Høring over forslag til lov om ændring af museumsloven vedrørende forenkling af beskyttelse og administration af sten- og jorddiger gennem digital kortlægning og værdigraduering

• Indførelse af et nyt autoritativt digitalt kortgrundlag baseret på GeoDanmark Ortofoto 2025 som eneste kilde til udpegning af beskyttede diger.
• Graduering af beskyttelsesniveauet ved at kategorisere diger i høj, middel eller lav kulturhistorisk værdi.
• Kommunerne får øget kompetence til at meddele dispensation til ændringer i diger med middel og lav værdi.
• Mulighed for at foretage ændringer af 'underordnet betydning' uden forudgående dispensation.
• Klarere adskillelse i loven mellem reglerne for fortidsminder og reglerne for sten- og jorddiger.
• Modernisering af det statslige tilsyn til en risikobaseret tilgang med fokus på væsentlighed.
• Indførelse af mulighed for at stille vilkår om erstatningsnatur eller erstatningsdiger ved dispensation.
• Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2026.

3. Øgede dispensationsmuligheder

Kommunalbestyrelsen får kompetence til at give dispensation for diger med lav og middel værdi. For diger med høj værdi kræves stadig "særlige forhold".

• Erstatningsnatur: Der indføres eksplicit hjemmel til, at kommunen kan stille vilkår om etablering af erstatningsdiger eller anden natur (fx læhegn) som betingelse for dispensation.
• Bagatelgrænse: Ændringer af "underordnet betydning" (fx opsætning af pæle eller mindre hegnsarbejder) vil fremover kunne ske uden dispensation. Dette vil blive nærmere reguleret i en bekendtgørelse.

4. Moderniseret tilsyn

Det statslige tilsyn (Slots- og Kulturstyrelsen) ændres fra et generelt tilsyn til et reaktivt, risikobaseret tilsyn. Tilsynet vil fokusere på sager af væsentlig karakter, mens mindre sager håndteres lokalt eller via den nye bagatelgrænse.

Lovtekniske ændringer

Lovforslaget indebærer en strukturel ændring af museumslovens kapitel 8 a. Reglerne for sten- og jorddiger udskilles fra reglerne om fortidsminder for at skabe større klarhed.

• § 29 a: Justeres så den henviser til det nye register (§ 29 b) som betingelse for beskyttelse.
• § 29 b (Ny): Hjemmel til at føre registeret og kategorisere digerne.
• § 29 c: Samler administrative bestemmelser for kommunerne.

Økonomiske og administrative konsekvenser

Lovforslaget forventes at medføre administrative lettelser for både staten, kommunerne og borgerne. Det tydeligere kortgrundlag fjerner tvivlsspørgsmål om, hvorvidt et dige er beskyttet, og bagatelgrænsen reducerer antallet af sager.

"Lovforslaget vurderes at udgøre en positiv administrativ konsekvens for lodsejere, herunder landbrug, med beskyttede sten- og jorddiger på deres grund, da der lempes i den restriktive beskyttelse."

Der forventes ingen negative miljømæssige konsekvenser, da kommunerne fortsat skal vurdere biologiske og landskabelige værdier, herunder hensynet til EU's habitatdirektiv.

Klagers argumenter

• Klager anførte, at der aldrig har eksisteret et dige på den pågældende strækning, og at ejendommen har været i familiens eje siden 1965 uden at de har set eller stødt på sten på strækningen.
• Klager mente, at der var sket en fejl i kortmaterialet, og at hele strækningen aldrig har været beskyttet.