerhed om finansiering og projektering. De kræver objektive og gennemsigtige kriterier for at undgå forskelsbehandling af anlægsejere.
Landbrug & Fødevarer frygter, at de nye regler bliver et 'tag-selv-bord' for netselskaberne, der kan øge deres indtægtsramme ved at tvinge projekter til flere tilslutningspunkter. De kræver obligatorisk saglig dokumentation for hver beslutning.
Dansk Erhverv ser væsentlige uhensigtsmæssigheder i forslaget, især vedrørende skønsmæssig vurdering af anlægsstørrelse. De efterlyser en klarere bemyndigelse fra Folketinget og objektive kriterier for at sikre retssikkerheden.
Eurowind Energy frygter, at forslaget vil fordyre udvidelser af eksisterende anlæg og give netselskaberne uhensigtsmæssig kontrol over private selskabsstrukturer. De mener, at valget mellem ét eller flere anlæg primært bør ligge hos ejeren.
Better Energy er stærkt kritiske over for den manglende lovhjemmel til at lade systemoperatører bestemme, om anlæg er ét eller flere projekter. De frygter, at uklarheden vil bremse den grønne omstilling og skabe store finansielle risici for VE-udviklere.
Tilsynet vurderer, at de foreslåede bestemmelser er overflødige og potentielt i strid med EU-ret (RfG-forordningen). De påpeger, at systemoperatørerne allerede har de nødvendige værktøjer via tekniske krav og tariffer.
To bekendtgørelsesudkast fra Energistyrelsen – systemansvarsbekendtgørelsen og netvirksomhedsbekendtgørelsen – præciserer systemoperatørers skønsbeføjelse ved anvisning af tilslutningspunkter til det kollektive elnet, herunder kompetencen til at bestemme, om anlæg tilsluttes som ét eller flere produktionsanlæg. Baggrunden er en afgørelse fra Forsyningstilsynet af 9. maj 2025, hvor det vurderedes, at Energinet manglede tilstrækkelig hjemmel. Herudover justeres habilitetsreglerne og frister for netudviklingsplaner i netvirksomhedsbekendtgørelsen. Bekendtgørelserne forventes at træde i kraft 1. januar 2026.
Energistyrelsen har sendt udkast til revision af to centrale bekendtgørelser for elsektoren i høring: Bekendtgørelse om varetagelse af netvirksomhedsaktiviteter (netvirksomhedsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse om systemansvarlig virksomhed (systemansvarsbekendtgørelsen). Formålet er at tilpasse reglerne til den grønne omstilling, styrke elnettet og skabe klarere juridiske rammer for netvirksomhederne og Energinet.
Den mest markante ændring er en præcisering af, at Energinet og netvirksomhederne har en skønsbeføjelse, når de anviser tilslutningspunkter for nye elproduktionsanlæg. Dette sker som reaktion på en konkret afgørelse fra Forsyningstilsynet, der påpegede manglende hjemmel for Energinet til at kræve to projekter tilsluttet som ét samlet anlæg.
Formålet med præciseringen er at forhindre, at store anlæg opdeles i mindre enheder for at omgå strengere tekniske krav, hvilket kan true netstabiliteten og forsyningssikkerheden. Ændringen indføres via nye, enslydende bestemmelser i begge bekendtgørelser:
Systemansvarsbekendtgørelsen, § 6a (ny): "Energinet anviser på transmissionsnettet et tilslutningspunkt for produktionsanlæg. Herunder kan Energinet, for at sikre pålidelig og sikker drift af det kollektive net og elforsyningssikkerheden, bestemme, om anlæg tilsluttes som et eller flere produktionsanlæg."
Netvirksomhedsbekendtgørelsen, § 30a (ny): "Netvirksomheder anviser på distributionsnettet et tilslutningspunkt for produktionsanlæg. Herunder kan netvirksomheder, for at sikre pålidelig og sikker drift af det kollektive net, bestemme, om anlæg skal tilsluttes som et eller flere produktionsanlæg."
Systemoperatørernes skøn skal udøves sagligt, proportionalt og ikke-diskriminerende. Deres afgørelser kan påklages til Forsyningstilsynet.
De nuværende habilitetsregler for netvirksomheder er fundet unødigt snævre. Reglerne lempes, så en netvirksomheds ledelse kan deltage i bestyrelsen for et serviceselskab, der udfører opgaver for både netvirksomheder og (f.eks. inden for vand, varme eller affald). Ministeriet vurderer, at dette ikke øger risikoen for krydssubsidiering, da alle de involverede selskaber er underlagt monopolregulering.
For at give netvirksomhederne bedre forudsætninger for at udarbejde deres netudviklingsplaner, justeres flere centrale frister. Ændringerne giver en måned ekstra i planlægningsprocessen.
| Aktivitet | Nuværende frist | Ny frist |
|---|---|---|
| Indsendelse af høringsudkast til Forsyningstilsynet | 1. april | 1. maj |
| Forsyningstilsynets anmodning om ændring af plan | 1. oktober | 1. november |
Begge bekendtgørelser forventes at træde i kraft den 1. januar 2026.
