Dokumenter (3)

Kilde

Overgangsreglen i § 14, stk. 2 fastslår, at de to nye krav (§ 3, stk. 5 og § 5, stk. 5) ikke finder anvendelse på ansøgninger indgivet før ikrafttrædelsen — for disse gælder de hidtidige regler.

Ordningens rammer (§§ 1-3)

Ordningen målrettes investeringer i Danmark i nye produktionsfaciliteter eller udvidelse af eksisterende inden for de seks teknologiområder, jf. bilag II til CISAF-rammebestemmelserne og bilag 1 til bekendtgørelsen. Støtten ydes som direkte tilskud og kan suppleres af lån og garantier fra EIFO på markedsvilkår i overensstemmelse med kravene i underafsnit 2.9.2 i Europa-Kommissionens afgørelse SA.105087 (2022/N) af 12. maj 2023 om etableringen af EIFO.

Centrale beløbsgrænser og krav:

Det nye egetbidragskrav lyder:

"Danmarks Eksport- og Investeringsfond skal sikre, at støttemodtageren yder et finansielt bidrag på mindst 25 % af de støtteberettigede omkostninger med egne midler eller via fremmedfinansiering i en form, der ikke omfatter nogen offentlig støtte jf. punkt 169 i Rammebestemmelser for statsstøtteforanstaltninger til støtte for aftalen om ren industri."

Virksomheder kan søge om støtte til flere projekter, men skal indsende én ansøgning pr. projekt (§ 3, stk. 6).

Definitioner (§ 2)

Bekendtgørelsen definerer bl.a. hvornår arbejdet med et investeringsprojekt anses for påbegyndt (anlægsarbejdets start eller første retligt bindende tilsagn om køb af udstyr — køb af jord og forberedende arbejde tæller ikke) og afsluttet (når fabrikken/faciliteten er klar til at producere). Begrebet kriseramt følger Kommissionens rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte ikke-finansielle virksomheder (2014/C 249/01). Privat långiver omfatter bl.a. pengeinstitutter og realkreditinstitutter med tilladelse efter lov om finansiel virksomhed § 7 og § 8, EU/EØS-kreditinstitutter, forsikringsselskaber samt firmapensionskasser med tilladelse efter lov om firmapensionskasser.

Betingelser for tildeling og krav til ansøgning (§§ 4-6)

• Finansieringsplan (§ 4, stk. 1): EIFO skal godkende en finansieringsplan baseret på enten kreditvurdering hos en privat långiver eller en samlet stærk finansiel position (fx egenkapitalfinansiering).
• Matching-princip (§ 4, stk. 2-3): Virksomheden skal godtgøre, at der findes støttemuligheder i andre lande i eller uden for EU med tilsvarende formål, og kan alene søge støtte i Danmark svarende til den maksimalt tilladte støtteintensitet og det maksimale støttebeløb i det andet land. Udenlandsk støtte kan også bestå i fx skattefordele.
• Dansk økonomisk interesse (§ 4, stk. 4): Støtten skal have en positiv, forventet effekt på dansk erhvervsliv og samfundsøkonomi.
• Ansøgningens indhold (§ 5, stk. 1): 10 obligatoriske elementer, herunder finansieringsplan, godtgørelse af udenlandske støttemuligheder, projektbeskrivelse, redegørelse for bidrag til dansk styrkeposition, erklæring om ikke-flytning (2 år før/efter, jf. CISAF punkt 172, litra a-b), økonomiske oplysninger til kriseramt-vurdering, oplysninger efter CISAF bilag III samt tro- og loveerklæring.
• Frister (§ 5, stk. 2-5): Ansøgning skal indgives inden arbejdet påbegyndes; arbejdet skal påbegyndes senest 12 måneder efter støtteaftalen og afsluttes senest 4 år efter tilsagn, medmindre særlige forhold foreligger — dog med et nyt absolut loft: forlængelse kan maksimalt udgøre 48 måneder.
• Krav til støttemodtager (§ 6): Tilskuddet må ikke anvendes til andre formål (herunder ikke til indfrielse af lån m.v.), investeringerne skal opretholdes i området i mindst 5 år (3 år for SMV'er), EIFO skal kontrollere risikoen for at investeringen ikke finder sted i EØS, og støttemodtager må ikke være kriseramt.

Ansøgningsproces og prioritering (§§ 7-8)

Midlerne tildeles i en eller flere ansøgningsrunder, hvis tidspunkter og frister fastsættes af erhvervs- og konkurrencekraftsministeren. Åbenlyst ufuldstændige eller ukorrekte ansøgninger vurderes ikke. EIFO rangerer fyldestgørende ansøgninger efter projekternes bidrag til at fastholde og udvikle en dansk styrkeposition og det tilknyttede danske økosystem, med vægt på virksomhedens aktuelle tilstedeværelse i Danmark, investeringens størrelse, planer for langsigtet tilstedeværelse og den ansøgte støtteintensitet — det højest rangerede projekt tildeles støtte først. Overstiger en ansøgning den resterende tilsagnsramme, kan EIFO tilbyde et reduceret beløb; afslås tilbuddet, gives afslag. Fælles projekter (fx joint ventures) kan støttes, hvis hver virksomhed opfylder kravene.

Udbetaling, tilbagebetaling og klageafskæring (§§ 9-10)

EIFO udarbejder retningslinjer for udbetaling. Tilbagebetalingsreglerne er skarpe:

I alle tilfælde tillægges morarenter efter renteloven § 5. Projektændringer kan godkendes efter begrundet ansøgning, hvis projektet i det væsentlige svarer til det oprindelige. Efter § 10 kan EIFO's tildeling af støtte og krav om tilbagebetaling ikke påklages.

Statsstøtteretlige rammer (§ 11)

Administrationen skal ske inden for den til enhver tid gældende afgørelse fra Europa-Kommissionen om Grøn Investeringsordning, og EIFO's tilsagn skal afvente Kommissionens afgørelse. Kumulering med anden statsstøtte er mulig inden for de maksimale intensiteter, dog må den samlede støtte aldrig overstige 100 pct. af de støtteberettigede omkostninger. Støtte kan ikke tildeles virksomheder med ikke-tilbagebetalt ulovlig statsstøtte (Deggendorf-princippet). EIFO skal offentliggøre individuelle støttetildelinger på det centrale statsstøttewebsted senest 6 måneder efter tildelingen, indsende årlige rapporter til Kommissionen og opbevare detaljeret dokumentation i 10 år.

Økonomi, tilsyn og revision (§§ 12-13)

Ubenyttede midler tilbagebetales til staten ved ordningens ophør, og administrationsomkostninger må maksimalt udgøre 1,67 pct. af den samlede støtteramme. Erhvervsministeriet fører tilsyn med ordningen som led i det almindelige tilsyn med EIFO, ordningen indgår i EIFO's reviderede årsrapport, og der skal føres separat regnskab med årlig revisorerklæring med begrænset sikkerhed. EIFO skal holde erhvervs- og konkurrencekraftsministeren orienteret om alle væsentlige forhold.

Bilag 1 — nøglekomponenter og kritiske råstoffer

Bilaget udmønter CISAF bilag II (punkt 160, jf. punkt 163) i en detaljeret liste over støtteberettigede slutprodukter og nøglekomponenter:

• Brintteknologier: elektrolysatorer (AEL, PEMEL, AEMEL, SOEL) og brændselsceller (PEMFC, SOFC) med tilhørende stacks, membraner, elektroder og bipolare plader; brintkompressorer, tankstationer, rørledninger, lagertanke og ammoniak-crackere.
• Vindmøller (onshore/offshore): naceller, rotornav, lejer, drivliner, permanente magneter, gearkasser, vinger, tårne og fundamenter/flydere.
• Elnetteknologier: transformerstationer, kabler (HVDC/HVAC), afbrydere, transformere, master, ledere og isolatorer.
• Biofuels og RFNBO/e-fuels: reaktorer og efterbehandlingsanlæg til konvertering af biomasse, syngas, H2 og CO2/N2.
• Biosolutions: mikroorganismer, enzymer og biopolymerer.

Kritiske råstoffer defineres ved henvisning til bilag IV i Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 (gruppefritagelsesforordningen) og omfatter 34 råstoffer fra antimon over lithium, sjældne jordarter og siliciummetal til vanadium.

Høringsprocessen

Udkastet er sendt til en bred kreds af godt 120 høringsparter — bl.a. Dansk Industri, Dansk Erhverv, Green Power Denmark, Brintbranchen, Finans Danmark, Landbrug & Fødevarer, KL, Danske Regioner, domstolene samt grønne organisationer som Greenpeace, WWF og Rådet for Grøn Omstilling. Bemærkninger sendes til fuldmægtig Jakob Pronk Mollerup (jakmol@em.dk), og eventuelle høringssvar offentliggøres på Høringsportalen. Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft i 2026 (dato endnu ikke fastsat i udkastet) og er i udkastet signeret af erhvervsminister Martin Lidegaard.