Bekendtgørelsen udpeger med hjemmel i lov om statsligt udpegede energiparker et areal på ca. 234 hektar ved Rydal vest for Frederikshavn til en statslig energipark for vindmøller og solcelleanlæg, med henblik på at fremme vedvarende energi og understøtte firedoblingen af sol og vind på land frem mod 2030. Udkastet ledsages af en miljørapport og en Natura 2000-væsentlighedsvurdering.
Plan- og Landdistriktsstyrelsen har sendt et udkast til bekendtgørelse om en energipark ved Rydal i Frederikshavn Kommune samt en tilhørende miljørapport og Natura 2000-væsentlighedsvurdering i offentlig høring. Bekendtgørelsen udpeger et areal på ca. 234 hektar vest for Frederikshavn til en statslig energipark til opstilling af vindmøller og solcelleanlæg.
Bekendtgørelsen udstedes med hjemmel i § 3, stk. 1 i lov om statsligt udpegede energiparker (lov nr. 614 af 11. juni 2024). Loven er et centralt element i udmøntningen af Klimaftale om mere grøn energi fra sol og vind på land 2023 og skal understøtte målsætningen om en markedsdrevet firedobling af elproduktionen fra sol og vind på land frem mod 2030.
"Med baggrund i lov om statsligt udpegede energiparker skaber bekendtgørelsen bedre rammer for etablering af solcelleanlæg og vindmøller i området. Konkret medfører udpegningen af et område som energipark en række lempelser af krav fra gældende lovgivning."
Udkastet består af fem korte paragraffer, der alene fastlægger en overordnet arealreservation. Bekendtgørelsen indeholder ikke bestemmelser om placering, type, højde, ydre fremtræden, adgang, hegn eller korridorer - disse forhold fastlægges i den efterfølgende kommunale planlægning og konkrete projektudvikling.
| § | Indhold |
|---|---|
| § 1 | Arealet, der fremgår af bilag 1, er en energipark |
| § 2 |
| Energiparken er udpeget for at fremme opstilling af vindmøller og solcelleanlæg |
| § 3 | Udpegningen er ikke til hinder for etablering af vådområder på lavbundsarealer og tekniske anlæg |
| § 4 | Skal-krav om minimumsafstande til beboelse ved planlægning for solcelleanlæg |
| § 5 | Ikrafttræden (dato ikke fastsat, forventeligt 2026) |
For solcelleanlæg, som defineret i § 2, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 440 af 3. maj 2024 om planlægning for lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, gælder følgende skal-krav:
| Situation | Minimumsafstand |
|---|---|
| Fra landsbyer, sommerhus- og kolonihaveområder | 150 meter |
| Solceller på én side af beboelse | 150 meter |
| Solceller på to sider af beboelse | 300 meter |
| Solceller på tre eller flere sider af beboelse | 750 meter |
Afstanden kan være mindre efter en konkret vurdering, fx hvis ejer og evt. lejer er indforstået, hvor der er indgået aftale om opkøb til nedlæggelse, eller hvor terrænforhold/skov udgør en permanent visuel barriere. Bemærk, at bekendtgørelsen skærper solcellebekendtgørelsens tilsvarende bør-regler i § 3 til bindende skal-krav.
Udpegningen som energipark medfører - via lov om statsligt udpegede energiparker - en række lempelser af krav fra anden lovgivning. Anvendelse af lempelserne forudsætter, at tilladelsen eller dispensationen er nødvendig for, at energiparken kan realiseres:
| Bestemmelse | Lempelse |
|---|---|
| Planloven § 5 b, stk. 1, nr. 1 | Energianlæg i kystnærhedszonen uden særlig planlægningsmæssig/funktionel begrundelse |
| Planlovens § 11 a, stk. 8 | Byzone med erhvervsområde til power-to-X uden krav om tilknytning til eksisterende byzone |
| Naturbeskyttelsesloven § 50, stk. 1 | Dispensation til vindmøller/solceller inden for fredninger |
| Naturbeskyttelsesloven § 16 | Dispensation inden for sø- og åbeskyttelseslinjen |
| Naturbeskyttelsesloven § 17 | Dispensation inden for skovbyggelinjen |
| Naturbeskyttelsesloven § 18 | Dispensation inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen |
| Naturbeskyttelsesloven § 19 | Dispensation inden for kirkebyggelinjen |
| Skovloven § 6 | Ophævelse af fredskovspligt |
| Skovlovens § 11, stk. 1 | Dispensation inden for arealer udpeget som fredskov |
| Museumslovens § 29 a | Dispensation til ændring i tilstanden af sten- og jorddiger |
Kommunalbestyrelsens hjemmel til at gøre undtagelse fra naturbeskyttelseslovens bygge- og beskyttelseslinjer for energiparker fremgår af naturbeskyttelsesloven § 65, stk. 3.
Udkastet fastlægger rammer for projekter omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, punkt 3a (industrianlæg til fremstilling af elektricitet mv.) og punkt 3j (anlæg til udnyttelse af vindkraft). Udkastet er derfor miljøvurderingspligtigt, og der er udarbejdet en miljørapport (Rambøll, 26. januar 2026, 158 sider) samt en Natura 2000-væsentlighedsvurdering.
| Miljøemne | Sandsynlig påvirkning |
|---|---|
| Landskabets karakter | Væsentlig og negativ |
| Landskabselement med åbeskyttelseslinje (Skærum Å) | Væsentlig og negativ |
| Fortidsminde som landskabselement / skovbyggelinje | Moderat og negativ |
| Kulturarv (sten- og jorddige, fortidsminder) | Begrænset og negativ (ikke væsentlig) |
| Lavbundsjord | Moderat og negativ (ikke væsentlig) |
| Klima | Væsentlig og positiv |
| Vand (vandløb, grundvand, drikkevand) | Ingen risiko for forringelse / væsentlig påvirkning kan afvises |
| Natura 2000 (N4 og N8) | Væsentlig påvirkning kan afvises |
| Bilag IV-arter og fuglearter | Potentiel, men ukendt påvirkning (afgøres i senere planlægning) |
| Øvrige fredede arter | Væsentlig og negativ |
| Beskyttede naturtyper / økologiske forbindelser | Moderat og negativ |
| Materielle goder (ejendomme) | Begrænset og negativ |
| Menneskers sundhed (støj) | Begrænset og negativ |
Der er samlet identificeret fire tilfælde af væsentlig påvirkning fordelt på tre miljøemner (landskab, klima og biologisk mangfoldighed). For klimaet er påvirkningen positiv, idet energiparken - hvis hele arealet udlægges til solceller - anslås at kunne producere ca. 176.000-234.000 MWh årligt, svarende til elforbruget for ca. 39.000-52.000 gennemsnitsfamilier, og dermed fortrænge fossil elproduktion.
"På trods af de omfattende påvirkninger på lokalområdet viser miljørapporten, at placeringen ved Rydal miljømæssigt er et fornuftigt valg."
Miljørapporten konkluderer, at der ikke er behov for at tilpasse bekendtgørelsens rammer, men oplister opmærksomhedspunkter til den efterfølgende planlægning - fx at der ikke bør etableres tekniske anlæg i erosionsdalen ved Skærum Å, og at der bør reserveres en 25-meter-zone langs vandløb til restaureringstiltag.
Væsentlighedsvurderingen (bilag 1) omfatter de to nærmeste relevante Natura 2000-områder:
Vurderingen fokuserer på arterne bæklampret, havlampret og odder, som har hydrologisk forbindelse til det udpegede areal. Da bekendtgørelsen kun fastlægger overordnede rammer og ikke forudsætter grundvandssænkning inden for 300 m af vandløbet, konkluderes det:
"Det kan afvises, at der vil ske en væsentlig påvirkning af arter på områdernes udpegningsgrundlag og områdernes integritet. Der skal derfor ikke gennemføres en Natura 2000-konsekvensvurdering."
Vurderingen bygger på EU's habitatdirektiv (92/43/EØF) og fuglebeskyttelsesdirektiv (2009/147/EF), som er gennemført i dansk ret ved bl.a. Habitatbekendtgørelsen (BEK nr 1098 af 21/08/2023).
Ca. 20 hektar af arealet er kortlagt som kulstofrig lavbundsjord (6-12 % og over 12 % tørv), og ca. 8,5 % er i Frederikshavn Kommuneplan vedtaget som lavbundsareal, der kan genoprettes. Dette skaber en potentiel arealkonflikt med Aftale om et Grønt Danmark, hvor der frem mod 2030 skal udtages ca. 140.000 ha kulstofrige lavbundsjorde (inkl. randarealer). Konflikten er håndteret i § 3, der fastslår, at udpegningen ikke er til hinder for etablering af vådområder på lavbundsarealer.
I Frederikshavn Kommune kendes to øvrige foreslåede energiparker - ved Sæbygaard (ca. 9,2 km syd, 144 ha) og ved Sæby (ca. 14,3 km syd, 258 ha) - samt to vedtagne, ikke-realiserede lokalplaner for solcelleanlæg ved Ribberholt og Starbakke. Disse kan i samspil med Rydal give en kumulativ (positiv) klimaeffekt, men på grund af afstanden kun begrænset kumulativ landskabelig påvirkning.
Den offentlige høring løber i 8 uger. Høringssvar sendes til hoering_energiparker@plst.dk mærket "ID nr. 808 Rydal" senest den 14. september 2026. Modtagne høringssvar offentliggøres på Høringsportalen.dk (undtaget svar fra ministerier og myndigheder). Der skal desuden udføres selvstændige miljøvurderinger i den efterfølgende plan- og projektfase inden for energiparken.
