Lovforslaget moderniserer og forenkler beskyttelsen af sten- og jorddiger i museumsloven ved at indføre et nationalt register som nyt retsgrundlag for beskyttelsen og graduere digerne i tre kategorier (høj, middel, lav) efter kulturhistorisk værdi. Formålet er at reducere kommunernes sagsbehandlingsbyrde og skabe fleksibilitet for arealejere, mens diger med høj kulturhistorisk værdi fortsat beskyttes restriktivt. Loven træder i kraft 1. juli 2026.
Kulturministeriet har sendt et udkast til forslag til lov om ændring af museumsloven i høring. Lovforslaget har til hovedformål at modernisere og forenkle administrationen og beskyttelsen af de ca. 31.000 km beskyttede sten- og jorddiger i Danmark. Den nuværende regulering har været præget af usikkerhed omkring kortmaterialet og lange sagsbehandlingstider.
"Formålet med lovforslaget er, at sten- og jorddiger og lignende fremover kun skal være beskyttet efter museumsloven, hvis de er registreret i et opdateret kort, der fremover skal udgøre beskyttelsesgrundlaget for sten- og jorddiger."
Den væsentligste ændring er overgangen fra vejledende kort til et juridisk bindende, digitalt kortgrundlag. Fremover vil kun diger, der fremgår af dette nye register, være beskyttede. Det nye kort er udarbejdet af Slots- og Kulturstyrelsen baseret på GeoDanmark Ortofoto 2025.
Lovforslaget indfører en differentiering af digernes kulturhistoriske værdi. Dette skal give kommunerne større fleksibilitet i arealforvaltningen.
| Kategori | Estimeret omfang | Beskyttelsesniveau |
|---|---|---|
| Høj værdi |
| Ca. 22.000 km |
| Fortsat restriktiv beskyttelse. Ældre diger (før ca. 1750) og velbevarede udskiftningsdiger. |
| Middel værdi | Ca. 8.000 km | Mere fleksibel adgang til dispensation, hvis biologiske/landskabelige hensyn tillader det. |
| Lav værdi | Ca. 1.000 km | Høj grad af fleksibilitet for ændringer og fjernelse mod evt. erstatningsnatur. |
Kommunalbestyrelsen får kompetence til at give dispensation for diger med lav og middel værdi. For diger med høj værdi kræves stadig "særlige forhold".
Det statslige tilsyn (Slots- og Kulturstyrelsen) ændres fra et generelt tilsyn til et reaktivt, risikobaseret tilsyn. Tilsynet vil fokusere på sager af væsentlig karakter, mens mindre sager håndteres lokalt eller via den nye bagatelgrænse.
Lovforslaget indebærer en strukturel ændring af museumslovens kapitel 8 a. Reglerne for sten- og jorddiger udskilles fra reglerne om fortidsminder for at skabe større klarhed.
Lovforslaget forventes at medføre administrative lettelser for både staten, kommunerne og borgerne. Det tydeligere kortgrundlag fjerner tvivlsspørgsmål om, hvorvidt et dige er beskyttet, og bagatelgrænsen reducerer antallet af sager.
"Lovforslaget vurderes at udgøre en positiv administrativ konsekvens for lodsejere, herunder landbrug, med beskyttede sten- og jorddiger på deres grund, da der lempes i den restriktive beskyttelse."
Der forventes ingen negative miljømæssige konsekvenser, da kommunerne fortsat skal vurdere biologiske og landskabelige værdier, herunder hensynet til EU's habitatdirektiv.
