Lovforslag om fem års forlængelse af overgangsordningen for spildevandsselskabers medfinansiering af klimatilpasningsprojekter

• Lovforslaget forlænger den eksisterende overgangsordning for medfinansieringsprojekter med 5 år.
• Fristen for at påbegynde anlæggelse af projekter under overgangsordningen flyttes fra 1. januar 2027 til 1. januar 2032.
• Fristen for anmeldelse til Vandsektortilsynet udskydes tilsvarende fra 15. april 2028 til 15. april 2033.
• Ændringen gælder for projekter, hvor der var indgået medfinansieringsaftale før 1. januar 2021.
• Formålet er at sikre færdiggørelse af planlagte projekter, der ikke kan nås inden for den nuværende frist.
• Projekter under overgangsordningen er undtaget fra nyere og strengere krav om samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed.
• Der forventes ingen direkte økonomiske konsekvenser for stat, kommuner eller regioner.
• Vandtaksterne kan blive påvirket indirekte, da ældre projekter kan være dyrere end projekter under de nye regler.
• Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2026.

"I § 6, stk. 2, 3. pkt., ændres »2027« til: »2032«, og »2028« ændres til: »2033«."

Betydning for regulering

Ved at forblive under overgangsordningen undtages disse ældre projekter fra de strammere krav, der blev indført med 2020-lovgivningen. De nye regler stiller blandt andet krav om:

• Selskabsøkonomisk omkostningseffektivitet (i omkostningsbekendtgørelsen)
• Samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed (i serviceniveaubekendtgørelsen)

Ministeriet vurderer, at en forlængelse er nødvendig for at skabe balance mellem hensynet til den nye regulering og hensynet til de investeringer, der allerede er planlagt eller foretaget.

Økonomiske og administrative konsekvenser

For det offentlige: Lovforslaget vurderes ikke at have væsentlige økonomiske konsekvenser for staten, kommunerne eller regionerne. Det pålægger ikke kommunerne nye opgaver eller krav om revidering af spildevandsplaner.

For borgere og erhvervsliv: Der er ingen direkte administrative byrder. Dog kan der forekomme indirekte økonomiske konsekvenser for forbrugerne via vandtaksterne. Da projekterne under overgangsordningen ikke er underlagt de samme effektivitetskrav som nye projekter, kan de potentielt være dyrere at gennemføre.

"Projekterne, som på grund af overgangsordningen er undtaget fra disse krav, kan således blive større og dermed dyrere. Dette vil kunne medføre en større stigning i vandtaksterne, end stigningen ellers ville have været [...]."

Ikrafttrædelse

Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2026. Det bemærkes desuden, at der sideløbende forventes udsendt en ændring til omkostningsbekendtgørelsen, så overgangsperioden for projekter, der ikke er medfinansieringsprojekter, også forlænges tilsvarende.

Spildevandsselskabers Klimatilpasning

Lovforslaget ændrer markant reglerne for spildevandsselskabers deltagelse i klimatilpasningsprojekter.

• Nye finansieringsregler: De tidligere regler om medfinansiering, hvor spildevandsselskaber kun kunne dække en del af udgifterne til kommunale og private projekter, ophæves. I stedet får selskaberne nu mulighed for at finansiere 100% af de nødvendige udgifter til projekter, der håndterer spildevand, herunder tag- og overfladevand. Dette gælder ikke kun for traditionelle spildevandsanlæg, men også for andre typer anlæg som f.eks. grønne løsninger på overfladen (f.eks. klimaveje, regnbede), uanset om selskabet ejer anlægget. Formålet er at give selskaberne fleksibilitet til at vælge den mest omkostningseffektive løsning.

• Krav om samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed: Der indføres et centralt krav om, at klimatilpasningsprojekter, der hæver serviceniveauet for håndtering af regnvand ud over et fastsat basisniveau (typisk en 5-års hændelse for separatkloakerede og 10-års for fælleskloakerede områder), skal være samfundsøkonomisk hensigtsmæssige. Dette afgøres via en analyse, hvor omkostningerne ved projektet sammenlignes med værdien af de undgåede skader. Miljøministeren får bemyndigelse til at fastsætte detaljerede regler for denne beregning, herunder hvilke data og metoder der skal anvendes. Kommunalbestyrelsen fastsætter serviceniveauet i spildevandsplanen, enten direkte eller ved at pålægge spildevandsselskabet at gøre det i henhold til de nye regler.

• Aftaler om højere serviceniveau: Hvis en kommune eller private parter ønsker et højere beskyttelsesniveau end det, der er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt, kan de indgå en aftale med spildevandsselskabet. Selskabet kan levere det højere serviceniveau, mod at den anden part betaler alle meromkostninger forbundet hermed.

Ny Model for Teknologiudvikling

Lovforslaget reformerer den måde, vandselskaber i fællesskab kan fremme teknologiudvikling.

• Oprettelse af foreninger: Den hidtidige Vandsektorens Teknologiudviklingsfond (VTU) afvikles. I stedet kan vandselskaberne oprette en eller flere foreninger, der kan yde støtte til projekter, som forbedrer vandsektorens effektivitet og kvalitet. Det er frivilligt for selskaberne at deltage og bidrage økonomisk via taksterne.

• Krav til foreningerne: Foreningerne skal være organisatorisk uafhængige og åbne for medlemskab for alle vandselskaber. De skal nedsætte faglige paneler til at vurdere ansøgninger og offentliggøre projektresultater.

• Tilsyn: Forsyningssekretariatet får til opgave at føre tilsyn med, at foreningerne ikke udbetaler midler i strid med deres formål, og kan pålægge dem at nedbringe for høje administrationsomkostninger. Overtrædelse af påbud kan medføre bødestraf.

Tilsyn og Økonomisk Regulering

Forsyningssekretariatets rolle styrkes for at sikre, at de nye regler efterleves.

• Betingelser for tillæg til indtægtsrammer: Når et spildevandsselskab søger om at få dækket udgifter til et klimatilpasningsprojekt via en forhøjelse af deres indtægtsramme (et tillæg), skal Forsyningssekretariatet kontrollere, at projektet lever op til kravene om samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed og selskabsøkonomisk omkostningseffektivitet. Alle tillæg til klimatilpasning bliver fremover underlagt effektiviseringskrav.

• Indberetning af data: Der indføres krav om, at selskaberne skal indberette data om alle klimatilpasningsprojekter til Forsyningssekretariatet. Dette skal bruges til at evaluere ordningen og udarbejde nøgletal for sektoren.

Ikrafttrædelse og Overgangsordninger

Loven træder i kraft den 1. januar 2021.

Der er fastsat specifikke overgangsregler for projekter, der var i gang under de gamle regler:

De hidtidige regler for Vandsektorens Teknologiudviklingsfond (VTU) gælder, indtil fonden formelt er opløst, og dens resterende midler er overført til Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP).

Udvidelse af energispareloven til at omfatte drivhusgasreduktion og nye støttemuligheder