Høring over lovforslag om ændring af beredskabsloven med fokus på styrkelse af det operative beredskab og beredskabsplanlægningen samt inkludering af hybride trusler

• Inkludering af 'hybridhandlinger' i beredskabslovens definition af ulykker og katastrofer for at matche det aktuelle trusselsbillede.
• Beredskabsstyrelsen får mulighed for at overtage kommandoen over det samlede redningsberedskab (statsligt og kommunalt) ved komplekse hændelser som krig eller terror.
• Formel integrering af Kystredningstjenesten og alarmcentralerne under Beredskabsstyrelsen med tilhørende lovhjemmel.
• Indførelse af hjemmel til at skaffe adgang til privat ejendom uden retskendelse for Kystredningstjenesten samt det kemiske og nukleare beredskab i akutte situationer.
• Skærpede krav til beredskabsplanlægning for ministerier, regioner og kommuner, herunder et 'følg eller forklar'-princip vedrørende udtalelser fra Styrelsen for Samfundssikkerhed.
• Mulighed for at Beredskabsstyrelsen kan yde assistance til andre myndigheder i særlige tilfælde, der ligger ud over det ordinære redningsberedskab.
• Styrkelse af tilsynsbeføjelser på det nukleare område, herunder adgang uden retskendelse.
• Høringsfristen er fastsat til den 6. marts 2026.

Ministeriet understreger, at dette er underlagt proportionalitetsprincippet og kun skal bruges, når det er strengt nødvendigt.

4. National Kommando og Assistance

Lovforslaget styrker den nationale styring i krisesituationer:

• Kommandoovertagelse: Ministeren kan i tilfælde af flere samtidige større ulykker, komplekse hændelser eller krigshandlinger bestemme, at det statslige redningsberedskab (Beredskabsstyrelsen) overtager kommandoen over hele redningsberedskabet, inklusiv det kommunale (§ 18, stk. 5).
• Udvidet Assistance: Ministeren kan bestemme, at Beredskabsstyrelsen skal løse opgaver for andre myndigheder, selvom det ikke er klassiske redningsopgaver, hvis særlige omstændigheder kræver det (f.eks. logistikstøtte eller mandskabskrævende opgaver) (§ 8, stk. 2).

5. Skærpet Beredskabsplanlægning

Der stilles øgede krav til planlægningen hos både stat, regioner og kommuner:

• Generelle Beredskabsplaner: Skal udarbejdes for at sikre videreførelse af samfundsvigtige funktioner under kriser (Business Continuity).
• Revision: Planer skal revideres mindst hvert 4. år.
• Følg eller forklar: Planerne skal sendes til Styrelsen for Samfundssikkerhed for udtalelse. Hvis myndigheden ikke følger styrelsens anbefalinger, skal dette begrundes skriftligt (§ 24, stk. 4 og § 25, stk. 5).

Økonomiske og Administrative Konsekvenser

Ministeriet vurderer i høringsmaterialet, at lovforslaget:

• Ikke medfører økonomiske konsekvenser for det offentlige.
• Ikke har økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet eller borgerne.
• Ikke har klima- eller miljømæssige konsekvenser.

Ikrafttræden og Gyldighed

• Loven træder i kraft på en dato, der fastsættes senere (angivet som [DATO] i udkastet).
• Loven gælder ikke direkte for Færøerne og Grønland, men kan sættes i kraft for Grønland ved kongelig anordning.

• Formål: At kunne tilsidesætte f.eks. hastighedsgrænser, regler for kørekort eller vejens indretning, hvis det er nødvendigt for et væsentligt forsvars- eller beredskabsformål.
• Tidsbegrænsning: Disse beføjelser er midlertidige og ophæves automatisk den 31. december 2028.

Havne (Havneloven)

Lovforslaget giver transportministeren hjemmel til at påbyde ikke-statslige havne at prioritere specifikke havnearealer til militære eller civile beredskabsformål. Dette er en nødforanstaltning, der kun kan anvendes, hvis en frivillig aftale ikke kan opnås.

• Kompensation: Havne, der modtager et sådant påbud, vil modtage fuldstændig erstatning for eventuelle økonomiske tab.

Post (Postloven)

For at sikre myndighedskommunikation under kriser, hvor digitale løsninger som Digital Post er utilgængelige, styrkes beredskabet på postområdet.

• Nød-udbringning: Transportministeren kan udpege en eller flere postvirksomheder til at varetage udbringning af fysisk post for myndigheder mod kompensation.
• Planlægningspligt: Alle postvirksomheder med tilladelse skal udarbejde planer for, hvordan de kan håndtere udbringning af store mængder fysisk post med kort varsel.
• Brevkasser i landzonen: Reglerne lempes, så borgere i landzoner, der ikke ejer jorden frem til offentlig vej, kan placere deres brevkasse tættere på egen matrikel.

Luftfart (Luftfartsloven - Droner)

Den mest omfattende del af lovforslaget omhandler droner for at imødegå trusler mod kritisk infrastruktur.

• Definition: Begrebet "ikke-samarbejdsvillig drone" indføres i loven. Det dækker droner, der opereres ulovligt, har et ulovligt formål, eller som ikke kan identificeres eller ikke følger anvisninger fra myndighederne.
• Neutralisering: Visse offentlige myndigheder og infrastrukturforvaltere (f.eks. lufthavne) får efter aftale med transportministeren bemyndigelse til at neutralisere ikke-samarbejdsvillige droner i geografiske dronezoner.
• Anmeldelse af flyveplan: Der indføres et krav om, at droneoperatører skal anmelde flyveplan og kontaktoplysninger før operationer i visse områder, f.eks. nær kritisk infrastruktur. Legetøjsdroner og små droner uden sensorer undtages.
• Ansvar og erstatning: Der fastsættes regler for ansvarsfordeling og erstatning i forbindelse med neutralisering af droner. Hvis en lovlig drone uretmæssigt neutraliseres, vil ansvaret påhvile myndigheden/infrastrukturforvalteren.