Dokumenter (3)

Kilde

Bekendtgørelsens opbygning og omfattede stoffer

Bekendtgørelsen omfatter 16 stoffer (§ 1, stk. 2), herunder svovldioxid (SO₂), nitrogendioxid (NO₂), partikler (PM₁₀ og PM₂,₅), bly, ozon, benzen, kulilte, PAH'er, cadmium, arsen, nikkel og kviksølv — samt som noget nyt ultrafine partikler (UFP), sodpartikler/sort kulstof (BC) og ammoniak (NH₃). Miljøstyrelsen udpeges som ansvarlig myndighed for vurdering, overvågning, godkendelse af målesystemer, planlægning og information af offentligheden (§ 2) og inddeler landet i zoner og regionale enheder med gennemsnitlig eksponering (§ 4).

Skærpede grænseværdier fra 2030

Kernen i udkastet er de skærpede grænseværdier i bilag 1. Tabellen viser de vigtigste ændringer fra de grænseværdier, der gælder pr. 11. december 2026 (svarende til de hidtidige regler), til de skærpede værdier pr. 1. januar 2030:

Hertil kommer mål for gennemsnitlig eksponeringskoncentration (AEI) på 5 µg/m³ for PM₂,₅ og 10 µg/m³ for NO₂ samt forpligtelser til reduktion af den gennemsnitlige eksponering fra 2030 (bilag 1, afsnit 5) og langsigtede mål for ozon til indfrielse pr. 1. januar 2050.

Nye og skærpede varslings- og informationstærskler

Der fastsættes for første gang varslings- og informationstærskler for partikler, og tærsklerne for SO₂ og NO₂ skærpes (bilag 1, afsnit 4):

Ved overskridelse — eller forudset overskridelse — skal Miljøstyrelsen gennemføre nødforanstaltningerne i de kortsigtede handlingsplaner og informere offentligheden "hurtigst muligt, og så vidt muligt inden for få timer" (§ 15).

Udbygget vurdering og overvågning

• Vurderingstærskler og zoneklassificering (§§ 5-7): Alle zoner klassificeres i forhold til vurderingstærsklerne i bilag 2, og klassificeringen revideres mindst hvert femte år. Over tærsklerne kræves faste målinger, suppleret med modelleringsprogrammer eller indikative målinger; fra to år efter vedtagelsen af gennemførelsesretsakterne efter direktivets artikel 8, stk. 7 bliver supplerende modellering/indikative målinger obligatorisk i zoner med overskridelser.
• Prøvetagningssteder (§§ 8-9): Mindsteantal fastsættes i bilag 3; reglerne om placering og geografisk repræsentativitet præciseres (bilag 4), og prøvetagningssteder med registrerede overskridelser inden for de foregående tre år må som udgangspunkt ikke flyttes.
• Nye stoffer: Der indføres krav om overvågning af ultrafine partikler (mindst ét prøvetagningssted pr. 5 mio. indbyggere på steder med sandsynlighed for høje koncentrationer), sodpartikler og ammoniak.
• Overvågningssupersites (§ 10): Miljøstyrelsen skal oprette mindst ét overvågningssupersite på en bybaggrundsstation og mindst ét på en landbaggrundsstation til indsamling af langsigtede data om flere forurenende stoffer; fælles supersites med nabolande er mulige.
• Datakvalitet (§ 11 og bilag 5-6): Detaljerede datakvalitetsmål for måle- og modelusikkerhed samt datadækning, referencemålemetoder (EN-standarder) og kvalitetssikring via nationale referencelaboratorier.

Luftkvalitetsplaner, køreplaner og fristudsættelse

Ved overskridelse af grænse- eller målværdier skal Miljøstyrelsen fastlægge luftkvalitetsplaner, der holder overskridelsesperioden så kort som muligt og ikke længere end fire år (§ 20). Ved overskridelser i perioden 1. januar 2026 - 31. december 2029 af værdier, der først skal nås i 2030, fastlægges luftkvalitetskøreplaner (§ 21). Planerne skal opfylde indholdskravene i bilag 8, høres offentligt efter direktiv 2003/35/EF (§ 24) og sendes til Kommissionen senest to måneder efter vedtagelsen (§ 25). Miljøstyrelsen skal desuden vurdere behovet for strengere emissionsgrænseværdier for mellemstore fyringsanlæg i overskridelseszoner (§ 26).

Fristen for at nå grænseværdierne kan udsættes (§§ 18-19):

Kortsigtede handlingsplaner og grænseoverskridende forurening

Ved risiko for overskridelse af varslingstærskler skal Miljøstyrelsen fastlægge kortsigtede handlingsplaner med nødforanstaltninger (§§ 27-28). Bilag 9 nævner bl.a. begrænsning af køretøjer i trafikken, billig eller gratis offentlig transport, suspendering af bygge- og anlægsarbejder, gadefejning og fleksible arbejdsordninger. Ved grænseoverskridende luftforurening skal Miljøstyrelsen underrette og samarbejde med de berørte medlemsstater og Kommissionen, herunder om koordinerede planer (§§ 29-30).

Erstatning for skader på menneskers sundhed — nyt kapitel 8

Som noget helt nyt indeholder udkastet regler om erstatning:

"Medmindre det følger af anden lovgivning, har berørte personer i tilfælde af skade på menneskers sundhed som følge af en overtrædelse af §§ 20-22, eller § 27, ret til at kræve og opnå erstatning for denne skade, som er begået forsætligt eller uagtsomt, efter dansk rets almindelige erstatningsregler." (§ 34)

Forældelsesfristen er 3 år og regnes først fra det tidspunkt, hvor overtrædelsen er ophørt, og fordringshaveren har eller med rimelighed kunne forventes at have fået kendskab hertil (§ 35). Reglerne afventer som nævnt vedtagelsen af hjemmelsbestemmelserne §§ 64 g og 64 h i miljøbeskyttelsesloven.

Information af offentligheden og klageadgang

Miljøstyrelsen skal indføre et luftkvalitetsindeks med opdateringer på timebasis for mindst SO₂, NO₂, partikler og ozon og anvender som udgangspunkt Det Europæiske Miljøagenturs indeks (§ 31). Offentligheden skal informeres om overskridelser, planer, fristudsættelser og sundhedsvirkninger i overensstemmelse med bilag 10, gratis og via lettilgængelige kanaler i overensstemmelse med direktiv 2007/2/EF og direktiv (EU) 2019/1024. Miljøstyrelsens afgørelser efter bekendtgørelsen kan ikke påklages til anden administrativ myndighed (§ 33).

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

"Miljøstyrelsen har vurderet, at ændringen af luftkvalitetsbekendtgørelsen ikke medfører administrative eller økonomiske konsekvenser for erhvervslivet."

Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) vurderer i præhøring, at bekendtgørelsen er erhvervsrettet, men ikke medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Ikrafttrædelse

Bekendtgørelsen koordinerer i øvrigt overvågning og planer med direktiv (EU) 2016/2284 om nationale emissionsreduktioner (NEC-direktivet), direktiv 2010/75/EU om industrielle emissioner og direktiv 2002/49/EF om ekstern støj.

Høringsparter

Udkastet er sendt i høring hos 75 parter, herunder ministerier og styrelser (bl.a. Sundhedsstyrelsen, Energistyrelsen, Vejdirektoratet), kommuner og KL, erhvervs- og brancheorganisationer (bl.a. Dansk Industri, Danske Rederier, Drivkraft Danmark), grønne organisationer (bl.a. Danmarks Naturfredningsforening, Rådet for Grøn Omstilling), sundhedsorganisationer (bl.a. Lungeforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Astma-Allergi Danmark) samt universiteter og forskningsinstitutioner.